Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Juledagene

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:45:23

Næste dag var der stadig gaver og sikke nogle seje nogen, især skyderen. Det skal siges, at denne skyder er den eneste han har peget på i hele BR – kataloget og sagt: ”Mor sådan en dyder ønsker jeg mig – sådan en ligesom Frederiks” (Ja han kalder den en dyder, men sådan hedder det jo, når s og k ikke findes i hans ordforråd;)

Kl. 16 ankom vi til Oldemor og Oldefars hus, her skulle 1 juledag fejres med hele familien og eftersom, at vi er 8 børnebørn, næsten alle med kærester og 4 oldebørn, kan det blive til en del I år kom alle – så der var fyldt op i huset, men på en god måde, for også her er der traditioner. Oldebørnene fik hver en ekstra julegave og til Emils store glæde var det en skraldebil – sikke et hit.

Jeg var på arbejde 2. juledag, men det gav blot Søren og Emil en mulighed for at hygge sig hjemme og det tror jeg de gjorde – de var stadig i nattøjet da jeg kom hjem kl. 15-30. Der blev leget hele dagen.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post326

Så blev det endelig Juleaften

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:43:21

Det kan være svært at vente og egentlig synes jeg han klarede det flot i år. Det var ganske få dage hvor han var sur over kun at få en gave fra nissen og andre dage glemte han det helt. Chokoladejulekalenderen forstod han ikke helt, så den er faktisk ikke tom endnu. Ja jeg ved det, det er nok kun i år den går, men næste jul er føst om 11 måneder, så det tager vi til den tid.

Julemaden var god, gaverne mange og tiden lang, men Emil holdt flot ud og var vild med at danse om juletræet. Han sang lystigt ”Haleluja” og ”På loftet sidder nissen” imens han nærmest løb rundt om træet.

Og endelig kom vi til gaverne. Den første var sørme til Emil ;) og hvilken gave…

En fjernstyret racerbil – eller som han selv siger ” Min haserbil”

Det var svært at holde sig vågen og kl 21.30 måtte han overgive sig til drømmeland, men hvilke drømme.

Der var også hjemmelavet gaver til mor og far fra Emil, her er min.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post325

Juletræet i hus

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:38:59

Når man selv holder juleaften kræver det traditioner og sådan nogle skal jo komme med tiden, men som forældre, må man jo starte dem op. Søren og jeg holder i bund og grund jul (hjemme hos vores forældre) meget ens, så mange traditioner kommer af sig selv, da de blot bliver ”overført” men nogle andre skaber vi selv.

Normalt går vi ikke i kirke d 24, men siden Sofie døde er det blevet en fast tradition, om ikke for os alle, så i hvert fald for mig. Og i år var ingen undtagelse ;)

Men inden vi kom til d. 24. dec. skulle juletræet findes. Vi tog af sted alle 3 og lidt uden for Ry fandt vi en perfekt plantage hvor man selv måtte fælde sit træ – for det skal være vores tradition.

Emil synes det var fantastisk og meget stort og har talt meget om at vi selv væltede vores juletræ.

Og så fik Emil tilmed en slikpose, med julegodter ;)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post324

Vi har fået en fætter

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:36:09

Torsdag d 9. dec. kom fætter Marcus endelig til verden. Det var længe ventet for Emil…og os andre. Åhh hvor er de små og skønne, kan jo ikke sige andet end suk!!

Her er han næsten 24 timer gammel hos sin meget stolte Moster ;)

Og som altid flyver tiden af sted og vupti så var han godt en måned gammel, stadig skøn og sød.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post323

Efterår og vinter - fra lille til stor dreng.

Høy OlrikPosted by Christina Mon, November 29, 2010 10:20:36

Ja selvom vi endnu ikke skriver december, så må vi konstatere, at det er blevet vinter med stort V. Her vælter det ned med sne og har gjort det lidt fra tirsdag til torsdag i sidste uge, men natten til lørdag gik det helt amok og det er endnu ikke stoppet.

Søren skovlede sne til kl 00.30 i nat og jeg har været igang her til morgen, suk - men smukt er det og sjovt, ikke mindst for Emil.

Emil og naboens pige Cecilie lavede en snemand i torsdag, lidt svært men det gik.

Og sådan her så det ud søndag formiddag udenfor vores hus.

Ja man kan drømme sig lidt tilbage til sommerens varme og så alligevel, det er jo rart at der er sne i julemåneden. Tiden går og alt går med eller som Emil siger "Jeg bliver stor med tiden, Mor" hvilket jeg må give ham ret i. Han er langt om længe kommet i en juniorseng, ikke fordi han ikke har været klar længe, nææ det er mere forældrene der lige synes han skulle blive i tremmesengen lidt tid endnu!!

Det går fint med at sove i den og han synes virkelig han er en stor dreng nu. Han mener han snart skal i børnehave (ja det skal han også om 4 måneder) men i går var vi hos Lene og Stephan og da vi kørte hjem lød det fra bagsædet "Mor, jeg skal snart i skole - i Victors skole ikk?" Så jo han er stor men ikke så stor endnu, heldigvis.

Her kommer lige nogele billeder fra de sidste par måneder, så er I lidt mere opdateret:

På skovtur, 5 mødre og 9 børn i efterårsferien.

Så blev det tid til projekt Græskar med lys, synes nu det mest var mig der lavede noget, Emil ville helst ikke have fingrene i det !!

Så gik bilen i stykker, men den klarer Far og Emil, næsten selv :-)

Nyt projekt - byg et tårn med alle legoklodserne.....det tog lang tid, men det var sjovt, også for Mor.

Emil elsker at cykle og kan blive rigtig sur og tvær hvis han ikke må cykle eller løbe rundt udenfor hele tiden. en dag kom han med sin cykelhjelm på og ville ud. Jeg bad ham tage huen på også og det gjorde han så!!!

Emil synes lyset er meget skarpt om morgenen og holder derfor tit hænderne op for øjnene, men Far fik en ide og Emil nød det, for så sov han bare videre - så spdan kan man også bruge sine bukser.

I sommerhus til Onkel Mads´fødselsdag, Emil har fået noget der smager rigtig godt. "Mig vil gerne ha mere, Mor"

På besøg hos Farmor og Bedstefar, var de små kusiner og fætre samlet og det lykkedes at få et nogenlunde samlet billede af dem alle.

Og sidst men bestemt ikke mindst, så er vennekredsen blevet beriget med endnu et lille vidunder. Vi siger velkommen til Sille, født d 10 nov og tillykke til Søren og Katrine med hende.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post318

Alenetid i København

Høy OlrikPosted by Christina Fri, October 15, 2010 12:26:19

Hvordan er det så lige at være på ferie, helt alene i den store by? Jeg nyder det, sad i går på Cafe Norden og betragtede de mennesker der kom og gik, dem der gik i roligt ”turisttempo” og dem der havde ”hverdagstravlt” og som nærmest småløb ned af strøget for at nå alle gøremål, så alting kunne se perfekt ud og ose af overskud og energi, men hvorfor nu egentlig det?

Hvorfor er det så vigtigt at vi skal være perfekte, når vi alle godt ved, at ingen – ingen er perfekte, end ikke kongehuset er perfekte. Hvis nogen ser perfekte ud og virker overskudsagtige på den irriterende måde (fordi det ikke er mig selv) så elsker jeg at betragte dem fra min plads på cafeen og digte små historier om dem.

Når jeg så sidder her og pludselig betragter mig selv i den store mængde, glædes jeg over at sidde her. For år tilbage kunne jeg ikke drømme om, at gå alene på cafe, hvad ville folk da ikke tænke om mig. Ensomme menneske, hun har nok ingen venner – puha det skulle man ikke tro om mig…..i dag sidder jeg her og nyder mit eget selskab, tiden til og for mig selv. Det er muligt at der nogen der ser mig som ensom, kedelig eller venneløs, men jeg kender jo sandheden, så pyt med hvad alle andre tror, dømmer eller tolker. Jeg slapper af, holder fri fra mine ”roller” hvis man kan kalde det det. Jeg er ikke mor, kone, søster, datter, kollega, veninde eller noget som helst andet, jeg er bare mig selv og det er rart at være. Der er ingen der forventer noget af mig, ingen kræver noget, jeg slapper af og kan tilmed få tid til at rydde op i mine tanker, svarer på smsér, lade blikket stirre ud i ingenting eller som ovenfor beskrevet, slå alt fra og digte historier om de mennesker der passerer forbi cafeens vindue.

Tænk hvilken frihed det er at kunne slappe af og hvile i sig selv. Men I skal vide at det ikke er noget jeg bare gør. Det har været en lang og sej kamp, at nå hertil i livet, hvor jeg forsøger og stadig øver mig, i at leve efter min ”nye” filosofi. Jeg skal gøre det der er godt for mig, rydde ud i det der ikke er godt, hvilket jo overhovedet ikke er nemt, og ved at mærke efter hele tiden – jeg mærker det i hjertet – kommer jeg i balance med mig selv. Ja jeg kan godt se, at det lyder hippiagtigt og det er det måske også, men som så mange ordsprog, kan lyde klicheagtigt, men være sande og godt beskrivende, så er der også noget godt i, at være lidt hippiagtig synes jeg.

Jeg kommer mere i balance med mig selv, jeg bliver tro mod mig selv og den jeg er og derved bliver alting nemmere - ”rollerne” bliver mere ens, for jeg er bare mig selv hele tiden. Jeg forsøger ikke at leve op til andres forventninger om og til mig, men fokuserer på mine egne. Derved er det nemmere at holde kursen, ikke miste interessen og hold da op jeg sparer meget energi på ikke at bekymre mig om andres syn på mig. Nu skal det jo ikke lyde som om jeg bare er blevet hellig og perfekt og tilmed ligeglad med alle omkring mig, for det er bestemt ikke sandheden. Tvært imod så er jeg blevet mere bevidst om hvem og hvad der betyder noget, hvad jeg virkelig vil kæmpe for, hvilke prioriteter der skal foretages og vigtigst af alt, så er jeg blevet mere glad.

I dag sidder jeg så i Illums cafe i København og skriver på bloggen, set udefra er jeg koncentreret og måske ensom og venneløs, men helt slemt kan det ikke være, for der har lige sat sig en ældre dame overfor mig med sin kaffe og det på trods af flere tomme border i cafeen!?

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post313

Jeg er her endnu.

Høy OlrikPosted by Christina Mon, September 20, 2010 15:38:20

Med forbehold for pludselig afbrydelse vover jeg nu at skrive et nyt indlæg på bloggen. Det har været en lang pause fra bloggen; på nogle punkter for lang, men på andre tiltrængt og godt. Vi har haft en travl sommer, har ordnet og gjort ved i haven og selvom jeg synes vi nærmest har arbejdet konstant, er vi stadig ikke helt færdige med de påbegyndte projekter. Men jeg lover jer at der kommer billeder på bloggen, af det hele, når vi er færdige.

Emil har det godt, han stortrives og snakker som et vandfald, hvilket I jo nok vil sige, han ikke har fra fremmede og der kommer nye ord, længere sætninger og sjove vendinger på hver dag. Det er til stor morskab når han ihærdigt forsøger at fortælle noget, men ikke helt har fanget ordernes betydning eller sammenhængen han siger dem i - eller når vi ikke kan forstå hvad ordet betyder.... Tror jeg vil lave en kategori herinde med "Guldkorn fra Emil"

Ellers flyver tiden jo med alt hvad der hører med i, at være en børnefamilie. Tankerne er mange for tiden og som det så ofte har været, kan man aldrig selv bestemme hvornår de sorte huller kommer. For det meste kan jeg mærke det i god tid, men til tider, som nu her kommer de som lynet fra en klar himmel og ens verden vælter. der er intet at stille op, jeg må blot stå og se til og vente på, at ramme bunden eller måske en afsats på vejen ned og så begynde min tur op derfra. Jeg ved ikke om jeg er landet i denne omgang, men jeg prøver forsigtigt at bevæge mig op af og så må tiden vise om jeg er på rette kurs.

Nu blev jeg så afbrudt af en skøn Emil, der synes vi skal på skovtur i stuen...det kan man da kun elske, selvom meget andet er mere gråt end lyst. Jeg vender snart tilbage med resten af min vandringsbeskrivelse.....

Ville blot lade jer vide, at jeg stadig er i live og at bloggen stadig er aktiv ;-)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post311

Far ordner have og Mor holder styr på Emil.

Høy OlrikPosted by Christina Mon, May 24, 2010 13:56:46

Ja så er spørgsmålet jo hvad der kræver mest....Ingen tvivl, det er alle de forpulede sten og ukrudt der forhindre os i, at få gjort haven "børnevenlig", men nu tager vi kampen op og er gået igang ved legehuset. Til jer der husker det fra Emils fødselsdag, så stod der en masse fliser vi ikke skulle bruge og der var jeg ved ikke hvor meget ukrudt iform af "vi var engang nogle pæne planter i et pænt bed". Det skulle fjernes, så vi kan bygge en ny mur og en pæn terrasse til legehuset og til tørrestativet.Far er startet på at fjerne de gamle fliser og Emil hjælper til med sin lille trækvogn.

Det er også sjovt at få en tur med Far når fliserne er taget af.

Så er vi i gang, men som I kan se er det kun fliserne og en brøkdel af alle markstenene der er fjernet her og vejret var ikke med os, det regnede hele weekenden, men have skulle der ordnes !!

I går kom Jens (fra nr 8) forbi og gav Søren en god hjælpende hånd i ½ times tid. Jens har bygget sådanne mure mange gange før, så han fik hurtigt sat sten, imens Søren prøver det for første gang og har brugt meget lang tid på alle udregningerne, for "det kan jo ikke gøres om Christina"

Nej det er rigtigt, det tager tid, men jeg er sikker på, at det bliver vildt godt nå det er færdigt. Flere billeder følger da, nu skal jeg ud og luge ukrudt ved hækken og slå græs - ja det er nemlig min havetjans, ud over drivhuset - men de billeder må I have til gode til jeg kan prale af en høst !!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post308
« PreviousNext »