Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Fødselsdagen fortsætter...

EmilPosted by Christina Thu, April 29, 2010 21:02:21

Af en eller anden grund, kan jeg ikke skrive ret meget tekst og jeg kan ikke se de billeder jeg sætter ind, så nu får I lidt tekst og så må billederne tale for sig selv, jeg har lagt dem ind bagvendt, så hvis der er misforståelser beklager jeg - de kan ikke rettes....

Så kom alle gæsterne, det var familien i jylland der var inviteret til eftermiddagshygge - i haven - efterfulgt af aftensmad og mere hygge. Emil nød at Oldefar gerne ville og kunne spille fodbold med ham.

"Jeg henter lige nogle flere bolde."

Kom nu Oldefar...

Det var ikke så varmt at vi kunne sidde udenfor, men så er det godt at hvor der er hjerterum er der husrum ;-)Emil fik en løbecykel af olde x 2 og var selv med til at samle den, sammen med Far og Onkel Mads - og vupti så var den klar til at blive taget i brug.

Flere gaver, ihh kan det blive vhmm hvad kan det så være....

Et Fætter BR-telt, neeej hvor sjovt!!

Velbekom til alle gæsterne.

FAR !! Er du dernede i den anden ende.....Skål Far, råbte Emil

Så blev det endelig tid til islagkagerne og dermed fødselsdagssangen.

Man kan sagtens selv puste ud når man bliver 2 år !!

Tid til fødselsdagssang, og hør nu her hvordan vi alle tromme kan.....

så blev det fløjtens tur

og til sidst råbes hurra...

Tak for en god dag, tak for jeres besøg, jeres gode gaver og hurraaaaa fra Emil 2 år.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post303

" Emil 2 år, hurra"

EmilPosted by Christina Thu, April 29, 2010 20:36:04

Ja så kom dagen hvor vores skønne Emil rundede de 2 år. En stor dag i en lille drengs liv, men i særdeleshed også en stor dag for Mor og Far. Jeg tør næsten ikke sige det, med angst for at blive ramt af den virkelighed hvor tal og statistik blot er noget man går ud fra, men jeg vover og holder vejret........ 2 år er grænsen for vuggedød!!

Dermed ikke sagt at vi så bare slapper af, og er helt cool om natten, næ men en lille sten er alligevel faldet fra vores hjerter. Det der gør det så svært at sige dette er, at da Sofie blev 1 år sagde jeg til Søren om aftenen, nu kan hun ikke dø af vuggedøden, men vi blev desværre klogere på den barske måde. Grunden til min udtalelse dengang, var, at jeg altid har været vildt bange for at miste - det er alle selvfølgeli - men jeg har bare altid synes at vuggedøden var så urimelig, for man har på ingen måde en jordisk chance for at gøre noget som helst. Der er ingen varsler, ingen "vi burde há´set det komme", intet bare den grusomme realitet og syn for sagen.

Suk, suk, suk, men med dette i vores tanker, lettelsen over at Emil er blevet 2 år og manglen af Sofie HELE dagen, så blev det en alletiders dag for Emil. Han blev fejret på bedste mener, og til jer der kender mig og dermed vigtigheden i en fødselsdag, vil I vide, at jeg har ret.

Vi havde (selvfølgelig) fri begge to og havde gjort klar aftenen før, så da Emil vågnede kl 8.15 (vi takker for at få lov at sove længe) var vi klar med sang, hjemmebagte boller, frisk ananas og blødkogte æg - man er jo ikke i tvivl om, at han er fars søn. Ihh det var alle Emils morgenfavoritter, så kunne det ikke blive meget bedre.....sørme jo, der var også gaver.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post302

Fødselsdagfest for dagplejen.

EmilPosted by Christina Wed, April 21, 2010 18:47:42

I dag kom dagplejen til fødselsdag her hjemme hos os. de kom kl 9.00 og tog hjem igen da August var faldet i søvn i barnevognen og Naja og Camille skulle hjem og sove ved 12.30 tiden.Emil pakker gaven ud fra Christiane, en duplo gravemaskine og en bog om Traktorer - så bliver det ikke bedre !!

Mor havde bagt en bolle - slange med glasur, flag og chokoladeknapper.Efter frokosten var der muffins til dessert, men der var August allerede faldet i søvn.

Inden da blev der leget med ALT legetøjet på en gang og alligevel ville de alle have det samme - så alt var som det plejer at være til børnefødselsdage.

Her er August lidt på afstand fra de store, som leger med bilerne.

Naja sidder med front til kameraet, hun stopper i dagplejen i morgen, så skal hun i børnehave. Camille sidder med ryggen til, hun bliver den store nu - hun blev 2 år i august. Emil og August har begge fødselsdag på onsdag, så der skal fejres 1 og 2 års fødselsdag.

Vi takker for en dejlig dag og den fine gave.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post301

Diverse billeder af Emil

EmilPosted by Christina Wed, April 21, 2010 18:37:39
Her er lige en lille stak blandet billeder fra den sidste måneds tid.Her er Emil til Jazz koncert i Skanderborg Kulturhus - egentlig var vi på cafeen, men Emil ville hellere se og danse med over ved musikken.Så soves der middagslur og som altid når man roder rundt i sengen, så ender han i fodenden.Så er det tid til at hjælpe Far med bilen, tror de lige har skiftet til sommerdæk.Og så cool kan man se ud, når solen skinner og der er Byggemand Bob på DVD-afspilleren.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post300

Hos Amalie og Alexander.

EmilPosted by Christina Wed, April 21, 2010 18:05:09
Vi tog op til Trine og Jacob fra fredag til lørdag, til hygge og afslapning (hvor man gerne må falde i søvn på sofaen). Næste dag skulle den store trampolin samles og testes. Det klarede Emil og Amalie, med hjælp fra Alexander, og nå ja fra Jacob og Søren hjalp også lidt til.Den er smadder sjov sådan en her - den kunne jeg da godt ønske mig, ikk Far??

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post297

Gymnastikopvisning !!

EmilPosted by Christina Tue, March 23, 2010 22:44:09

Eller mangel på samme... Emil var i fuld fart på gulvet hele tiden og jeg måtte flere gange løbe efter ham og hive ham ned fra redskaber, så han ikke kom til skade og så han ikke forstyrrede de andres opvisning, for det var nemlig sådan det var. Han kunne og ville det hele, lige end til det blev vores tur, så skulle han overhovedet ikke deltage i noget som helst....Farmor og Bedstefar var på besøg og selvfølgelig med til opvisningen, Mormor, Bedstefar, Moster Mette, Morfar og Mormor Inge var der blandt andre også. Her er der stadig lidt ro på Emil....Ja kuk kuk, Ihh hvor han kan endnu....Så var vi i gang og Emil havde trukket sig fra fællesskabet - han ville dælme ikke ind under der...kom Emil kan du kravle igennem den her så - ligesom vi plejer til gym....nej jeg kan gå udenom den og hen til dig mor!!Alle var i fuld gang og der sad vi så, følte mig helt alene blandt mange mennesker. Da vores opvisning var færdig var der is til børnene, det var til gengæld et hit.og at sidde ved Morfar bagefter og klappe af alle de andre, jo det kunne også gå an.Til udmarchen var han dog lidt mere villig i sin deltagelse, men om det havde noget at gøre med, at han der skulle sidde på min arm skal stå hen i det uvisse ;-)Der imod var der overdrevet meget energi i ham da vi kom hjem. Her danser han løs med Farmor.

Dagen efter stod den på gåtur ved vandet med Farmor og Bedstefar - vi gik imens Far og Emil legede i sandet.

Søndag sidst på eftermiddagen blev der hygget med chokolade i sofaen og det er noget der kan finde sin rette vej uden problemer smiley

Takker for besøg i weekenden og for jeres støtte til opvisningen, håber på mere aktiv deltagelse fra Emil næste år !!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post295

Jubii jeg kan komme ud.

EmilPosted by Christina Tue, March 23, 2010 22:20:18

Ja det handler om Emil og hans evne til at komme ud af sin tremmeseng. Derfor har vi været nødt til at sænke den ene side lidt, men det resulterer jo bare i, at han endnu nemmere kommer ud og dermed ikke er til at holde i sengen om aftenen!!

Vi putter ham mange gange og der går ofte 1-2 timer inden han overgiver sig til drømmeverdenen og på det tidspunkt er vi også ret kvæstet og klar til at se dyner.

For leden dag fangede jeg hans opstigning og nedstigning af sengen. Han havde gang i en leg med at kaste sutterne ned bag sengen, for så at fange dem ud med sin støvsuger - ja sådan et skaft kan bruges til meget. For tiden er det også en golfkølle - Emil "træner"golftsving med Far !!

Men overskriften handler også om, at Emil nu endelig kan komme ud i haven og lege. Det har han jo egentlig sagtens kunne hele vinteren, og har da også været det, men nu er alt sneen endelig væk og vi kan komme til sandkassen igen.

Så forleden aften kl 18.30 synes Emil, det var tid til en tur i sandkassen, så han gik selv igang med at trække i flyverdragt og støvler - ja man er blevet en stor dreng på snart 2 år. Sådan her fandt jeg ham i fuld sving.Først af med futterne og så på med flyverdragten1 2 3 så var han klar til sandkasse!!Ja det begyndte at blive mørkt, men hvad betyder det.

Men at lege på værelset er heldigvis også sjovt, især når man kan rode alt til og samtidig have det sjovt med at "gemme" sig.Baljen kunne lige tømmes og vupti, så sad man der.

Der er heldigvis også ro på Emil ind imellem. Især om eftermiddagen har han lige brug for lidt hygge og afslapning og så er der ikke noget bedre end at være den han putter med på sofaen - her var Far den heldige :-)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post294

Hyggestunder

EmilPosted by Christina Sat, March 13, 2010 21:44:19
Morgenhygge med kusinerne - findes der noget bedre!!Ja, måske at lege med Skønne Faster CamillaOg det er altid godt at hjælpe Far, her fjerner de en af de sidste bunker sne/is fra vejenSådan Far, så kan bilen køre ind og ud af indkørslen uden problemer :-)Det er råhygge at sidde på køkkenbordet imens Mor laver mad og lidt farligt når man vil prøve at hoppe ned derfra uden hjælp fra en voksen, "falder ned" siger Emil så, og ja det har han jo ret i.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post293
« PreviousNext »