Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

De sidste nye...

GuldkornPosted by Christina Fri, November 12, 2010 09:26:40

Her til morgen, sidder Emil og ser morgen tv for børn, det slutter kl 8.30 og vi skal til at ud af døren.

Mor: Kom Emil, nu er fjernsynet slut, nu skal vi over til Christiane.

Emil: Nej mor, det er ikke slut....

Mor: Jo skat der er ikke mere

Emil: Jo mor se selv der er stadig mennesker der inde ;-)

De voksne har haft en snak om, at man med tiden bliver større og at tiden går stærkt.

Emil tænker et stykke tid, kigger på de små piger i dagplejen og siger så konkluderende "Christiane, Jeg bliver også større, med tiden"

Jeg må jo, som alle andre forældre selv konkludere, at små øre er store.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post316

Ny kategori

GuldkornPosted by Christina Thu, October 28, 2010 22:44:11

Emil kommer med mange guldkorn i løbet af en dag og jeg har længe villet lave denne kategori og er så kommet fra det igen, men her til aften grinede/smilede jeg simpelthen så meget at jeg tænkte, nu er det tid til at dele hans guldkorn med jer.

Emil har været i bad og er ved at blive tørret:

Mor: Emil lad vær at hive sådan i din tissemand, tænkt hvis den faldt af, så kunne du jo ikke tisse mere! Emil: Jo, for så har jeg jo bare en tissekone, mor ;-)

Nogen gange leger Emil at han er et farligt dyr og vi lever os nok lidt for meget med i legen og følgende samtale finder sted:

Mor: Uhh du er en farlig krokodille, pas på Søren, der kommer en farlig krokodille... Emil: Nej Mor, jeg er ikke en farlig krokodille, jeg hedder Emil. Mor: Ja du er min Emil. Emil: Nej jeg er Emil....fra Lønneberg.

Er sikker på, at der nok skal komme mange flere guldkorn fra den dreng, så håber I vil grine med fremover.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post315