Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Juledagene

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:45:23

Næste dag var der stadig gaver og sikke nogle seje nogen, især skyderen. Det skal siges, at denne skyder er den eneste han har peget på i hele BR – kataloget og sagt: ”Mor sådan en dyder ønsker jeg mig – sådan en ligesom Frederiks” (Ja han kalder den en dyder, men sådan hedder det jo, når s og k ikke findes i hans ordforråd;)

Kl. 16 ankom vi til Oldemor og Oldefars hus, her skulle 1 juledag fejres med hele familien og eftersom, at vi er 8 børnebørn, næsten alle med kærester og 4 oldebørn, kan det blive til en del I år kom alle – så der var fyldt op i huset, men på en god måde, for også her er der traditioner. Oldebørnene fik hver en ekstra julegave og til Emils store glæde var det en skraldebil – sikke et hit.

Jeg var på arbejde 2. juledag, men det gav blot Søren og Emil en mulighed for at hygge sig hjemme og det tror jeg de gjorde – de var stadig i nattøjet da jeg kom hjem kl. 15-30. Der blev leget hele dagen.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post326

Så blev det endelig Juleaften

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:43:21

Det kan være svært at vente og egentlig synes jeg han klarede det flot i år. Det var ganske få dage hvor han var sur over kun at få en gave fra nissen og andre dage glemte han det helt. Chokoladejulekalenderen forstod han ikke helt, så den er faktisk ikke tom endnu. Ja jeg ved det, det er nok kun i år den går, men næste jul er føst om 11 måneder, så det tager vi til den tid.

Julemaden var god, gaverne mange og tiden lang, men Emil holdt flot ud og var vild med at danse om juletræet. Han sang lystigt ”Haleluja” og ”På loftet sidder nissen” imens han nærmest løb rundt om træet.

Og endelig kom vi til gaverne. Den første var sørme til Emil ;) og hvilken gave…

En fjernstyret racerbil – eller som han selv siger ” Min haserbil”

Det var svært at holde sig vågen og kl 21.30 måtte han overgive sig til drømmeland, men hvilke drømme.

Der var også hjemmelavet gaver til mor og far fra Emil, her er min.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post325

Juletræet i hus

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:38:59

Når man selv holder juleaften kræver det traditioner og sådan nogle skal jo komme med tiden, men som forældre, må man jo starte dem op. Søren og jeg holder i bund og grund jul (hjemme hos vores forældre) meget ens, så mange traditioner kommer af sig selv, da de blot bliver ”overført” men nogle andre skaber vi selv.

Normalt går vi ikke i kirke d 24, men siden Sofie døde er det blevet en fast tradition, om ikke for os alle, så i hvert fald for mig. Og i år var ingen undtagelse ;)

Men inden vi kom til d. 24. dec. skulle juletræet findes. Vi tog af sted alle 3 og lidt uden for Ry fandt vi en perfekt plantage hvor man selv måtte fælde sit træ – for det skal være vores tradition.

Emil synes det var fantastisk og meget stort og har talt meget om at vi selv væltede vores juletræ.

Og så fik Emil tilmed en slikpose, med julegodter ;)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post324

Vi har fået en fætter

Høy OlrikPosted by Christina Thu, January 13, 2011 21:36:09

Torsdag d 9. dec. kom fætter Marcus endelig til verden. Det var længe ventet for Emil…og os andre. Åhh hvor er de små og skønne, kan jo ikke sige andet end suk!!

Her er han næsten 24 timer gammel hos sin meget stolte Moster ;)

Og som altid flyver tiden af sted og vupti så var han godt en måned gammel, stadig skøn og sød.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post323

Lys for Sofie 5 år.

Lys tændt for SofiePosted by Christina Fri, January 07, 2011 15:30:26

Hermed de lys der blev tændt for Sofie på hendes 5 års fødselsdag, jeg har før sagt det, men kan ikke sige det ofte nok - TAK, fordi I huskede hende og huskede os, tak fordi vi aldrig føler os helt alene. Var det ikke for jer, familie og venner så stod vi ikke her i dag. Måske har vi selv noget af æren for det, men der er ingen tvivl om, at uden jer, så klarede vi det ikke så godt. I har vist fra starten af, at I er her og tør være. I tør spørge, mærke og føle sammen med os og det er stort. Ikke alle er så heldige som os. Og dermed ikke ment at vi vi er heldig mht vores og Sofie historie, men vi er heldige med vores netværk - at have venner og familie der i den grad bakker op om mindet og det der var er ikke en selvfølge. Vi har, siden Sofie døde, ikke fejret en eneste fødselsdag for hende, uden at der har været mindst et vennepar med oppe hos hende og herhjemme bagefter - tænk at være så heldig. Tak fordi I er vores venner og vores familie, tak fordi I tør og gør, det betyder mere end ord kan beskrive Ville også gerne have delt de mange smsér vi modtog på dagen, men de er gemt i min telefon og i vores hjerter, hvor vi passer godt på dem.

Så på vegne af hele Fam Høy Olrik, vil jeg gerne endnu engang sige TAK, tak og tusind gange tak.

Sofie Høy Olrik

Tillykke med de 5 år skønne Sofie !!

Hjertelig tillykke med fødselsdagen Sofie !! 5 År det er en dag !! Håber du bliver fejret med stil som en skøn Prinsesse har fortjent.
Flyv ned til dine forældre og lillebror og hyg lidt om dem, det vil gøre dem rigtig glade.
Fra Cristina som følger med på din mors blog.

Cristina

Tirsdag 28. december 2010 15:34

Sofie Hoy Olrik

Tillykke med fødselsdagen Prinssesse

Tillykke med fødselsdagn Sofie,
håber du har fulgt dagen fra din fine sky, ved at du har været savnet, og mange har tænke på dig og deres minder med dig idag. Så sørgeligt du ikke er hos os alle sammen. Flyv ned til din far, mor og lillebror og sov mellem dem i nat.. Sov sødt på din sky

Kirsten

Tirsdag 28. december 2010 21:55

Sofie

Tillykke hvorend du er

Stort tillykke med de 5 år, håber du bliver fejret med lagkage, flag og masser af gaver, hvorend du er. Tænker på dig og din dejlig familie. Knus fra Allan og Camilla.

Camilla

Tirsdag 28. december 2010 21:58

Sofie Høy Olrik

For Sofie

Kæreste Sofie
Stort tillykke med fødselsdagen, håber du fejrer den flot på din sky.
Håber at du flyver forbi din mor og far i aften og gir dem et englekys.

1000 tanker fra Marie, Nikolai og Charlotte

Charlotte

Tirsdag 28. december 2010 22:10

Sofie Hoy Olik

Kære Sofie

Et stort og varmt tillykke på din 5 års fødselsdag. Jeg er sikker på du, et eller andet smukt sted, har leget, haft det sjovt og fået masser af gaver. Tror også, at du har mærket alt den kærlighed som dine forældre har sendt dig, endnu engang, i mangfoldighed.

Kys på panden kære Sofie
Kærligst
Jette Boel Larsen

Jette Boel Larsen

Tirsdag 28. december 2010 22:20

Sofie Tillykke med fødselsdagen

Kæreste Sofie
Vi tænker på dig idag på din fødselsdag og håber at du vil sende mange varme tanker ned til os på jorden. Lad dine forældre mærke dig og giv styrke til livet uden dig. Altid flyver der tanker til dig fra os. Knus T

Sofie Høy Olrik

Også idag tænker vi på dig

Kæreste Vores Sofie.
Igår havde du fødselsdag og vi tænkte på dig og sendte balloner til himlen. I dag tænker vi også på dig, selvom du ikke har fødselsdag; ligesom vi gør de andre 364 dage i året. Vi savner dig og er glade for vores forestilling om den store vidunderlige pige, du nu ville have været. Husk at passe på mor, far og Emil og sende dem solstråler..
Kærligst Tante Karina og resten af Dybbroerne.

Karina Løvendahl Dybbro

Onsdag 29. december 2010 14:49

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post322

En Prinsesse på 5 år.

Breve til SofiePosted by Christina Tue, December 28, 2010 23:37:17

Kære elskede, skønne, frække, dejlige og helt igennem fantastiske Sofie.

Jeg kunne blive ved med beskrivende og rosende ord omkring dig, faktisk tror jeg aldrig man som mor kan stoppe med det? I dag er det din fødselsdag. 5 år ville du være blevet hvis du havde været hos os her på jorden, men du blev kun 1 år. De sidst 4 fødselsdage har du altså holdt et andet sted, uden os, din mor og far, uden gæster, gaver, flag, sang og ikke mindst kys og kram. Hvordan er det? Bliver du fejret hvor du er - husker de at kysse og kramme dig lidt ekstra i dag, hvor du måske savner os lidt mere end ellers. Er der nogen du kan putte dig ind til og føle dig tryg hos eller er du helt alene..... Jeg kan ikke holde tanken ud, så i min verden/mit hoved er du sammen med de andre små engle, du har det godt, bliver fejret med maner og kan samtidig holde øje med os hernede på jorden. Du klarer dig og du ved at vi elsker dig, at vi savner dig og ville ønske du var hos os. Men sådan er det bare ikke og sådan bliver det aldrig igen.....aldrig.

Vi har fejret dig som vi plejer, ja for vi er jo desværre mere vant til at fejre dig i himlen end på jorden. Vi var på kirkegården kl 14, som vi plejer, tændte lys, sang "Solen er så rød Mor", satte flag og sendte dig tanker....Herhjemme fik vi boller og kaffe, som vi plejer og som vi plejer, havde vi gæster - dem der kunne. Selvom der hvert år er nogen der melder afbud, er der også hvert år nogle nye der kommer til. Skat, jeg føler mig så heldig, at have så mange venner og familiemedlemmer der gerne vil fejre dig selvom du ikke er her fysisk. Tænk at du har sat så dybe spor i dit korte liv - Sofie du var og er noget ganske særligt, kan du nok se.

Da vi stod på kirkegården begyndte det at sne, og flere af os tænkte, det var da pudsigt, nu har det ikke sneet længe og så starter det lige når vi står hos dig og synger - du er jo bare en sne-prinsesse, hvad mere kan man sige, så tak for din hilsen om, at du var hos os. Sofie for mange er det svært at forstå alt det her omkring dig, men det er vigtigt for mig, at du ved og tror på mig, når jeg nu siger, at jeg er ligeglad med hvad andre synes og tror. De kan mene hvad de vil, hvis man ikke er en del af det hele og har været med i alt omkring dig, kan man ikke udtale sig om det vi gør. Nogen giver udtryk for at vi dyrker dig, og til dem kan jeg kun sige, Ja selvfølgelig gør vi det, for vi elsker dig jo - de dyrker også deres børn, forkæler dem, kysser dem og hjælper dem når de kan. Vi kan desværre ikke hjælpe dig når du har brug for det, for vi ved det ikke (gad vide hvordan andre forældre ville tænke om den følelse) og vi kan desværre ikke kysse dig, så det er vel ikke for meget forlangt en dag om året, at få lov at fejre dig. Fejre at du kom til, at du er vores og at du nu ville have været et år ældre. Det synes jeg på ingen måde er dyrkelse i negativ forstand, tvært imod, så ser jeg det som kærlighed og dyrkelse på en sund måde. Dem der siger andet ved ikke hvad de taler om, eller vælger blot ikke at forholde sig til livets, til tider barske realitet, at man kan miste det der står en aller nærmest - dem man elsker allermest. For os er det dig!!

Jeg har lige lavet endnu en kande te og sidder her ved computeren og skriver....måske sidder du lige ved siden af mig, måske sover du på din himmelsky eller måske ligger du inde hos Far og Emil i soveværelset og putter imellem dem. Jeg ved det ikke og får aldrig svar på det, men jeg ved at du er hos mig og med mig i mit hjerte. Der vil du altid være og det er derfra du oplever og er tilstede. Det er måden vi har dig med på og når det ikke kan være anderledes, er det en dejlig tanke - du er altid med, også til de arrangementer hvor alle andre børn bliver passet eller er for små, der er du med, på din helt egen måde.

Tårene triller ned af mine kinder og lander på bordet mellem computeren og mig, der har dannet sig en lille sø nu. En sø der beviser at du stadig (og altid) er savnet, at jeg mangler dig hos mig, at jeg bare elsker dig grænseløst og uden stop. Ligesom jeg elsker Emil grænseløst og uden stop, ligesom alle forældre elsker deres børn - levende eller døde - kærligheden stopper aldrig.

Nu er din dag snart ovre nu er du ikke kun 4 år eller 4½, nu er du 5 år. Tænker tit, hvordan ville du have set ud, hvordan ville du have været og på nogle punkter er jeg ikke i tvivl - du ville have elsket din fødselsdag (ligesom mor, men hvilket barn gør ikke det?) du ville have bestemt hvad der skulle ske og have haft dine holdninger og meninger, det er jeg heller ikke i tvivl om. Men ville du have haft kjole på, have ønsket dig alt, bare det var lyserødt eller ville du synes at Emils skyder fra julegaverne var ret sej? Ja det ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig begge dele.....tankerne får mig til at smile. Du får mig til at smile, selv på de dage hvor savnet er større end allerstørst, hvor der gør ondt helt ind i knoglerne og dybt ind i hjertet, der får du mig til at smile. Du er da fantastisk, tak min skat, min engel, min trold, min Sofie. Tak for en god dag på trods, jeg håber du så vores lys, flag, fyrværkeri og ikke mindst hørte din lillebror sige: "Tillykke med fødselsdagen Sofie, mig elsker også dig"

Lad også det blive mine sidste ord til dig i denne omgang, nu vil jeg slutte og den sidste ½ time af din fødselsdag vil jeg nyde, helt alene i stuen, med min te, et billede af dig, et tændt lys og alle de gode tanker og minder om dig.

Så tillykke med fødselsdagen Sofie, jeg elsker dig.......

Kys i panden Mor

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post321

Sorrggruppe i december.

SofiePosted by Christina Wed, December 15, 2010 11:39:01

Sidder i toget på vej hjem fra endnu et møde i sorggruppen og føler at jeg må skrive endnu et indlæg på bloggen omkring sorg, julehygge og ikke mindst savn.

Hvad er en sorggruppe egentlig tænker jeg….en gruppe hvori man sørger, eller en gruppe man bliver "puttet i", som med en mødregruppe, bare med modsatte fortegn? Vi har ikke børn på samme alder som vi snakker soverytme, skemad og bleskift om. Vi har mistet børn på ca. samme tid. Og vi taler det samme sprog, vi drøfter glæder, savn, oplevelser, både dem vi havde med de små, og dem vi har efter de er døde. Vi er blevet venner, venner som forstår og føler med hinanden. Venner der kan mærke de dybe jag i hjertet, klumpen i halsen og tårerne der presser på. Venner som også oplever at dagen pludselig bliver trist og uoverskuelig, fordi man bliver ramt at sorgen. Venner man har for livet, men som man egentlig helst ikke ville have mødt, for omstændighederne for venskabets opståen ville jeg gerne være foruden. Men de er mine venner, Sofies venner.

Min computer kender ikke ordet sorggruppe – er det fordi det i princippet ikke burde findes, eller fordi der (heldigvis) ikke er så mange der har brug for en sorggruppe? Jeg har uden tvivl brug for min, for her kan jeg få forstående nik og bekræftende medfølelse, når jeg fortæller at julen er svær, stemningen er langt væk og at det er hårdt at finde den frem, men at vi gør det. Vi gør det fordi vi bliver nødt til det, vi har andre børn der har krav på julen med alle de traditioner og glæder den indebærer. Så må vi tage os sammen og være med. Men nogle dage har jeg mere lyst til bare at sidde på bænken hos Sofie og kigge på hendes billede, tænke at sneen ligger som en tryg dyne over graven og beskytter hende. Kigge på billeder fra den korte tid vi nåede at have hende, blive ked af det når jeg synes det hele er snyd. For det er snyd. Livet har snydt mig for at have min lille pige hos mig. Frataget mig retten og muligheden for, nogensinde at tage et fællesbillede af mine børn. Aldrig at kunne sige, ja vi kommer alle sammen, for det gør vi jo ikke. Sofie vil aldrig være med, hun vil kun deltage igennem Søren og jeg – siddende i vores hjerter og vores tanker.

Men bliver det ved at være lige hårdt hver jul. På sin vis ja, for hvert år er det som om, at tingene falder mere på plads. Som om Sofie vokser i mit hjerte, dermed fylder hun mere, men hun gror også mere fast. Så fast at jeg ved hun altid vil være der, at hun aldrig forsvinder og aldrig få en mindre plads. Mange af vores juletraditioner inkluderer hende og det gør til tider ondt, men det er oftest med glæde i hjertet at jeg tager hul på den del af julen der indebærer Sofie….

Glædelig jul til jer alle, store som små og en særlig tanke til englene….

God jul Sofie - jeg elsker dig!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post320

Her er resultatet fra min aften med Kirstine, journalist studerende.

SofiePosted by Christina Sun, December 05, 2010 12:11:46

Uforbeholden kærlighed dør aldrig

Døden skiller ikke forældre fra deres børn. Kærligheden til et dødt barn lever videre, hvilket Christina Høy Olrik også mærker, efter hende og hendes mand mistede deres datter, Sofie. Sofie var kun et år, da hun døde.

Af Kirstine Jakobsen

For cirka fire år siden mistede Christina Høy Olrik og hendes mand deres datter, Sofie, på grund af vuggedød. Det vigtigste de kunne give deres Sofie var kærligheden. Den uforbeholdne kærlighed som fylder kroppen på en varm og fantastisk måde, den kærlighed der gør, at alt andet bliver mindre vigtigt og den kærlighed, som kun findes til egne børn. Da Sofie blev født, blev denne kærlighed forankret hos Christina og hendes mand.

Christina bor i dag sammen med hendes mand, og deres to et halvt år gamle søn, Emil. De bor i et helt almindeligt parcelhus. Ude fra kan man ikke se, at her er en familie på fire.

Dagen ingen forventer

Sofie var næsten lige startet i vuggestue, den dag hvor hun dør. Den dag havde Christina og hendes mand mulighed for både at aflevere og hente Sofie sammen. De tre havde en stille og rolig eftermiddag, hvor de ikke skulle nå noget – de var bare sammen. Om aftenen tog de ud til svigerinden, hendes mand og deres børn. Børnene legede, dansede og hyggede sammen. De blev puttet, og Sofie blev også lagt til at sove. I stuen hyggede forældrene videre med en video.

Da de senere på aftenen skulle hjem, forsøger Christina at vække Sofie. Men hun trækker ikke vejret. Christina forsøger selv at genoplive hende. Der er panik. Falckredderne kommer og overtager, og de bliver kørt ind på sygehuset. Men Sofie er død. Alle undersøgelser og blodprøver ved obduktionen pegede på , at hun var død af vuggedød. Sovet stille og udramatisk ind.

Christina er fysisk ikke stor, men hendes stemme fylder stuen op. Hendes øjne er fortællende og hendes arme peger og beskriver, så man ikke er i tvivl om, hvordan det var. Når hun fortæller hendes historie, er hun ikke længere nærværende i rummet. Hun befinder sig der, hvor hendes liv væltede.

Det tankevækkende liv med Sofie

Dagene efter Sofies død, var Christina og hendes mand i chok. De kunne hverken spise eller sove. Livet gjorde ondt. Deres hjem var blevet tomt og stille. Efter et par måneder var de begge to tilbage på arbejde. Men det er svært at forcere sorgen væk, hvilket de godt vidste. Christina startede ikke på fuld tid, men på trods af det, var der dage, hvor hun alligevel ikke mødte.

”Vi kalder det Sofie-dage, og jeg har taget mange Sofie-dage, så mange, at det ikke kan tælles på en hånd”

Der er nemt at se, Sofie stadig er en stor del af deres liv og kærlighed. På køleskabet i køkkenet hænger der billeder både af Sofie og Emil. På væggene hænger der ”mor, far og barn” billeder i sort hvid. Tre med Sofie og tre med Emil. Smukke billeder med glade børn og tilfredse forældre.

Det var vigtigt for både Christina og hendes mand at gøre familie og omgangskreds klar på, at de stadigvæk ville betragtes som forældre. Selvom de havde mistet Sofie. Det var vigtigt, at de ikke blev isoleret fra de venner, som havde børn, men stadigvæk kunne deltage som Sofies forældre.

For Christina fyldte kærligheden helt enormt. En mor-kærlighed hun ikke kunne komme af med. Selvom hun sad og nussede et barn, var det ikke hendes barn, og hun kunne ikke komme af med den kærlige mor omsorg. En omsorg der fyldte kroppen.

Kærligheden skaber bånd

Livet har ændret sig. Nu har de også Emil, der kræver dem. Sofie står ikke fysisk, og kræver deres opmærksomhed eller kærlighed. Men hun bliver stadigvæk husket og fejret. Til fødselsdage sender de balloner og fyrværkeri. På mors og fars dage spiser de is ved hendes grav. Til jul stiller de bamser på graven. De har mange traditioner, og de holder fast i dem. Det er vigtigt for dem at vise og håndgribelig gøre den kærlighed, der er til Sofie.

For Christina er det vigtigt, at familie og venner også husker Sofie. Og hun nyder det, når hun kan se billeder i vennernes hjem af Sofie, eller ser sangen fra begravelsen stadig hænger på familiemedlemmernes køleskabe. Men alligevel er der enkelte, der glemmer det.

”Jeg ved godt, at livet er gået videre for folk. Men jeg bliver ked af det, når de glemmer at skrive hende med på julekortet. Jeg ved også godt, at de ikke gør det i ond vilje. Men jeg bliver altså ked af det”.

I det ene hjørne af stuen er der indrettet en legekrog til Emil. Henne over legehjørnet hænger billeder af både Emil og Sofie. De ligner hinanden, men man kan fint se, hvem der er hvem. De ser begge frække og glade ud. Det er tydeligt at se, at de føler sig trygge og godt tilpas. En tryghed og et selvværd der kommer af den kærlighed, de to børn vokser af – kærligheden fra deres forældre. Emil kommer aldrig til at møde sin storesøster, men han hører om hende dagligt. Han siger selv, at hun sidder oppe på stjernerne.

”Sofie lever igennem os, og forhåbentligt kommer hun også til at leve gennem Emil og nye søskende. De har aldrig kendt hende, men vi kan give dem en oplevelse af hende”

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post319
« PreviousNext »