Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Hjemme igen.

BryllupPosted by Christina Wed, June 27, 2007 23:15:59

Så er vi hjemme igen og har fået pakket gaverne ud - eller det vil sige, dem vi har plads til lige nu. Vi har jo fået så mange ting, at lejligheden er blevet for lille - så nu mangler vi bare nogen, der vil købe den....

Vi er kommet nogenlunde på plads, har fået opdateret siden her med nogle flere billeder og har fundet plads til vores tæppe fra kirken. Det ligger i vores soveværelse, for vi synes det er vores personligt og derfor skal det være, hvor det for det meste kun er os der kommer. Synes simpelthen at det er en genial ide og vi er så glade for det.

Nå men nu er klokken blevet alt for mange og jeg skal til at i seng - skal på arbejde og til psykolog i morgen.

Forresten......min lillebror blev færdig i dag, så nu kan han kalde sig fysioterapeut - tillykke med det!!!

Sov godt, vi læses ved i morgen.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post45

Verdens bedste bryllupsfest!!

BryllupPosted by Christina Mon, June 25, 2007 23:39:11

Endelig blev det d. 23 juni 2007 - dagen som vi det sidste år har brugt mange timer på at planlægge.

Ved ikke helt hvordan jeg skal starte med at fortælle det hele, men lad os tage det fra starten af..... Vi havde styr på alt, så Søren og jeg var de mest afslappede om fredagen. Resten af vores familiemedlemmer virkede ret stressede - de løb ind og ud af alle dørene. Vi fik dog tid til at sidde stille og roligt og nyde vores aftensmad på terrassen, sammen med min far og Inge og bestman (søren). Derefter tog vi op til Sofies gravsted for at sætte nogle rosenhoveder rundt i kanten af hendes stenhjerte. Så var der ikke andet tilbage, end at sove skønhedssøvnen......det var så ikke bare lige at falde i søvn. Da jeg endelig kom i seng, på mit gamle pigeværelse, hvor der var billeder fra hele min barndom stillet op rundt omkring, faldt jeg i snak med min søster, som også sov der. Det var altså ligesom da vi som børn delte dette værelse og lå og snakkede den halve nat. Denne nat gik snakken om bryllup, hvad skal der ske, hvordan kommer det hele til at gå, hvad nu hvis det regner og hvordan bliver det følelsesmæssigt med hensyn til Sofie. Jo tankerne var mange og jo mere vi snakkede, jo mere kvalme fik jeg og så var det varmt og så kunne vi da slet ikke sove. Klokken var godt 02.00 da vi endelig befandt os i drømmeland.Blog Image

Dagen startede kl 6.30, så det var ikke de største øjne jeg havde, da jeg gik under bruseren, men de hjalp dog lidt og da var det også som om sommerfuglene i maven vågnede. Vi skulle være ved frisøren kl 8.00. Det var vi også, men jeg havde glemt mit slør, så det blev der sendt bud efter. Håret blev sat, makeup blev lagt og så manglede jeg jo bare at komme i tøjet. Blog Image

Vi fik lidt fokost, kom i kjolen og så var vi klar til at køre til kirken kl 12.55

Det var så stort, det hele. Da døren gik op og alle kiggede ned mod min far og jeg, som langsomt bevægede os op af gulvet - op til alteret og Søren. Jeg synes jeg gjorde hvad jeg kunne, for at kigge på alle og smile til alle, men pludselig var vi fremme og da jeg sad der, kunne jeg ikke huske nogen ansigter alligevel - listede dog et blik ned over flokken under den første salme, puha der var helt fyldt!!!Blog Image

Vi blev kaldt op til præsten og med klare og tydelige ja x 2 fra os hver, kunne vi kalde os mand og kone - Hr. og Fru. Høy Olrik. Da vi kom ud af kirken skinnede solen og vi stod og bare nød hinanden, inden gæsterne kom ud til os. Da vi havde hilst på alle, gik vi over til Sofies gravsted med den brudepigebuket der var lavet til hende. Søren lagde den hos hende og vi stod lige et øjeblik og sendte hende tanker og kys. Vi stod der alene - det var rart at have denne stund for os selv, bare os tre (og et par bestilte fotografer) Det var hårdt, men godt at vi gjorde det - vi fik vores familiebryllupsbillede. Blog Image

Så blev der kastet ris på -og efter os og vi hoppede ind i vores bil og kørte. Vi kørte en tur ud til Skanderborg golfklubs baner, hvor vi fandt et sted at tage et par billeder - det var stadig tørrevejr og eftersom der var varslet regn hele dagen var det bare med at få taget nogle billeder. Det begyndte dog hurtigt at regne og vi kørte tilbage til vores gæster, som nu alle var ankommet til Skanderborg Vandrehjem, hvor receptionen og festen skulle holdes.Blog Image

Vi fik snakkede med så mange som muligt og så stod den på bryllupskage - vi havde valgt ikke at have en almindelig bryllupskage, men i stedet kransekage. Hjemmebagt af mine mødre - den faldt i god jord hos alle.Blog Image

Efter receptionen var det blevet tid til at tage flere bryllupsbilleder og sørme om det ikke var stoppet med at regne (Tak for det Sofie) Vi tog billeder i næsten 2 timer og de blev rigtig gode - I får lige en lille smagsprøve....Blog Image

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Tilbage til vandrehjemmet og så stod den på middag og efterfølgende dans. Da vi fik serveret forretten, må jeg nok indrømme at min sult var stor, men appetit meget lille - jeg var simpelthen for nervøs for alt det der skulle ske. Men vores toastmaster (Sørens søster Camilla) var sød og lade os komme til talerrækken som de første. Sørens tale til mig var helt fantastisk og meget rørende. Det var med udgangspunkt i, hvad man skal pakke i sin kuffert på livets rejse og det, set med Sofies øjne. Hvad hun synes vi havde af kvaliteter og evner der skulle pakkes med - det var smukt og jeg tror ikke der var et øje tørt. Jeg skal ikke kunne sige det, da jeg ikke kunne se noget for alle mine tåre. Tak for talen skat, du klarede det SÅ flot.Blog Image

Puha, så var det blevet min tur. Det var med røstende stemme og en del dybe indåndninger, at jeg fik startet og sluttet. Jeg klarede det ikke uden tåre, men det havde jeg bestemt heller ikke forventet - tror at Sofie var der, da vi holdt talerne, for selvom der var ting, som var svære at sige, så fik vi dem begge sagt, på den måde vi gerne ville. Så tak for din støtte og den styrke du gav Sofie - uden dig havde vi ikke kunnet gøre det.Blog Image

Næste tale var min fars og så Sørens mor, det var også gode taler og jeg synes de klarede det super flot. Der var så mange taler og vi fik så mange søde og smukke ord med på vejen, at det ville fylde mange sider at gengive det her. Men det var alt sammen meget rørende og alle ramte rigtig godt I deres beskrivelser og opfattelser af os - ja de kender os, både familien og vores venner. Tusind tak for jeres ord til os og mange tusind tak for tæppet, Trine og Jacob, det er vi meget glade for. De havde lagt et tæppe ved alteret i kirken, som vi fik senere - et tæppe hvorpå vi havde givet hinanden vores ja!!

Brudevalsen skulle jo danses inden kl 24.00 og da vi ikke var færdige med hverken taler eller dessert på det tidspunkt, blev det rykket udenfor, på terrassen. Her dansede vi i måneskin med søen i baggrunden - og en pokkers masse blitz i hovederne, men det var perfekt.Blog ImageBlog Image

Efter maden stod den på dans og det skal vi love for, at alle vores gæster var med på - der blev danset til kl 04.00. Vi starede med "Kvinde min" med Kim Larsen - og den sluttede vi også af med. Det var den sang Søren sang for mig på polterabend. Man kan vist godt sige, at det er blevet til vores sang.

Da musikken var slut og vi var på vej i seng, blev der stillet op til et "efter kl 04.00 billede" - jeg har dog ikke set om det blev godt, men det kommer her på siden så snart jeg har et eksemplar.

Vi havde inviteret alle gæsterne til at blive og sove, hvilket var helt fanstatisk, da vi så kunne spise morgenmad med dem næste dag og dermed kunne alle feste igennem og vi skulle først sige farvel om søndagen. Vi sov i en hytte lidt længere oppe i skoven, helt alene. Vi havde sat vækkeuret til kl 8.00, men det havde vi bare slukket og vågnede så først kl 9.30 - ups en ½ time efter af mogenmaden var begyndt. Det gik nu alligevel. Vi fik pakket morgengaver op. Søren fik det maleri jeg havde malet på polterabend - tror han blev glad for det og jeg fik, nok den bedste gave, jeg kunne tænke mig. Søren havde fået tegnet en tegning ud fra et billede af Sofie og mig - det var fantastisk, se selv. Synes det er meget levende af Sofie, det er som om hun lige skal til at bevæge sig. Blog Image

Vi havde en vildt god, fantastisk og uforglemmelig dag, aften og nat. Det var uden tvivl lige som vi havde ønsket os og drømt om og vi kan takke alle de skønne gæster vi havde, for uden dem var festen ikke blevet så god.

Tusind tak for alle de vildt fede gaver vi har fået, det er begrænset hvad der skal byttes, men lidt er der da, når man får 4 ens tebryggere og 5 muffinsforme, men pyt, I har givet hvad I synes og der var det vi gerne ville have. Vi er meget glade for alle gaverne, så endnu engang mange mange tak.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post44

Polterabend !!

BryllupPosted by Christina Wed, May 30, 2007 15:26:25

"Det er et yndigt land, det står med......" Christina, der står nogen dernede og synger.....jeg tror de synger for os? Sådan blev jeg vækket lørdag morgen kl 9.00. Da jeg væltede ud af sengen og hen til altandøren i soveværelset, blev jeg mødt af en kæmpe flok skønne mennesker. De var der nærmest allesammen - det var helt fantastisk og meget overvælende. Selvom man jo nok havde regnet med, at de kom på et eller andet tidspunkt, så er man jo ikke helt forberedt alligevel. Og det der med ikke at være forberedt og have overblik, jaa det er ret svært for mig, så jeg kom på noget af en prøve, da der stod 30 mennesker i vores lejlighed og kiggede på Søren og jeg, som var ret morgenagtige :O) Jeg fik udleveret en kuffert, som indeholdt en pokkes masse ting, bla en liste over de ting jeg skulle pakke nu og her - jeg skulle faktisk skynde mig, så der var ikke tid til morgenkaffe eller et bad. Det i sig selv, var jo en stor prøve!!

Jeg fik nogenlunde styr på min liste, som f.eks indeholdt følgende: Varmt tøj, badetøj, festtøj, løbesko, håndklæder, kuglepen, proptrækker, ekstra tøj, dyne og pude, nattøj og tøj jeg kunne bevæge mig i. Ja, jeg fik næsten tømt mit klædeskab. Afsted det gik, ned til bilerne, som de havde parkeret et godt stykke væk, vi skulle jo nødig opdage dem før tid! Vi kørte afsted til Taarbæk skole, hvor mine svigerinder arbejder. Her blev jeg modtaget af Mia Willaume, en billedkunstner. Til jer der ikke kender mig, så skal I vide, at min kreative side er meget lille. Jeg har det bedst med lige linier og ikke for mange mystiske ting, så her kom endnu en stor udfordring. Vi skulle alle sammen i grupper male nogle malerier, der omhandlede mig. De andre skulle, til at starte med, skrive nogle stikord omhandlende mig; hvilken farve de synes jeg var - hvilket ord der beskrev mig, samt hvilken form eller ting de synes passede til mig. Ud fra de ord og beskrivelser skulle de så i gruppen male et maleri. Det blev 3 meget forskellige og så alligevel ens malerier - vi kan godt li dem og vil helt klart have dem op og hænge, når vi engang får et hus. Tak for dem tøser :)

Så var det endelig blevet tid til, og muligt for mig, at få en kop kaffe :) Det var imellemtiden begyndt at regne, så vores (deres) frokostplaner blev ændret. Vi blev på skolen, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten over vandet, alt imens alle skulle svare på spørgsmål omkring mig. Hvor gik jeg på efterskole? Hvad kan jeg altid spise? Og hvilket stjernetegn er jeg? Det var nogle af spørgsmålene og selvom mange synes de var lidt svære, så er jeg faktisk ret imponeret over hvor mange rigtige de havde. Du var for sej Lene!!

Efter frokosten hoppede vi i bilerne igen og kørte til Rødovre. Her troede jeg først jeg skulle danse, men nej jeg blev positivt overrasket. Jeg skulle sumo-bryde, jubii det synes jeg bare var fedt. Det var så sjovt, men lidt trælst når man faldt over "sig selv" og derved tabte, men jeg kæmpede, det gjorde vi alle og vi grinede. Det var rigtig sjovt og kan klart anbefales.

Så gik turen nordpå, lige omkring en masse af vores hjem for at hente nogle ting, samt ind og tanke nogle af bilerne. Dette er faktisk ikke altid er så nemt, når slangen ikke er lang nok, men heldigvis var der nogle kreative tøser i blandt, som "rokkede" bilen i stilling..... man skulle nok have været der, men det så sjovt ud. Vi endte ved Holte, hvor vi først kørte omkring nogle heste - "Vil du med ind og udfordre Søren", blev jeg spurgt - men jeg var rolig, hvis Søren kan sidde på en hest (det ved jeg han ikke kan) så skal jeg også nok gøre det. Hmm vi kørte videre op til en hytte hvor vi skulle være resten af dagen og natten med. Her mødtes vi med drengene, som også havde haft en god og lidt kold dag. (Det kan være Søren selv skriver om det???)

Jeg var øm i kroppen af at bryde i den store dragt, så det kom som kaldet, da jeg blev vist ind i et rum hvor Marit, min svigerinde, stod klar til at give mig massage. Uhmm, det var så skønt. Bagefter var det endelig tid til det længe ventede bad, som viste sig, at blive i MEGET koldt vand!!!! Det blev dog fulgt op af et varmt fodbad imens jeg fik lagt makeup. Total luksus!!

Så var det blevet tid til at sætte sig til bords, der var kun bordkort til mændene, så de måtte aflevere en sko hver (i en sæk) og på den måde fandt vi frem til hvem der skulle sidde med hvem. God måde at få blandet folk på. Da vi havde spist, blev Søren placeret med en mikrofon, en tekst og noget musik og så var det ellers bare om at synge - for mig. "Kvinde min" sang han og jeg synes han gjorde det vildt godt. Søren er mildt sagt ligeså dårlig, som mig til at synge, så det var vist den største udfordring for ham. Efter det var der ligesom taget hul på musikken og jeg skal love for, at folk gav den gas. Der blev sunget, råbt og rappet til den lyse morgen - uden undtagelse, alle var med.

Vi blev ved at feste til det var lyst og en´ var mere fuld end den anden, da Søren og jeg gik i seng ved 3.30 tiden. Tusind tak til jer alle, for en super skøn, sjov, fantastisk og uforglemmelig dag, aften og nat. Vi havde det fedt og glæder os endnu mere til brylluppet, for nu er vi slet ikke i tvivl om, at der bliver gang i den. Vi havde den skønneste polterabend man kunne ønske sig - TAK.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post23

Hvis nu hun sidder her, så...

BryllupPosted by Christina Wed, May 16, 2007 21:16:04

Ja, vi har været igang med at lave bordplan til brylluppet. Jeg havde forsøgt at lave et forslag til, hvordan vi kunne sidde og jeg havde ret - det var ikke bare lige noget, der var klaret på en time. Men hvad gør man så? Man sætter Søren ved spisebordet, klipper 69 små sedler ud, en til hvert navn, og så starter man forfra.....

Blog Image

...og så gik det faktisk meget hurtigt. Vi har altså nu en færdig bordplan - hvad siger I så?

Det kommer vel ikke bag på nogen, at jeg synes det er fantastisk. Tænk at kunne krydse endnu en ting af på en af mine mange lister - skønt.

Nu jeg siger lister, så er jeg i den heldige situation, at min ene bryllupsliste nu er væk - alt er gjort. Eller det vil sige, de 3 ting der manglede har fået hver sin nye liste, som tilmed har fået 4-5 nye punkter. Hmm sådan kan det jo gå, mon ikke alle listerne er væk d 23. juni?!!

Nå men hvad er det så jeg har nået. Jeg har bestilt tid til at få ordnet negle - jeps den er god nok. jeg er blevet overtalt til at få sådan nogle lange fine negle sat på. Er ret spændt på (og nervøs for) hvor mange jeg når at ødelægge inden vi er færdige i kirken. Jeg har dog været lidt fornuftig først at få dem sat på, når jeg har fået ferie. Vi har begge fri fra tirsdag inden brylluppet.

Ellers har jeg fået styr på hvem der skal hjælpe med hvad i forhold til at tage billeder og filme. Jeg har købt klistermærker med numre på til gaver og kort, så vi ved hvad der passer sammen og har studeret en hel bunke pæne piger med opsat hår - ved endnu ikke hvordan mit skal være. Det var vist egenlig det, lyder faktisk ikke af ret meget. Nå pyt, nu er det gjort og det er skønt.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post15

Hvad vi mangler

BryllupPosted by Christina Tue, May 08, 2007 16:15:22

Hvad vi mangler med hensyn til vores bryllup, puha mange små ting synes jeg. Vi var på vandrehjemmet i weekenden og det viste sig, at give os en ro - vi kan nemlig godt sidde, som vi havde håbet på :) Vi gennemgik dagen og aftenen i grove træk og det lader til, at vi får en god dag - alle vores ønsker kan opfyldes. Mangler dog lige en lille detalje, nemlig vejret. Vi har bestilt solskin, tørvejr og helst ingen vind - er det for meget at forlange??

Min kjole er færdig her sidst i maj, hvor jeg skal ind og prøve den for en sidste gang inden brylluppet. Sørens tøj er næsten på plads, han skal også bare lige prøve det en sidste gang inden.

Så er der det der med morgengaver...hmm det tænker jeg stadig over, synes det er svært - forslag modtages gerne!!!

Ellers er det småting, som at hente vores ringe, tale med præsten, få styr på blomsterne og lige at få lavet en bordplan. Var hos Lene og Stephan i søndags og til deres bryllup var det gået super nemt med bordplanen, så vi vælger at lytte til deres erfaringer - tvivler dog på, at det bare lige falder i hak, så vi undskylder på forhånd hvis nogen bliver utilfredse smiley

Det virker jo umiddelbart som om det bare er småting, men til hver lille ting følger oftes 3-4 underpunkter synes jeg. Heldigvis at man laver lister, ellers ville vi nok glemme noget meget vigtigt!!!!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post10

Nu nærmer det sig....

BryllupPosted by Christina Thu, May 03, 2007 15:22:20

Vi er ved, at have okay styr på detaljerne til brylluppet :O)

Skal ud på vandrehjemmet på søndag, hvor vi skal have styr på de sidste ting - spændende!!!!

Vi skal nok skrive lidt mere om det hele inden så længe.....

Dejligt at så mange kan komme, vi bliver 69 om aftenen incl brudeparret ;)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post5