Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Flytning og barselsorlov.

Høy OlrikPosted by Christina Fri, February 01, 2008 14:22:25

Så er vi flyttet, har pakket alle vores ting og taget afsked med lejligheden. Det var ikke så nemt som man skulle tro. Måske fordi det var vores fælles hjem, et hjem vi købte og gjorde i stand sammen. Et hjem vi valgte og klaregjorde fordi vi skulle til at stifte familie - gå fra at være et nyforelsket par til at være en familie på 3. I den lejlighed har vi mange af vores oplevelse med Sofie. Badeværelset blev lavet helt nyt, fordi det trængte og fordi vi ville indrette det med pusleplads, lejligheden blev valgt fordi der var et ekstra værelse, som skulle være børneværelse osv osv......Blog ImageHer er vi i gang med nedpakningen....uhh det bliver hurtigt tomt.Blog ImageBlog Image

Ja alt omkring lejligheden var med fokus på at vi skulle være familie. Det blev vi også og heldigvis er minderne mange og gode og stunderne fantastiske, men det gør også bare, at afskeden er sværere. Hun virker sød, hende der har købt vores lejlighed og hun lovede os at passe godt på den. Vi fortalte hende om Sofie, fordi hun selv spurgte til hende, men det var ok, måske forstod hun så bedre vores manglende evne til at sige farvel, kigge en sidste gang rundt i alle rummene for på den måde, at suge det sidste af vores fælles hjem, Sofies eneste hjem, til os.Blog ImageSå er kasserne pakket, selvfølgelig alle med beskrivende sedler om indhold mm - klar til flytning.

Blog Image

Og en, to, tre så var flytteholdet færdige. Det tog dem under tre timer. Her får de deres velfortjente hvil, imens vi venter på de bestilte pizzaér.

Nu her nogle dage efter at hun har fået nøglen føles det okay. Det er tomt at kigge ind af vinduerne, for hun er ikke flyttet ind endnu, men vi er ikke i tvivl om, at vi har fået alt Sofie med os. Det føles rigtigt og som om hun er hos os, hun er ikke blevet pakket ned i kasserne, men der imod pakket med - og er derfor her hvor vi er. Men det er stadig svært det hele, måske fordi alting bare er svært i disse dage. Tårene triller ned af mine kinder og jeg bare savner og savner hele tiden.....

Jeg glæder mig til at vi på sigt får et nyt "vores hjem" hvor vi kan indrette os og endnu engang stifte et hjem til en lille familie. I den sammenhæng er det jo med glæde, at jeg nu kan kalde mig selv en barslende kvinde - jeg gik på orlov i går !!! Det er super dejligt men tager nok et par dage for mig, at forstå at det ikke blot er nogle sammenhængende fridage jeg har, men der imod barsel til engang i april 2009 ;)

Min afsked med arbejdet gik ikke helt som ventet, da jeg natten til i går havde feber og var rigtig utilpas og dermed heller ikke holdte længere end til kl 10 på arbejdet. Der måtte jeg overgive mig til feberen og hoppe hjem under dynen, hvor jeg bare sov og sov. Havde det lidt bedre da vi spiste aftensmad og fik også en god nats søvn, så her til morgen var jeg faktisk noget bedre end forventet. Jeg er stadig ikke på toppen, men feberen er forsvundet, så nu er der kun forkølelse og hoste tilbage - hvilket jo også kan være slemt nok, men jeg klager ikke. Jeg ærger mig bare over at mine første barselsaftaler måtte aflyses pga sygdom, men bare rolig jeg kommer stærkt igen.

Jeg glæder mig til at gå hjemme, gøre alt muligt godt for mig selv, sludre i telefon med alle veninderne, mødes med dem til kaffe-hygge, svømme om formiddagen og ellers bare forberede mig på, fysisk at blive mor igen. Vi glæder os helt vildt, savner det jo hele tiden, så det bliver super skønt, at vi om ca 11 uger holder vores lille søn, der skal hedde Emil, i vores arme. Kan næsten ikke vente, men vi må bruge tiden som forberedelse, for ingen tvivl om, at de næste par uger bliver hårde for os og når Emil er her, bliver det også med blandede følelser og tanker i forhold til, at Sofie ikke fysisk kan være en del af det hele. Det skal vi forberede os på, så det prøver vi.

Vi tager til Skanderborg på næste fredag, vil være hos hende på årsdagen. Ved ikke hvordan det bliver, hvad vi vil eller noget som helst - den dag må komme og vi må tage en time af gangen, andet er der ikke for. For os er det bare vigtigt at vi kan gå op til hende så meget som vi har lyst til og så længe som vi vil. Måske skal vi se lidt videofilm med hende, måske ikke - på den ene side skal den weekend bare overståes og på den anden side, ville jeg bare ønske den aldrig kom - kan ikke holde tanken ud om, at det så er et år siden hun døde og at vi dermed har levet et helt år uden vores lille prinsesse Trold.

Kan ikke skrive mere lige nu..... I får lige lidt billeder i stedet !!Blog Image

Man kan godt blive sur og tvær hvis man ikke får sin vilje.....men heldigvis bliver man hurtig god igen ;)

Blog Image

Et rigtig morgenbillede af vores lille familie, men skønt det synes jeg nu det er !!

Blog ImageBlog ImageBlog Image

Kaj er jo fantastisk især hvis man spørger Sofie..... hendes første ord var "Kaj "

Blog ImageBlog Image

Se hende så lige her - en lille bokser.....i hvert tilfælde en lille charmetrold.

Blog ImageBlog Image

Morgenhår og stort smil, sådan så vi hende ofte - altid glad og fræk....

Blog Image

Vores lille prinsesse Trold.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post132