Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Søde ord efterfulgt af et digt....

Mails fra læserePosted by Christina Thu, January 10, 2008 13:29:16

Kære Christina!

Du kender mig ikke, men jeg har læst på Sofies blog et stykke tid, og tårerne triller altid når jeg gør det. Jeg har selv en lille pige på 14 måneder, og tanken om at miste hende er helt ubærlig. Jeg synes I tackler det hele så fantastisk, og I virker som virkelig gode mennesker der slet slet ikke fortjener at miste det dyrebareste i livet, ikke at der er nogen der gør det.

Jeg fik lyst til at sende et digt til jer. Jeg har gendigtet Mary Fryes smukke "Do not stand on my grave.." på dansk og håber, at det kan bringe lidt trøst. Jeg har ikke prøvet at miste et barn, og gud give at jeg aldrig gør det, men jeg har mistet min mor og en kær veninde for nylig, så jeg ved en lille smule om hvor ondt det kan gøre.

Du får lige digtet som jeg også har postet på Mindet.dk i dag, jeg er sikker på, at Sofie stadig er hos jer:

Stå ikke ved min grav og sørg over mig jeg er der ikke, jeg sover ej.

Jeg er forårets milde og lune luft.

Jeg er sommerens sødeste blomsterduft.

Jeg er blade, der falder i efterårsskoven

Jeg er snefnug, der daler så tyst fra oven.

Jeg er solen, der varmer din kølige kind.

Jeg er skyen, der blæses bort af en vind.

Jeg er skyggen der falder på modne bær.

Jeg er nattens strålende stjerneskær.

Du kan høre min stemme i havets brus,

min tindrende latter i vindens sus.

Se mine øjne i bølgernes vand

og læse mit navn i det hvide sand.

Inden du vågner i morgenstunden

vil jeg kysse dig blidt og sødt på munden

så du smiler og mærker, jeg er dig nær

at jeg aldrig forsvinder, men bliver her.

Stå ikke ved min grav og græd for mig, jeg er der ikke, jeg døde ej!

De kærligste hilsner Marie-Louise

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak for de søde ord, det varmer altid at vide, at alle I derude også synes det er urimeligt at Sofie er død og taget fra os. I går var det 11 måneder siden - inden længe er det et år - jeg fatter det ikke!!!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post129