Familien Høy Olrik

Tillykke Sofie.Breve til Sofie

Posted by Christina Mon, January 07, 2013 00:27:44

Kære Sofie.

Åhh jeg håber, ved og ber til, at du ved, at det at jeg ikke får skrevet til dig ikke betyder, at jeg ikke tænker på dig, savner dig, længes efter dig - elsker dig højere end højt. For det gør jeg.

Jeg tænker på dig hver dag, savner dig hele tiden og længes konstant. Du er min nr 1, den første i søskende"flokken" på nu 3. På grund af dig blev vi en familie, og bare det, at have så vigtig en plads i flokken, gør dig til noget ganske særligt.

Du er noget helt speciel - og nu er du blevet 7 år - sikke som tiden går, ja nærmest flyver afsted. Men som Moster Christina sagde da vi mødtes i din have d 28/12 - man er da ikke for stor til bamser, når man er 7, vel??

Nej det tror jeg bestemt ikke. Jeg tror at du ville have haft DINE bamser, nogen der bare har fulgt dig og jeg er overbevist om, at du ville ha værnet om dem. Nok ikke leget med dem, men de ville have haft en særlig plads på dit værelse og ikke mindst i dit hjerte.

Jeg kan sige det så skråsikkert, for når jeg ser på Clara, er jeg ikke i tvivl om, at I på mange punkter er/ville være ens - og hun værner om, passer på og elsker sin bamse og ikke mindst dukkerne. De bliver kysset, trøstet, får tøj på, bliver puttet så kært i dukkevognen, får mad i den høje stol og hun kysser dem så blidt på munden. Hun er simpelthen så omsorgsfuld og kærlig - ligesom dig!!

Åh hvor ville I have nydt hinanden, bliver så trist i hjertet når jeg tænker på alt det du og vi går glip af, fordi du ikke er her mere. Hvorfor skulle du ikke have lov til at vise os din kærlighed i længere tid, hvorfor måtte vi ikke beholde dig....

Lige netop det sidste spørgsmål, har du selv svaret mig på - tak for den ekstrem vilde oplevelse, jeg havde med dig i mine tanker og ikke mindst i mit hjerte. Den dag i september hvor jeg havde dig, talte med dig og mærkede din kærlighed. Det varmede så meget i mit hjerte, fik mig til at smile, jeg nød dig, talte med dig og selvom det for andre nok lyder mærkeligt, så gav det mig en fantastisk ro og tryghed, samtidig med at tårene bare strømmede ned af mine kinder.

Men jeg var rolig og glad bagefter, selvom det gjorde ondt at gå fra dig, men jeg ved du har det godt, ved at du er hvor jeg(vi) er og ved, at når jeg savner dig mest, så fylder du mit hjerte med lidt mere varme og kærlighed, så jeg kan mærke dig og aldrig er i tvivl om din tilstedeværelse.

Det gjorde både ondt og godt at dit svar på mit spørgsmål var: "Jeg prøvede også, jeg kæmpede for at få lov at blive, men jeg måtte ikke." Det gør mig glad at vide, at du ønskede, mere end noget andet, at være hos os, din mor og far, at du har kæmpet tolker jeg som at du kæmpede for os og dit liv med os, ikke at du har været bevidst om hvad der skete, for så er det en tanke med så meget smerte, at jeg ikke kan rumme den i mit hjerte. Det gør mig rolig at vide, at du har sovet godt, drømt sødt, været fyldt med kærlighed og tæt på de der elskede dig mest, da du måtte tage fra os.

Sådan er det i mit hjerte og sådan skal det også være. Vi har dig i vores hjerter, sender kys og tanker op til din stjerne hver aften og Clara kysser først billedet af Emil når hun skal sove og bagefter billedet af dig - hun ved ikke hvem du er, men jeg tror og håber på, at hun bliver ligeså tæt knyttet til dig, som Emil er.

Sofie skat, det har været et vildt år her ned på jorden og desværre har vi sendt en del af vores kære op til dig - du er min eneste trøst i de meningsløse dødsfald vi har oplevet og selvom jeg hellere (titusinde gange og mere til) ville have dig her hos mig, så ved jeg også at det får jeg ikke fysisk. Du kommer ikke tilbage til vores familie, det er en realitet, men så håber jeg istedet at du passer godt på dem vi har sendt op til dig. Mest af alle Emse, for hendes død er som din, SÅ urimelig - man skal ikke dø når man har livet foran sig!!

Suk Sofie, jeg har skrevet mange breve til dig - har dem som kladder i mit hovedet, for så er de hurtigst at sende op til dig. Jeg håber du kan mærke de mange hjerter fyldt med kærlighed der løfter brevene op til dig, for det er hvad det er - kærlighed.

Tænk at sådan et lille menneske som du var her på jorden, kan sætte så dybe aftryk, det er vildt at tænke på, men på den anden side så logisk, for du var jo kærligheden selv. Vi har dig med i alt, det håber jeg du mærker. Vi savner dig hele tiden, det håber jeg du ved. Vi elsker dig uendeligt, kærligheden den kan hverken fjernes eller minimeres.

Tillykke med din fødselsdag, håber du nød sang, flag, boller og aftensmaden ;-)

Tak for vores stunder her om natten, jeg nyder dem virkelig - og skal nok komme noget mere herind fremover, men som du ved har der været så rigeligt andet at bruge nætterne og fridagene på.

Kys i panden og på munden fra Mor (og de 3 andre som alle, i skrivende stund, sover sødt)

Søde søde Emse......Høy Olrik

Posted by Christina Sun, June 24, 2012 09:19:45

Kære smukke Emilie.

Der er på ingen måde nogen mening med at mit næste indlæg på bloggen skulle omhandle endnu en tragedie, men det er en realitet og der er bare nogle realiteter man burde være forskånet for i sit liv.....

Jeg ved at du i onsdags startede din dag, som den gladeste lille store pige, hjemme hos din elskede Farmor, som altid var der for dig. Du elskede hende så meget at det ikke kunne måles og I hyggede jer, havde sovet godt om natten og leget hyggeligt om morgenen og resten af dagen skulle være bare jer to, og alle dyrene i Zoo. I tog afsted fyldt med glæde og forventning om endnu en skøn Farmor-Emse dag, for dem havde I mange af, heldigvis.

Men livet ville jer det anderledes og ulykken behøver vi ikke beskrive nærmere, den kender vi alle til. Desværre stoppede jeres dejlige tur, dag og liv der, så brat, inden det hele rigtig nåede at begynde. Men I var og er sammen og det er den eneste ro vi kan finde midt i dette enorme kaos.

Vi ved, at I har hinanden og selvom det ikke burde være sådan, at I er i himlen og mor, far og August på jorden, ja så er det desværre realiteten. Vi ved I passer på hinanden og jeg håber, tror og "ved" at Sofie har taget imod jer, har vist jer rundt og jeg finder en lille trøst i, at hos jer er tiden anderledes. I når ikke at savne os, før vi (om mange år) skal ses igen, heldigvis.

Men i er savnet....noget så inderligt, hvis bare - ja hvis bare alt muligt, men det ændre ikke noget, vi har prøvet alt, men I står ikke pludselig i døren og siger hej. Mor siger at nogen mennesker bare er for gode til at være på denne jord.....Og I var nogle gode mennesker, det er der ingen tvivl om.

Det er hårdt for alle lige nu, men selvfølgelig mest for Mor, Far, August og Mogens, vi gør hvad vi kan for at hjælpe og støtte dem og vi passer på dem her på jorden, ligesom I passer på hinanden i himlen.

Lov mig at du, ligesom Sofie kommer "på besøg" i deres drømme, holder om dem og lader dem vide at de var og er de bedste forældre for dig og August. Emse det er så uvirkeligt og så urimeligt og tårene trille bare ned af mine kinder...... Vi "ses" på onsdag, jeg lover at vi passer på Mor og Far og lillebror, lover du så, at du og Farmor passer på hinanden?

Der findes bare ikke ord som beskriver smerten og savnet godt nok, men billeder siger meget, tak fordi vi måtte lære dig at kende, tak fordi du var den skønne pige og tak fordi du kom med over og besøgte os i marts. Emse, åh for pokker vi savner dig her på jorden!!!

Blog image

Kys og kærlighed fra Christina (Sofie, Emil og Claras mor)

For 5 år siden !!Sofie

Posted by Christina Thu, February 09, 2012 20:23:40

Så blev det d. 9. feb igen og som jeg skrev i går så er det stadig en sorgens dag, men på nogle punkter også "blot" en dag. Det er faktisk mere datoen der fylder end dagen, den er blot mere eftertænksom.

Jeg har modtaget mange smsér, der er tændt lys på mindet og i flere af jeres stuer, tak for det. Tak for jeres tanker og omsorg her 5 år efter.

Min dag var som mange andre torsdage, den stod på mor/barn gymnastik i morges hvorefter jeg tog hjem til min Mor. Her afleverede jeg en sovende Clara, trak i løbetøjet og begav mig ud på min løbetur med Sofie. Den gik, som planlagt ud i skoven til vandrehjemmet, hvor tankerne blev sendt knap 5 år tilbage til vores dejlige bryllup og endte hos Sofie på bænken. Der var koldt, men Sofie havde på hele løbeturen holdt mine kinder varme med de dejligste solstråler :)

Jeg nød turen, nød minderne, lod tårene trille og tankene få frit løb. Måske en ny tradition, med sådan en mor/datter løbetur? Jeg havde musik i ørene, Rasmus Seebach, som blev blandede mellem alle hans numre. Da jeg sætter mig på bænken hos Sofie starter "Nangijala" - Det var smukt, tilfældigt og hårdt på samme tid. Men der sad jeg, på den iskolde bænk og sang til Sofie:

NANGIJALA:

Jeg ved at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,
Sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse,
Du siger at det er lidt uhyggeligt, og det kan jeg godt forstå,
Men lad mig nu fortælle dig, om der hvor vi skal hen, min ven

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr,
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig,
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg,
Og en dag når du hører det banker, så står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se,
Nangijala, Nangijala

Selvom du sommertider glemmer det, er du så stor og stærk,
Meget stærkere end mig, hvor mon du har dit mod fra,
Alting bliver så stille nu, og du lukker øjnene i,
Månen viser vej og stjernerne tager dig med, afsted

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr,
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig,
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg,
Og en dag når du hører det banker, står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se,
Nangijala, Nangijala

Nangijala

Jeg ved at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,
Sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr,
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig,
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg,
Og en dag når du hører det banker, så står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se,
Nangijala, Nangijala

Det gjorde ondt, men også godt, godt at tænke på, at i himlen er tiden ikke eksisterende, så lige pludselig, midt i leg, så er jeg hos hende og vi skal igen være sammen. Det er en dejlig og beroligende tanke, når nu vi en dag ikke længere skal leve her på jorden :)

Jeg lovede jer billeder fra hendes have i dag <3

Blog image

Blog image

Blog image

Jeg tændte 5 lys i haven, et for hvert år, men mest et for hvert af os i familien Høy Olrik <3

Nu er der endnu et år til denne mærkedag, men der går ikke mere end et par dage, inden min næste løbetur igen er med Sofie !!

Dagen før dagen.Sofie

Posted by Christina Wed, February 08, 2012 21:10:10

I morgen skriver vi endnu engang d 9/2, nu blot efterfulgt af et 2012 - tænk 5 år er gået siden den værste dag i mit liv og jeg er her endnu.

Vi er her, vi fungerer, har det godt, trives og nyder at være en familie, men det er stadig og vil nok altid være, på trods. Denne "på trods" har blot fundet en plads i hverdagen, i stresset og i hjertet. For vi er jo glade, griner, føler lykke og elsker vores liv, men kærligheden til livet vil altid være med det lille tvist, at hvis bare Sofie havde været her, så ville alt have være anderledes.....

Ja for det er jo sandheden, vores liv ville have været anderledes. Sofie ville have gået i skole med de udfordringer det ville have budt os, Emil ville have kendt sin søster og Clara.....hmm ja hun ville også have været her. Så er det slået fast!!

Men hverdagen er jo fyldt med hverdagsting, som alle børnefamilier kender det og når vi nu er "fungerende" med 2 børn, ja så kræver det jo endnu mere logistik, når alles behov skal dækkes.

Jeg kommer ikke så meget på kirkegården som jeg gerne ville, men hvorfor ikke, det er jo blot en prioritering ikke sandt. Jo men alt er jo en prioritering. At være sammen med Clara, at hente Emil, at hygge sammen som familie, at komme ud og løbe osv. Og så er det jo sådan, som skrevet mange gange før; at Sofie ikke kalder på mig, ikke hiver mig i buksebenet for at få min opmærksomhed, nej hun kræver mig ikke fysisk. Hun er i mine tanker, i mine minder, ja faktisk er hun i hele min krop. Hun er i hjertet, men også i mine lunger, mine knogler, i blodet der bare suser rundt, overalt og derfor prioriterer jeg hende fuldt ud. Uden hende ville jeg ikke kunne mærke mig selv, så tak for det Sofie, tak fordi du er med på alle mine løbeture, tak fordi du er med i mine tanker mange gange om dagen, tak fordi du gør opmærksom på dig selv ved nogen gange at tage pusten fra mig, stikke i mit hjerte, smerte mig helt ind i mine knogler og på den måde lade mig vide at du ALTID vil være med mig.

Jeg nyder selvfølgelig ikke smerten der er forbundet med sorgen og savnet af dig, men jeg har valgt at leve med den kroniske smerte, som på ingen måde kan medicineres. Men smerten resulterer altid i et smil og en varm følelse, der får mig til at lægge hovedet lidt på skrå og mindes min skønne første prinsesse.

I morgen er sådan en lidt skæv dag, men det er nok ikke mange udefra der vil lægge mærke til det - jeg er måske lidt mere stille, eftertænksom og mut. Øjnene bliver hurtigere blanke og klumpen der får halsen til at snørre sammen så man næsten føler sig kvalt, kommer oftere på denne dag, men ellers er det jo blot en dag, efterfulgt af endnu en.....

Jeg tændte lys på gravstedet i går, velvidende at de brænder ud i morgen ved 13 tiden, så inden da er jeg der igen, for netop d. 9. feb skal lysene brænde alle 24 timer!! Jeg skal ud at løbe i morgen, mest fordi Sofie og jeg så får vores helt egen unikke tid sammen. Jeg tror jeg løber ud i skoven, til vandrehjemmet hvor vi holdt vores bryllup, sender tankerne op til skyerne, lader tårerne få frit løb og jeg vil nyde hver en solstråle der rammer min kind på denne smukke frostkolde dag. Jeg ved, at lige netop i morgen er alle solstrålerne tænkt som en hilsen fra Sofie til os og kan der sendes større kærlighedserklæring fra himlen -jeg tror det ikke?!

Jeg vil slutte min løbetur i Sofies have, sætte mig på bænken, mindes, savne og glædes over at jeg fik lov at have hende. Jeg fik lov at blive mor til en skøn, smuk og livsglad pige og den stolthed kan aldrig tages fra mig. Jeg vil tage et billede når jeg sidder der på bænken i morgen - og lægge her på bloggen, måske I så også kan mærke kærligheden og varmen der følger med - trods bidende kulde, sne og istapper ;)

Så...

Kære sofie.

Jeg glæder mig til mor-datter tid med dig i morgen (på trods af omstændighederne for dagen), jeg glæder mig til at løbe med dig, til at nyde dine solståler, tænde dine lys og størst af alt, til at mærke varmen i hele min krop, når jeg mindes hvor dejlig og vidunderlig en pige du var.

Jeg elsker dig, højere end højt (som Emil siger).

Kys i panden fra Mor

Årets sidste dagHøy Olrik

Posted by Christina Sat, December 31, 2011 11:14:59

er på årets sidste dag er det ofte tid til at gøre status over det forgangne år. Vores har budt på meget, jobskifte for Søren, børnehavestart for Emil og familieforøgelse i august.

Alle begivenheder som sætter sit præg og påvirker familien. Emil nyder sin børnehave, som er en udebørnehave hvilket vil sige at vi her i vinter månederne har vasket mindst en flyverdragt hver dag, men til gengæld har vi hver dag hentet en dejlig træt dreng med friske kinder ;)

Søren trives på jobbet og har (også der) fået startet en lille løbeklub op, ja han skulle jo nødig løbe tør for løberuter!!

I august fik vi så endelig og længe ventet, endnu et familiemedlem til Høy Olrik klanen. Clara kom til verden d 14 august og vi har nydt hende i fulde drag siden. Men det har også været en sværer start end forventet, Clara havde en låsning i nakken (nok efter kejsersnittet) så vi døjede med gråd og ingen søvn, det var hårdt, men nu er det ordnet og vi har fået den gladeste lille pige, som stortrives. Ja lille er hun, blot 2500 gram ved fødslen men er nu på 5500 gram, 60 cm og 4½ måned gammel.

December er jo hos os en måned med blandede følelser og mange tanker til Sofie. I år har det været anderledes igen, ligesom det blev det i 2008, da vi fik Emil og han pludselig var der juleaften og på Sofies fødselsdag. I år har vi været en familie med mere end et barn, det vi altid har drømt om og dermed også en masse flere ting at tage sig til, huske, få ordnet og nå. Så tankern til Sofie har været der, men pladsen til at sidde og have tankerne for sig selv, dele dem med jer på bloggen og tale med veninderne om det, har der ikke været så meget af. At tankerne stadig er der, er sikkert, men for mig er det også vigtigt at få dem delt med nogen, så jeg ved at 2012 skal blive bedre mht bloggen og mine andre projekter omkring Sofie. Når hverdagen tager alt min tid (og det er jo skønt at den er fyldt med børn) så får jeg sådan en mærkelig uro inden i mig som siger at nu er det Sofie tid.

Så mit nytårsforsæt bliver hermed delt med jer alle, jeg skal være mere tro mod mine Sofie tanker og stunder og stadig være ligeså meget sammen med de to andre børn, for de kræver mig og min tilstedeværelse - heldigvis.

Jeg slutter af med et par billeder af børnene og ønsker jer alle et godt nytår, både jer jeg kender og I derude som følger med - jeres mails og små beskeder til mig betyder så meget og jeg undskylder at nogen af jer har gået rundt med nervøse tanker for om vi alle var okay herhjemme, fordi der gik så lang tid inden I hørte om Clara, sorry - vi har det alle godt og stortrives !!Blog image

Blog image

Blog image

Blog image

Og sidst men bestemt ikke mindst, et billede af Sofie 4 måneder gammel - mine 2 prinsesser ;)

Blog image

Når alt er godt men stadig svært.Breve til Sofie

Posted by Christina Thu, November 10, 2011 12:23:02

Kære højt elskede Sofie - min store Prinsesse.

Der er sket så uendelig meget siden jeg sidst skrev til dig, siden jeg sidst opdaterede vores blog og det er ikke fordi tiden og tankerne ikke har været der til at skrive til dig. Men modet, modet har ikke været der. Jeg har været bange for min egen reaktion ved at sætte mig ved tastaturet og tage hul på dette vidunderlige og samtidige smertefulde emne: din lillesøster.

Hun er så skøn, så sød og så fantastisk, men dybt inde gør det også rigtig ondt og allerede nu triller tårene ned af mine kinder. Ikke fordi hun gør ondt, men hun giver mig en masse dobbelte tanker. Far siger, at jeg jo altid gerne har villet have 3 skønne børn, så derfor har vi fået dig, Emil og Clara. Men hvad er det så der gør ondt og kræver mod, jeg ved det ikke, men finder måske ud af det gennem dette brev til dig?

Hun kom jo til verden på en solskinsdag i august, nærmere bestemt d. 14, men alt det ved du sikkert godt? Vi havde en lidt hård start med brystbetændelse og Clara var låst i nakken så hun skulle til kiropraktor, men siden da er det gået godt fremad. Nu er hun smilende og i fri bevægelighed, hun elsker allermest at ligge på puslepuden og kigge op på sommerfuglene - dine sommerfugle. Vi synger sommerfuglesangen og sender tanker op til dig, og Clara elsker det.

Emil er meget glad for hende, han er omsorgsfuld og kærlig og vil gerne holde hende, men efter hun er blevet født taler han meget om dig, han siger han savner dig og vil have at du kommer ned til os fra din stjerne. Jeg fortæller at det er vores største ønske at du kom tilbage til os, men at det kan man ikke når man er død, desværre. Vi taler meget om døden og om dig og om hvornår vi alle sammen skal dø. Jeg synes det er lidt svært for jeg kan jo ikke love ham noget med sikkerhed når jeg siger, at vi først dør når vi er 100 år. Nej svarer han, det er ikke rigtigt mor, for min storesøster Sofie var kun 1 år !! Hvad skal jeg så stille op - kan kun sige, at intet er sikkert i livet ud over døden!!

Sofie den dag Clara kom hjem fra sygehuset var den dag du skulle have startet i skolen, tirsdag d. 16 august. Jeg er sikker på, at du ville have været stolt når vi stod der i klassen, med ny skoletaske og alt hvad der hører til. Min store pige....jeg ville også have været stolt!!

Jeg savner vores stjernestunder Sofie, de nætter hvor vi to smeltede sammen i tankerne, dig på den smukkeste stjernehimmel, som vi heldigvis har frit udsyn til i haven, og mig foran computeren i færd med at skrive til dig, mmn jeg ved de kommer igen når der atter kommer ro på nætterne herhjemme ;-)

Men du er i mine tanker hver dag og hele tiden, for hver gang jeg kigger Clara dybt i øjene tænker jeg på dig, ikke fordi hun ligner dig mere end Emil, men fordi hun også er min prinsesse og det giver de dobbelte tanker, for hvordan bliver det igen fysisk at være mor til en Prinsesse og tør jeg være det 100 % eller vil jeg konstant være nervøs for at historien gentager sig? Jeg ved det ikke, kun tiden kan vise mig det, men jeg vil ikke lade frygten overtage, jeg vil nyde Clara ligeså meget som jeg nød dig og jeg vil tænke tilbage på alle vores fysiske stunder sammen hver gang Clara tager hul på et nyt kapitel i sin udvikling.

Sofie jeg savner dig af hele mit hjerte, jeg ved du passer på os og er her når vi har brug for det. Jeg ved du følger med og jeg ved at du stadig er alletideres storesøster, nu til 2 små banditter. Vi savner dig her hos os og selvom der er trængt i min side af sengen om natten, med Clara på den ene side og Emil på den anden af mig, ja så skulle jeg nok finde plads til dig også.

Jeg elsker dig højere end højt og savner dig helt op til stjerne og tilbage igen.

Kys i panden til min skønne og smukke store-Prinsesse

Mor

Emil 3 år !!Emil

Posted by Christina Thu, June 23, 2011 15:17:16

Emil er blevet 3 år, han havde en skøn dag, ønskede sig is fra isbilen og det fik han + en ny cykel og meget meget mere...Blog image

Blog image

Sommerferie på mallorca.Høy Olrik

Posted by Christina Thu, June 23, 2011 15:05:53

Vi har været på sommerferie, på Mallorca i en uge. Det var dejligt at være afsted hele familien og vi nød det gode, men ikke for varme vejr. Onkel Mads var med os de første dage.

Blog image

Her spiste vi morgenmad de første par dage -skøn udsigt.Blog image

Blog image

Blog image

Det var dejligt at have shorts på synes Emil, men til gengæld havde han sine Barcelona shorts og t-shirt på så snart han kom afsted med det...Blog image

Vi var på markedet en dag, det var hyggeligt og godt med en lille pause og et jordbær + et godt glas juice på en cafe.Blog image

Tilbage til byen fik jeg lov at købe en mega sej vandpistol...Blog image

Blog image

Og den var et hit.Blog image

Blog image

Blog image

Der var også en ok legeplads på stranden.Blog image

Blog image

Og jeg ville ikke have taget billeder af mig med mine seje solbriller - jeg har fået dem af Amalie og Alexander i fødselsdagsgave, men min Mor snød mig...Blog image

Om torsdagen tog vi i Palma Aquarium, der var mange fisk, en sej legeplads og vildest af alt, HAJER !!