Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

1 årsdagen i lys og billeder.

Lys tændt for SofiePosted by Søren Sun, February 10, 2008 17:55:45

Hermed et lille udpluk af billederne fra Sofies gravsted i går og igen til morgen....

Blog ImageVi købte tre roser til Sofie - de skulle selvfølgelig stå tættest på hendes billede, elefanten og gravstenen.

Blog Image

Jeg var hos Sofie senere sammen med min søster - se "solen er så rød mor" tak for den smukke solnedgang Sofie

Blog ImageBlog ImageBlog ImageVi tog op og tændte lys hos Sofie, da vi havde spist. Det var smukt og på en måde eventyrligt at stå der - ingen vind, stjerneklart og bare rigtig smukt.Blog ImageBlog Image

Blog Image

Næste dag var vi lige forbi igen inden vi skulle besøge Mads og Marit i Århus.

Her er alle de lys som I tændte til hende og os i går på mindet - tak for dem alle og tak for mails og smsér. I er nogle pragtfulde venner og familie.

v Tændt for Sofie Olrik-Hoy ...9. februar 2008 08:43

Hej Sofie,

Hjælp din dejlige mor og far gennem denne hårde dag, det er i dag et HELT år siden du forlod dem, det bliver hårdt for dem, men de har alle de dejlige minder om dig.

Vær hos dem i Skanderborg idag og hjælp dem alt det du kan.

Knus og tanker til jer alle

Kirsten

v Tændt for Sofie Høy-Olrik ...9. februar 2008 11:25

Kære smukke Sofie

Idag er det 1 helt år siden, at du forlod denne verden.

Din mor og far er taget til Skanderborg for at kunne være tæt på dig idag. De savner dig så meget, Sofie, flyv ned til dem idag.

1000 tanker fra Nikolai og Charlotte

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 12:32

Kære smukke Sofie.

Idag er det 1 helt år siden du forlod din Mor & Far og alle de andre, der forguder dig og elsker dig.

De har haft det umenneskelig hårdt siden og savnet efter dig er ufattelig stort.

Men du har efterladt de smukkeste spor!

Din familie er ofte i mine tanker selvom jeg aldrig har kendt dig.

- Læser tit på Jeres hjemmeside og smiler stort når jeg ser alle de skønne billeder af dig. Du er bare en kæmpe charmetrold!

Har lige stået udenfor og frydet mig rigtig meget over hvor lunt og smukt et vejr du har bestilt her i dag.

- Er sikker på at din Mor & Far på trods af savnet, får en smuk smuk mindedag hos dig - i dit rigtig fine "soveværelse"

Søren og Christina - I er bare for seje. At I har lavet sådan et pragteksemplar + måden I takler Sofies død på. Jeg beundrer Jer stort.

Ha´en dejlig og smuk dag - trods alt... KH. Ann

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 12:43

Kæreste Sofie

For et år siden forandres denne dag for altid. Vi fik beskeden om, at du var blevet til en engel. Det er stadig en gåde, hvorfor det lige skulle være dig... Men du har været i vores hjerter lige siden, og det vil du blive ved med. Dit kønne smil og smukke øjne glemmer man aldrig...

Du kan være rigtig stolt af din mor og far. Det ved jeg også at du er. Men de fortjener virkelig det bedste på denne jord!!! De har valgt livet- for dig Sofie, din familie og alle os som elsker dig så højt...Tak for det Christina og Søren

Vær hos dem idag Sofie, Det fortjener de virkelig...

Kys og tanker fra Bettina og familie

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 13:18

Kæreste lille Sofie.

I aften er det et helt år siden, vi modtog den forfærdelige besked om, at du lige så stille var sovet ind.

Det har været et år, med smerte og savn, ikke mindst for dine super dejlige forældre, som så smerteligt mangler dig, ved deres side.

Heldigvis har vi mange dejlige minder om tiden sammen med dig, Sofie.

Vi er taknemmelige, fordi vi er så heldige at være dine bedsteforældre.

Du gav os så megen glæde, så mange stjernestunder. Du har i den grad, beriget vores liv, i den korte tid, du var iblandt os.

Lille Sofie, du er vores Solstråle, morfars lille Guldklump, minderne om dig, kan ingen tage fra os.

Dette smukke forårsvejr, midt i vintertiden, er det et tegn fra dig om, at vi alle skal lukke øjnene op og se alt det smukke omkring os?

Prøver du at fortælle din mor og far, at du er med dem og nok skal være ved deres side, altid?

Måske, vi vælger at tro, at det er sådan, men hvor ville vi ønske, at du var her, sådan rigtigt, at du stadig kunne løbe omkring og sprede kærlighed og glæde omkring dig.

Du er så savnet, Sofie, af alle os, der kender dig.

Send din mor og far al den styrke de har brug for, vær om dem, nu og altid, det har de rigtig meget brug for.

Vi sender tusindvis af knus og kolbøtter op til dig.

Kærligst din Mormor Inge & Morfar

v Tændt for Sofie ...9. februar 2008 15:25

Hej lille Sofie. Du har vel nok sørget for fint vejr idag, mon det er for at forsøge at gøre dagen bare en promille lysere for mor og far at komme igennem!? Dagen idag skulle jo ikke have været nogen speciel dag, der burde ikke have været knyttet noget til datoen som hedder den 9/2, men sådan ville du det ikke. Det var netop i dag for et år siden, at du valgte at forlade din far og mor, familie og alle dine venner og bekendte. Så nu har den 9/2 pludseligt fået et specielt mærke alligevel - en dag der aldrig vil blive glemt, men i dette tilfælde desværre ikke for sin positive karakter. Sofie, vi tænker meget på dig og din mor og far, og vi ville ønske at du var her til at lege med Emilie. Vi har tændt et fint lys for dig som har stået og lyst flot hele dagen. De kærligste hilsener fra lille Emilie, Allan og Camilla.

v Tændt for Sofie Høy-Olrik ...9. februar 2008 15:31

Sikke en masse sol du har sendt til mor og far i dag, Sofie. Hjælp dem igennem denne svære dag, lille englepige.

"Moder se, nu kysser englen mig!"

Marie-Louise

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 15:43

Kæreste Sofie

Det er svært at forstå, at sådan en dejlig prinsesse ikke er her mere. Jeg kan se, at du har sendt en masse solskin og varme ned til din mor og far i dag - som savner dig enormt.

Jeg kender dig ikke udover, at jeg følger med på din mors blog. Du var en éner lille Sofie.

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 16:10

Den smukkeste lille trold.

Solen skinner så smukt i dag lad nogle af den stråler ramme din elskede mor ,far & lillebror.

Kære familie

Mange tanker til Jer alle.

P.W.M

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 18:19

Jeg kender ikke dig, Sofie, og heller ikke dine forældre, men din historie har rørt mig dybt (har læst med på dine forældres fine side om dig længe), og nu vil jeg tænde et lys for dig i dag, hvor det er et år siden, at du døde. Du ser bare så dejlig ud på alle billederne - levende med et frækt glimt i øjnene. Og det lyser ud af alt, hvad din mor skriver, at du var og er et højtelsket barn. På afstand beundrer jeg dine forældres styrke til at komme videre og til at håndtere tabet af det aller dyrebareste i deres liv. Det er en svær dag i dag, men jeg tror, at hver eneste dag uden dig er svær for dem, og alligevel lyser kærlighed og overskud og livsvilje trods alt ud af alt det, de skriver om dig.

Kærlig hilsen

Line

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 18:33

Pas på din mor, far og lillebror oppe fra din Sofie-stjerne.

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 19:18

Kære Søren og Christina, I har været i vores tanker rigtigt mange gange de sidste dage.

Håber I har kunnet mærke Sofie omkring jer på denne svære dag.

Kan ikke på nogen måde, komme på noget mere uretfærdigt, end at I ikke skulle have lov at beholde Sofie hos jer.

Er simpelthen tom for ord - I er i vores tanker.

Hanne, Jakob og Christian

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 19:36

Kæreste Sofie - min lille skat.

Denne dag er svær....og svær at beskrive. Det er både en mærkedag da det er et år siden du så smerteligt blev revet bort fra os, men samtidigt også blot endnu en dag hvor du mangler i vores liv...For du mangler jo hver dag, min lille sveske. Hver dag er perler på en snor. Nogle perler er lidt lysere og mere håbefulde fuld af minderne om dig, og andre er mørkere og sværere at få på tråden.... I dag er perlen stor...og den rumsterer rundt i maven på mig sammen med minderne om den sidste dag og... sidste aften her hos os.

Vores morgen startede med de smukke toner fra Abbas I believe in angels..... Den er så vidunderlig og mine tanker går ubetinget til dig den aller sødeste, aller dejligste og aller smukkeste engel, derfor får du lige et par af disse ord med på vejen......

I have a dream, a song to sing

To help me cope with anything

If you see the wonder of a fairy tale

You can take the future even if you fail

I believe in angels

Something good in everything I see

I believe in angels.....

...And my destination makes it worth the while

Pushing through the darkness still another mile

I believe in angels

For Sofie jeg/vi tror på dig og det er dig der støtter og løfter, når det er en mørk dag/en mørk perle.

Anna og Isabel skal i seng nu, jeg håber du lytter med deroppe på din sky, når vi læser godnathistorie og synger godnatsang.... det er også til dig i aften min lille skat....

Åh hvor vi savner dig lille prinsesse. Vi ved, det er en overvældende dag for din mor og far, så strål på deres øjenlåg så de bliver lidt lettere og varm deres hjerter med dit, så de finder trøst.

Da dette jo er tidspunktet, hvor du sidste gang kyssede din søde mor og far og lukkede dine øjne for sidste gang, vil jeg slutte med......

The best and most beautiful things in this world cannot be seen or even touched. They must be felt with the heart.

....og du er for evigt i vores hjerter. Vi elsker dig....Flyvekys til dig fra din faster Camilla.

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 19:47

Kæreste lille Sofie. Kære Christina og Søren.

Jeg kan slet ikke begribe, at der er gået et helt år siden den værste telefonopringning nogensinde. Jeg husker det, som var det i går. Der er ikke gået en dag siden, hvor du ikke har været i mine tanker.

Jeg beundrer dine forældre for deres mod og vilje, og jeg er stolt af at kunne kalde dem for mine venner!

Kære Sofie. Pas på dem og din lillebror!

Fam. Olesen

v Tændt for Sofie ...9. februar 2008 20:23

Kæreste Sofie

Du er altid i vores tanker og der går ikke en dag hvor vi ikke tænker på dig og din familie. Dine forældres styrke har sat nye regler for hvad der er menneskelige muligt.

De kærligste hilsner og tanker fra Visse

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 20:46

It's not fair...That's how I feel tonight as we light a candle for you, precious girl.

One year ago you passed away. Too soon you were given your angel's wings and flew into heaven leaving your loved ones behind. Far, far too soon.

We miss you terribly. We miss seeing you, holding you, hugging you, and watching you grow along side your cousins. Here is where I wish you were. Not up there looking over us.

Thank you, Sofie, for saying hello to us again today through the sunshine. Just like you did the day after you died, the sunset after your funeral, and now again today. I often think you when the sun is shining.

I wish you were still here with us, sweetie!

Uncle Matt

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 21:57

Kære lille Sofie, som vi ikke nåede at møde. I dag er så svær en dag for din mor og far og alle de mange som elsker dig så højt. Vi tænder et lys for dig og tænker på hele familien. De varmeste tanker, Jakob og Karen

v Tændt for Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 23:00

Kære Sofie..

Det er helt ufatteligt og urimligt at tænke på at det er 1 år siden at du blev til engel.. Vi sender masser af varme tanker til dig, dine forældre og lillebror.

Knus fra Anders, Oliver og Michala

v Tændt for Vores lille prinsesse Sofie Høy Olrik. ...9. februar 2008 23:25

Kære lille Trold.

Tiden nærmer sig hvor det er et år siden at vi fandt dig livløs i din seng. Du var taget fra denne jord, fra os....vi gjorde hvad vi kunne, forsøgte at genoplive dig, men det var for sent, du var allerede blevet til en engel. Vi forsøger stadig Sofie - vi håber stadig at nogen kommer og fortæller, at det var en fejl og nu får vi dig igen, men sådan er det ikke. Intet kan få dig til at komme tilbage til os uanset hvor meget vi forsøger, så er det kun i vores tanker, drømme og minder, at vi har dig.

Heldigvis er minderne mange og det er vi taknemmelige for på en dag som denne. I dag er det minderne om dig og alle de gode billederne af dig der får os gennem dagen. Det er det gode vejr du har sendt os, den milde vind og den smukke solnedgang - tak for det hele Sofie, det gør godt på en svær dag.

Vi har været hos dig mange gange i dag og her til aften tog vi derop, alle os i Skanderborg og tændte hver især et lys for dig - de brænder nu så smukt på din grav - i din have.

Der er smukt hos dig med alle blomsterne - og de mange lys og beskeder vi har modtaget i dag vidner om, at du er elsket og savnet. Ikke blot hos os, dine forældre, men hos alle der kendte dig. Sofie du var og vil altid være noget ganske specielt, for os alle.

Vi forstår ikke at der er gået et helt år - forstår på mange måder ikke hvordan vi overhovedet er kommet igennem et helt år uden dig, men det er dig der har fået os igennem det. Det er vores kærlighed til dig og alt det du gav os der holder os i gang. Tak for alt det vi fik lov at få, alt det du gav os i dit korte liv. Dit korte liv har givet os styrke til resten af vores.

Vi elsker dig Trold, fra det dybeste af vores hjerter og helt op i himlen. Kom og put med os i nat vi har brug for at mærke dig - lillebror sparker lige nu, han vil også gerne have at du kommer ned til os.

Vi ses i morgen, der besøger vi din have igen - sov godt og send stjernestøv ned til os - vi har brug for det i nat.

Kys i panden fra Far og Mor.

v Tændt for en af himlens smukkeste engleprinsesser - Sofie Høy Olrik ...9. februar 2008 23:35

Kæreste lille Sofie...

Hvor har mine tanker dog kredset om dig og dine tapre forældre hele dagen... ja, hele din familie...

Det må have været en utrolig hård dag at komme igennem for dem alle, men jeg håber at du, lille Sofie, har været hos dem alle og kysset tårerne af deres kinder med små blide englekys...

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal skrive... vil bare fortælle dig og din familie, at der er mange der tænker på jer alle - også selvom vi slet ikke kender jer rigtigt.

En masse varme tanker og kram

/Sus

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post135