Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Hvad vi mangler

BryllupPosted by Christina Tue, May 08, 2007 16:15:22

Hvad vi mangler med hensyn til vores bryllup, puha mange små ting synes jeg. Vi var på vandrehjemmet i weekenden og det viste sig, at give os en ro - vi kan nemlig godt sidde, som vi havde håbet på :) Vi gennemgik dagen og aftenen i grove træk og det lader til, at vi får en god dag - alle vores ønsker kan opfyldes. Mangler dog lige en lille detalje, nemlig vejret. Vi har bestilt solskin, tørvejr og helst ingen vind - er det for meget at forlange??

Min kjole er færdig her sidst i maj, hvor jeg skal ind og prøve den for en sidste gang inden brylluppet. Sørens tøj er næsten på plads, han skal også bare lige prøve det en sidste gang inden.

Så er der det der med morgengaver...hmm det tænker jeg stadig over, synes det er svært - forslag modtages gerne!!!

Ellers er det småting, som at hente vores ringe, tale med præsten, få styr på blomsterne og lige at få lavet en bordplan. Var hos Lene og Stephan i søndags og til deres bryllup var det gået super nemt med bordplanen, så vi vælger at lytte til deres erfaringer - tvivler dog på, at det bare lige falder i hak, så vi undskylder på forhånd hvis nogen bliver utilfredse smiley

Det virker jo umiddelbart som om det bare er småting, men til hver lille ting følger oftes 3-4 underpunkter synes jeg. Heldigvis at man laver lister, ellers ville vi nok glemme noget meget vigtigt!!!!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post10