Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Håber ikke I føler jer forpligtet??

Mails fra læserePosted by Christina Tue, February 19, 2008 13:33:18

Men jeg har fået flere mails - tusind tak for dem, de bliver som altid og som før skrevet, modtaget med en stolthed over Sofie og altid med tårene trillende ned af kinderne.

Tak for godnatsangen til Sofie - ved at flere af vores venner også synger den for deres børn og Sofie!!! Det er trygt at vide, at der hver aften bliver sunget for hende, som hun kender det - inden længe vil jeg også selv synge den igen - aften efter aften og som du skriver Marie-Louise, så tænker jeg også på Sofie når jeg synger "Tror du der er drenge mor" - har faktisk nogen gange efter hendes død lavet det om til "piger", når jeg har sunget den. Og der er ingen tvivl om, at den sang altid vil få mine tanker på Sofie - glæder mig til at skal synge den igen!!!

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

D.15. feb 2008

Kære Christina & Søren!

Jeg har længe fulgt jer på jeres blog og vil bare skrive ....JA hvad skal jeg skrivetil to mennesker der har mistet det bedste de har?Ord rækker ikke synes jeg!Men jeg er fuld af beundring over at I holder så godt fast i livet og stadigvækprøver at få det bedste ud af det - selvom i har oplevet den største sorg!Sofie er sådan en køn og sød lille pige ...

Og hun skal snart værestoresøster. Verdens bedste er jeg sikker på!Må held og lykke følge jer alle 4 på vejen også til dig Sofie der hvor duer. Trist og uretfærdigt at du ikke måtte være her hos dine forældre på jorden.Pøj pøj med flytningen til Skanderborg.

Knus og tanker Maria

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

D.15. feb 2008

Kære Christina og Søren!

Jeg er jo også én af dem der følger med på jeres blog, og jeg har grædt så

mange tårer over jeres dejlige Sofie. Det er fuldstændig uforståeligt, at så

vidunderlig en lille pige skulle rives bort så tidligt og brat. Gad vide om

I egentlig nogensinde fik en forklaring? Nå, det hjælper jo ingenting, Sofie

er borte uanset hvorfor.

Jeg har selv en vidunderlig datter på 15 måneder, som jeg elsker inderligt,

akkurat som I elsker Sofie. Hun har altid været supernem at lægge i seng,

men inden for de sidste par uger, har hun haft brug for, at jeg sad lidt

med hende i armene i mørket. Så nu er jeg begyndt at synge godnatsange for

hende. Min mor (som desværre er død) sang altid Solen er så rød mor for mig,

så den ville jeg synge for min Anna en dag. Men første gang jeg gjorde det,

havde jeg lige læst om Sofies begravelse, så det blev med tårerne trillende

ned ad kinderne. Næste dag besluttede jeg mig for, at hver gang jeg synger

den for Anna, vil jeg tænke på Sofie og synge den for hende også, og det er

faktisk rigtig dejligt og lidt mindre sørgeligt. Jeg sidder der i mørket med

min elskede pige i armene, og ser jeres lille gavtyv for mig mens jeg

synger. Og når jeg synger "tror du der er drenge, mor, der kigger ned til

mig", så ved jeg, at der ihvertfald er en smuk lille pige deroppe, der

kigger ned på os. Synes bare I skal vide, at både I og hun er i mine tanker

rigtig tit.

Kærlig hilsen

Marie-Louise

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post138