Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Så blev det 2008.

Høy OlrikPosted by Christina Sun, January 06, 2008 17:52:35

Godt nytår til alle, store som små - jeg håber I er kommet godt ind i det?

Vores nytårsaften var stille og rolig sammen med nogle af vores venner her i København. Jeg var blevet den heldige vinder af en dagvagt d. 1. jan så mit nye år startede hårdt med lyden af et vækkeur efter kun 3 timers søvn!!

Januar kommer til at byde på mange ting for os, men alle er med udgangspunkt i lejligheden, flytning og dermed Sofie. Vi ved jo godt at der er meget der skal gøres, når man pakker sammen og flytter, men i vores situation skal vi pakke vores fælles hjem med Sofie sammen!!! -og ikke alt skal pakkes ud med det samme igen - det bliver svært.

Vi skal jo igennem det og vi kommer det også, for sådan er det og vi kan ikke blive her for evigt, men det bliver en proces som tager tid og det skal de også have lov til. Vi vil ikke stresse for at pakke hurtigt, det skal gøres på en ordenlig måde, så vi får Sofie med herfra 110%. Vi vil tage os den tid det kræver, have lov til at "gå i stå" og "stoppe op" ved de ting der er svære, for når først ,nøglen er afleveret kan vi ikke komme tilbage hertil og selvom vi kunne vil det jo ikke længere være vores og Sofies hjem.

Vi startede året og måneden med at tage på weekend, bare Søren og jeg. Da Sofie døde fik vi et gavekort på "Et dansk Kro- og hotel ophold" af vores venner Peter og Camilla, til når vi synes vi havde tid, overskud og brug for bare at være os to.....og det var vi så klar til nu. Vi har haft en fantastisk weekend, nydt bare at være os (med god samvittighed), sovet længe, trodset kulden og gået tur ved vandet (uh det var koldt), spist godt og bare hygget os. Tusind tak for opholdet, det har gjort godt. Tænk hvor heldig vi er - vi har så mange fantastiske gode og støttende venner, der alle har været der for os, altid og hele tiden - hver og en´ uden tvivl!! Venner som vores, skal man lede længe efter!!!!

Her er lige et par billeder fra weekenden, hvor vi opholdte os på Menstrup Kro ved Næstved.Blog ImageNår man sover længere end morgenmaden varer, så må man nøjes med toastbrød og smøreost....

Blog ImageUhh det var så koldt, at vi nærmest havde blå knogler...

Blog Image

Blog ImageNed i swimmingpoolen for at få varmen.....Blog ImageTilbage på værelset, hvor vi havde tid til en øl og sodavand, samt kortspil inden vi tog ind til Næstved for at spise.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post128