Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Vi har det godt.

Høy OlrikPosted by Christina Thu, June 23, 2011 14:49:00

Ja som jeg skrev i sidste (og snart gamle indlæg) så er tiden en finurlig størrelse, men et er sikkert, den flyver afsted.

Jeg er nu gået på barsel og glæder mig til august hvor lillesøster bliver en fysisk del af familien - Emil glæder sig meget og virker god med andre små børn, men lad os nu se, når hun kommer og skal blive her, for altid i mere end en forstand.

der er selvsagt sket en masse de sidste snart 4 måneder, men ikke engang med vores kamera har jeg været fliggt, så det er - set i vores perspektiv - sparsomt hvad vi har taget af billeder, men I skal ikke snydes for et udpluk af dem vi har.

Det bliver ikke den store forklaring I får med, for det handler om at blive opdateret, så mine næste indlæg på bloggen kan handle mere om tanker, følelser og ikke mindst forventninger og bekymringer, god fornøjelse.

Emil faldt i Mormor Inges børnehave, i puderummet og slog sin ene fortand meget løs. det resulterede i akut tandlægebesøg og et farvel til sutten....det holdt hårdt, men det gik og tog "kun" 2-3 uger inden han sov uden problemer (har faktisk allerede glemt hvordan det var...)

Men det hjalp at få lov at vælge noget legetøj i BR - Emil valgte dette sværd og en motorsav!!

Jeg er rigtig glad for min Fætter Marcus, han bliver stor og jeg glæder mig meget til vi kan lege rigtigt sammen - han er også blevet døbt, samtidig med at Moster Christina og Onkel Mads blev gift. Præsten spurgte hvad han skulle hedde, men det vidste vi jo godt " Han hedder jo Fætter Marcus"

Det var en god fest, og jeg fik lov, sammen med Far at styre bilen det sidste stykke af vejen - det er sjovt. Som I kan se på Emils kinder var det ern fantastisk fest med masser af søde sager ;)

Lidt blandet billeder fra de sidste 4 måneder:

Mig og Fætter Marcus og arbejdstid hos Morfar....

Jeg elsker at se film når vi kører langt - og jeg elsker min FC Barcelona trøje!!

Jeg elsker også at lege med tape, med min skyder, være læge der ordner Fars fod og så elsker jeg min Fætter Marcus ;)

Aksel er min gode kammerat fra dagplejen, han bor lige to huse fra mig, så vi mødes nogen gange og leger, her har vi gang i en større udgravning af sandkassen.

Min mor siger jeg ligner hende, for jeg kan både lege og tale i tlefon på samme tid - og det er jo en god evne at have.

Da vi kom hjem fra ferie var vi på besøg hos Morfar og Mormor Inge, vi lavede bål i haven og "hurtig-snobrød"

Vi har også været på sommerferie, der tog vi billeder, så de kommer i deres eget indlæg, ovenfor.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post334

Tid.

Høy OlrikPosted by Christina Wed, March 09, 2011 23:05:33

Tiden er en finurlig størrelse, den går både langsom og hurtig på samme tid, og vi kan være så påvirkelige af den. Men tiden er ikke kun negativ, set ud fra det, at den kan virke stressende på os, den kan også være sund for os. Sund ment på den måde, at tiden bearbejder, forebygger og ikke mindst forbereder en på hvad den bringer.

Her hjemme flyver tiden, det hele går stærkt, døgnet er nærmest overbooket, så ind imellem må vi fravælge og nedprioritere nogle "opgaver", hvilket jo bestemt ikke behager os, men det er et nødvendigt onde. Heldigvis kan vi, set udefra, nedprioritere små irrelevante opgaver, som vasketøj, støv på hylderne, oprydning i diverse skabe og bloggen. Det er jo ikke ens betydende med, at vi kan fravælge det hele tiden, men når jeg ser på mit seneste indlæg, afslører datoen at det snart er en hel måned siden jeg sidst skrev på bloggen.

Hvad er der så sket siden da, en del kan jeg vist roligt sige. Emil har slået 3 tænder løse, den ene fortand har stadig ikke sat sig helt fast og er tilmed blevet brun og dermed vist nok død. Vi håber den blivende tand ikke har taget skade, og at mælketanden kan/må blive siddende i munden. Men det sværeste ved tandskaden er lige pt, at Emil skulle aflevere alle sine sutter, det var en kold tyrker, uden varsel og forberedelse, for både Emil og os. Han klarer det egentligt super flot, spørger ikke til den og hvis han en enkelt gang kommer i tanke om den, accepterer han med det samme, at det er slut med sut (som han selv udtrykker det). Det svære er for ham at finde ro når han skal sove om aftenen, så det kæmper vi ret meget med. Men lige så frustreret vi er, ligeså stolte er vi af ham ;)

Og så er det vidunderlige sket, at jeg er blevet gravid og venter et lille nyt familiemedlem midt i august. Det er også noget der fylder i både tanker, tale og her kommer tiden på tale igen. Vi glæder os og kan nærmest ikke vente, men ventetiden er vigtig, den skal bruges til forberedelse, både for os og ikke mindst Emil.

Han er meget optaget af, at mor har en baby i maven, som kommer ud om lang tid og han har allerede besluttet at han vil lave en lagkage til babyen når den kommer ud "men den kan kun drikke mælk fra mors bryster og den kan slet ikke lege endnu, ligesom fætter Marcus...." forklarer han tænkende. Emil er overbevist om, at det er en pige, men vi må vente nogle uger endnu med at få svar på det.

Så alt i alt har vi det godt, nyder at vi får lov at få endnu et barn, en levende søskend til Emil, og forsøger at få plads til både de fysiske krav i hverdagens gøremål, men i særdeleshed også de psykiske. Tankerne fylder og det skal de have lov til, men som med de andre ogaver kan de til tider og for en kortere periode, også skubbes til en anden dag. Kan mærke at de er blevet skubbet en del på det sidste, så forbereder mig på et dyk i nærmeste fremtid.....

Igen har tiden en vigtigt rolle i livet, tiden har gjort at jeg nu er mere forberedt på dykkene og dermed bedre kan håndtere dem, men dermed ikke sagt, at tankerne har mindre betydning, for de handler om Sofie og de vil altid være der, blot mere på mine præmisser.

Så jeg vender nok snart tilbage, når behovet er der - "skylder" jer en masse skønne billeder af Emil, men bloggen er for mig og mine behov, så vil ike undskylde min lange pause, blot sige, at jeg kommer tilbage, for det handler om Sofie /om mine børn og de vil altid være der ;)

På snarligt "gensyn"

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post333

4 års tomhed.

Lys tændt for SofiePosted by Christina Sat, February 12, 2011 21:01:13

I onsdags rundede vi så 4 år. I 4 år har vi manglet, savnet og drømt om bare 5 minutter mere med Sofie. 4 år er længe, set i forhold til at hun kun blev 1 år og en mærkelig størrelse i forhold til at Emil snart bliver 3 år.

Vores dag var som forventet, tung, trist, tænkende og med stort fokus på det konstante savn. Savnet er som sådan ikke anderledes d 9. feb sammenlignet med resten af året, men fokuset er et andet. Alle I derude, skriver til os, ringer eller tænder lys, såvel på mindet som I jeres hjem. Og som jeg har skrevet de sidste 3 år til både fødselsdag og dødsdag, så er vi jer dybt dybt taknemmelige. At have venner og familie der stadig tænker på Sofie i så stort et omfang som I gør, tør jeg godt påstå, er unikt.

TAK og hermed en brøkdel af alle jeres beskeder til os fra d 9.feb. :

Sofie Høy Olrik

Vores lille himmelprinsesse

Kæreste Sofie
Så lille en pige og så stor en kærlighed. Du levede, så vi altid husker dig.
Vi prøver at passe på dine forældre og lillebror, og vi ved, at du hjælper os. Jeg kan stadig hente billedet frem på nethinden af dig med det frække smil, det glade ansigt og det strittende hår. Kæreste Sofie - håber du har det godt - hvor du er.

Kærligst Tante Karina og resten af familien Dybbro

karina Løvendahl Dybbro

Onsdag 9. februar 2011 22:27

Sofie

Kæreste Sofie
Tankerne flyver omkring os på denne dag; dagen hvor livet blev forandret for både dine nærmeste og for alle andre omkring dig. Du gav os så meget glæde og Viktor spørger ofte til din "Himmel" Du vil altid være i vores tanker. Vær om dine stærke og fantastiske forældre på en svær dag. Kærlige hilsner fra os alle 4 i Visse

Tante T

Onsdag 9. februar 2011 22:10

Sofie Høy Olrik

Kæreste Sofie

Det er 4 år siden, du forlod denne verden.
Vi savner dig, lille Solstråle, og savnet bliver ikke mindre, med tiden.
For 4 år siden, kunne vi slet ikke tro på, at livet kunne gå videre, uden dig, men vi er her stadig og det er som om du, ind imellem, sender solens stråler herned til os, og giver os mod og styrke til at leve livet, som livet jo skal leves.
Minderne om dig har vi heldigvis, og de får ofte de, det brede smil frem på vores læber.
Du fik altid store smil til at bryde frem, hos alle der krydsede din vej.
Dine frække, strålende øjne, dine små glade hvin, dine små banditstreger – en skøn prinsesse.
Du er elsket, savnet og i hjertet gemt,
Vores lille Solstråle, Du bli`r aldrig glemt.
Din Morfar og Mormor Inge

Morfar og Mormor Inge

Onsdag 9. februar 2011 15:59

Sofie Høy Olrikk

Sofie

Kære Sofie
Så er det 4 år siden du fløj op i himlen.
Vi tænker på dig og din mor og far idag.
Kærlig hilsen Nikolai og Charlotte

Charlotte

Onsdag 9. februar 2011 14:14

Sofie Hoy Olrik

Kæreste Sofie

i dag er det 4 år siden den værste ulykke af alle ramte jeres lille familie.
Dagen idag er slem for jer, flyv ned til din mor, far og lillebror vær hos dem i dag trøste dem og del de dejlige minder med dem.
Vi er rigtig mange der sender jeg kærlige tanker idag.
Knus og tanker

Kirsten

Onsdag 9. februar 2011 14:12

Sofie Høy Olrik

Sofie <3

Kæreste Sofie <3
Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig og i dag er ingen undtagelse.
I dag er det 4 år siden du blev taget fra os.
Jeg savner dig så utrolig meget.
Du skal vide at du har og altid vil have en helt speciel plads i mit hjerte.
1000 tanker og luftknus fra din moster Mette

Moster Mette

Onsdag 9. februar 2011 13:32

Sofie Høy Olrik

ELSKET OG SAVNET!

Kære søde Sofie!
Desværre er 9. februar en helt speciel dag - vi sender dig mange tanker! Og tænker også på din dejlige familie, som du alt for tidligt forlod. Vi ved, at dagen i dag er hård ved dem, så send nogle solstråler ned til dem og kom og put med dem i drømmene i nat!
ELSKET OG SAVNET!!
Kys og kram fra Julie, Victor, Stephan og Lene

Lene Gubi Andersen

Onsdag 9. februar 2011 11:07

Sofie

Tænker på dig og din familie

Kæreste lille Sofie, så blev det endnu en gang den 9. februar. Vi tænker som altid på dig og din vidunderlige familie der savner dig mere end ord kan beskrive. Dit lys står som vanligt og brænder fint her i vores køkken. 1000 tanker fra E, A, A og C.

Camilla

Onsdag 9. februar 2011 8:36

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post332

Emil laver mad.

EmilPosted by Christina Thu, January 13, 2011 22:12:57

Emil elsker at hjælpe med madlavningen, men sjældent har det da været så sjovt – tænk at få lov at banke med en hammer på maden, fantastisk koncept.

Emil hoppede forleden i mine gummistøvler og var da overbevist om, at dem kunne han sagtens gå i, meeeen

Op igen min skat...

Åhh balance....

Nej, øvelse gør mester - vi prøver igen en anden dag.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post331

Far og Ole K løber

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:56:29

I Hylke, en lille by eller nærmere flække lidt udenfor Skanderborg, er der 2 gange om året arrangeret et lille lokalt løb på enten 5 km eller 11 km. Far og Ole K deltog i ”Nytårsløbet” på 5 km, Emil og jeg heppede (det skal der jo også være nogen til at gøre)

Først kom far i mål, samlet som nr 6, så kom Ole K

Næste gang der er løb i Hylke er til sommer og der er de begge på 11 km. Så må vi håbe at sne og is er forsvundet til den tid

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post330

Besøg af Lukas og Frederik

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:53:40

I lørdags kom Lukas, Frederik og deres far Kasper på besøg, Mor Karina skulle arbejde 12 timers nattevagter weekenden over, så drengene besluttede at en tur til Skanderborg ville være godt. Og sikke der blev hygget, først blev der bygget med Emils nye Flexi Trax bane

så blev der spist frokost og derefter stod der svømmehal på programmet.

Ja man skulle tro at alle tre drenge var trætte til aften, men de to store holdte godt ud, med film, slik og hygge i soveværelset.

Der blev da også lige tid til at tegme og klippe lidt.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post329

En syg dreng

EmilPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:49:59

Emil blev syg på Sofies fødselsdag og har kæmpet med opkast de første dage efterfulgt af diarre og mere eller mindre dårlig mave helt til nu. Han har været rigtig klattet og sovet meget, men som han selv udtrykker det ” Så er mig frisk igen Mor, og fuld af energi, fordi jeg har spist så meget mad” Men det er jo ikke ens betydende med at vanerne fra sygeperioden er stoppet. Han ønsker stadig at spise morgenmad i vores seng, imens han ser fjernsyn, mener ikke det er nødvendig med andet tøj end nattøj og vil stadig gerne have mindst 5 sutter med i seng.

Vanerne bliver vel pillet af med tiden, men jeg forstår ham da godt, for når han nu sjældent spiser morgenmad her hjemme, så er det da rart at man rigtig kan hygge med det ikk.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post328

Nytårsaften 2011-2011

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:47:43

Vi tog til Frederikssund for at fejre nytåret med nogle venner og alle børnene. Vi var 8 voksne og 5 børn i alderen ca. 2 måneder og til næsten 3 år.

Emilie og Emil hyggede sig, det var der vist ingen tvivl om, hvem der tog initiativ til at holde i hånd vide ikke, men sødt er det.

Her bliver der øvet i at hoppe ned fra stolen kl. 24, men kl. 24 sov Emil. Han vågnede dog lige op pga. larmen og så en masse fyrværkeri, men kl. 00.30 sov han trygt igen.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post327
« PreviousNext »