Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Savner bare hele tiden....

SofiePosted by Christina Wed, January 23, 2008 12:24:54

Så er jeg her igen og selvom det er nogle dage siden jeg sidst har skrevet på bloggen betyder det ikke jeg ikke er her. Jeg er dagligt inde på vores egen blog, men ikke alle dage er lige nemme at skrive på. Faktisk får jeg mest ud af at skrive de dage, hvor det hele bare er noget møg eller de dage hvor jeg tænker gode og lyse tanker, mindes med et stort smil og mest tænker fremad.

De sidste dage - uger er gået med at pakke vores lejlighed sammen. Det er ikke nemt, men vi ved det skal gøres. Når det har været rigtig svært har tanken om, at denne flytning er et skridt på vejen mod at komme til Skanderborg og dermed Sofie, hjulpet os videre i pakningen. Så det går alligevel altsammen og vi klarer den, for det skal vi jo - igen, igen har vi ikke noget valg. Det er en proces som skal gennemgåes og uanset hvor meget vi forsøger at krybe udenom, ja så skal vi igennem den. Faktisk er jeg ret træt af, at høre mig selv sige og tænke -"det er en proces", men hvad skal jeg ellers gøre, hvordan skal jeg ellers samle kræfter og overskud til alt det svære?? Vi bliver nødt til at springe ud i udfordringerne - ud i livet.

Talte med en veninde i går hvor snakken (som altid - og tak for det) faldt på Sofie og hvordan vi har det. En kollega til hende havde lige mistet sit barnebarn og var mødt på arbejde igen, med en kommentar om, at nu var det da en uge siden... Og ja en uge er meget i starten, når man lige har mistet, men hvad er en uge i resten af livet?? Nu er det snart et år siden at vi sidst kyssede Sofie godmorgen og godnat, uvidende om hvad der ventede os. Et år er lang tid, men igen, hvad er et år, i resten af livet.......

Det sidste år har for os været det værste i hele vores liv og det er hårdt og fortvivlende at tænke på, at året forinden var vores bedste i hele vores liv. At ens følelser skal på sådan en rutschetur er på mange måder umenneskeligt og det er svært at finde en mening med det hele. Tænkte især i starten på, om der var en mening med at Sofie skulle dø. Skulle det føre noget andet med sig og giver det os nogle valg, som vi ikke ville have fået, hvis hun havde levet?? Jeg ved det ikke, men uanset hvad meningen er eller bliver, så synes jeg det er meningsløst - jeg vil hellere undvære alt andet i livet, hvis bare jeg havde Sofie.

Men hvordan lever vi vores liv videre? På en måde har jeg bare lyst til, at mit liv skal omhandle Sofie og hendes liv, men jeg ved godt, at sådan hænger tingene og livet ikke sammen. Vi kan ikke indrette vores liv ud fra Sofies korte tid, men vi kan leve på og med alle minderne om hende. For dem er der ingen der kan tage fra os - og stakkels de der forsøger ;) Vi skal prøve at få plads til det hele i vores liv, fortid, nutid og fremtid, for vi vil jo være der for vores børn, vil give dem det bedste og det kan vi kun, hvis vi er tilstede i nuet. Man skal nyde sine børn når man har dem, hvert stadie har sin charme og hvert trin i udviklingen giver frustrationer, men også glæde. Så man skal huske at være tilstede og deltage i det hele, for inden man får set sig om er børnene store og barndommen kommer ikke igen.

Vi glæder os til at Sofie skal være storesøster (endnu en formulering der viser, at vi tager udgangspunkt i Sofie) og sammenligner jeg denne graviditet med Sofies, så er der ingen tvivl om, at de er søskende - der er fuld fart over feltet og det er ikke meget nattero moren får. Men det er dejligt og vi glæder os til at møde ham - få ham i vores arme og bare kysse ham hele tiden, men vi må vente lidt endnu der er 12 uger tilbage......

I mandags pakkede vi Sofies værelse sammen, det skulle gøres, var hårdt, men det blev gjort. Vi har sorteret lidt i hendes ting, så noget af legetøjet kommer med og noget forbliver pakket ned til vi er i Skanderborg. Værelset er nu tomt og nærmest rungende at være i, men hendes ting på badeværelset er der stadig, de bliver først pakket, sammen med vores ting, på fredag. Vi flytter på lørdag og skal bo i et par uger hos Sørens søster og svoger. Det bliver svært at forlade lejligheden, tage afsked med den, men jeg har fortalt Sofie, at grunden til vi pakker sammen er fordi vi skal flytte - hun skal med og snart er vi så tæt på hende, som vi kan komme. Tiden hos Camilla og Matt bliver god det er jeg sikker på, vi skal være tæt sammen i 14 dage og det bliver godt at være sammen med pigerne - liv og glade dage, mon ikke!!

I aften kommer min søster på besøg, hun bliver her til på fredag og jeg glæder mig til at tilbringe nogle dage sammen med hende. Hun bliver den sidste overnattende gæst i vores lejlighed, den første gang hun sov her var natten efter sofies fødsel.

I får lige nogle billeder til slut.

Blog Image

Selvom man er 1 år kan man sagten stadig få sine tær i munden....Blog ImageBliver passet af morfar og mormor Inge d. 21-24. jan 2007.

Blog ImageEr I klar....nu er det tid til narrestreger..........Blog Image.....og hvorfor ikke pille næse, når nu man kan....helt bevidstBlog ImageJa, ha ha ha det er sjovt ikk?Blog Image Hmm hvad skal vi så finde på.....

Blog ImageJeg kan lige ligge her og lave fis og ballade....Blog ImageEller sidde helt stille her og se Bamse og Kylling ;)

Åhh hvor jeg savner hende !!!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post131