Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

December 2009

Høy OlrikPosted by Christina Sun, January 03, 2010 22:56:15

Ja det er længe siden jeg har været inde og skrive på bloggen. Hvorfor så det?? Jo der er mange grunde, men mest fordi vi har haft en travl december måned. Den har stået i julehygge og traditioner med Emil og hold da op alt det man skal til når man har sådan en lille purk.

Vi startede dec med at få julepynt i form af en juledekoration med hjem fra dagplejen. Emil havde selv lavet det hele, undtagen at sætte lyset i og så kan man jo kun være stolt som forældre. Ved ikke om det er fordi det er vores dreng der har lavet den, men jeg synes faktisk det er ret godt gået når man tænker på, at han kun er 1½ år.Ellers har dec budt på flere omgange af barn syg, han har stadig dage ind imellem med høj feber og opkast især om natten, for så i løbet af formiddagen at være frisk som en havørn igen. På en af de gode dage var der tid til en cykeltur ned i byen for at kigge lidt på julegaveindkøbene, i den forbindelse ville vi købe en bolle hos bageren og så cykle ned til moster Mette og onkel Mik. Hos bageren mødte vi ham her:Til Emils store begejstring kunne han både synge og danse !! 10 min senere kastede Emil op, det kom både ned i mit jakkeærme, ud på hele gulvet og ned af ham selv - tak for det. Vi blev lørt hjem af moster Mette, for cykle kunne vi ikke. Dagen efter var han som før beskrevet frisk igen og der kunne leges med togbanen sammen med Far.Søndag d 6. var der juleafslutning med gymnastik og selvfølgelig skulle vi være med til det. Ikke at vi synes det var særlig godt, men tror Emil nød at løbe rundt i den store hal og nå ja ham der julemanden var da meget sjov.Man skal holde godt fast i Fars hånd når man går rundt om træet, især med alle de mennesker.

Emil fik også en slikpose fra Julemanden - sødt af ham !!Vi har lavet en kalender til alle Emils bedsteforældre og dec billedet skulle jo selvfølgelig tages hos Sofie, det er det eneste rigtige for dec. måned.

Midt i dec tog vi nordpå til Støvring for at spise aftensmad. Vi hyggede os rigtig meget hos Trine og Jacob og Emil og Amalie nød godt af de pebernødder Emil havde taget med til dem. Han havde selv hjulpet med at bage dem, eller faktisk sov han da vi skulle bage, så der sad jeg og trillede og trillede.....men han havde hjulpet med at lave dejen.Det tog en time at køre op til dem, men da der pludselig i løbet af aftenen var faldet meget sne, ja så tog det over to timer at komme hjem !! Trine og jeg snakkede om, at vi ville ønske der stadig var sne dagen efter, så børnene også kunne nå at opleve det. Til det skal siges, at Emil, Søren og jeg i dag, d 3. jan har været ude at kælke, så ja sneen blev liggende.

Her er Emil på vej over i dagplejen d 16. dec 2009Det var noget mærkelig noget alt det vide der lå udenfor, men nu siger han "Ne" og ja, det er sne.

Jeg og to af mine søskende mødtes i Århus for at købe julegaverne sammen. Det startede vi med sidste år og jeg synes det er en god og hyggelig tradition. Vi køber gaver, drikker kaffe og ingen stress. Sidst på eftermiddagen kom Søren, Emil og Mik så ind til os og vi spiste sammen inden vi delte gaverne op og kørte hver til sit. Vi var på Jensens Bøfhus, da det ville være nemt og med børnevenligt mad til Emil. At det så viste sig, han intet spiste og kun var optaget af sin ballon, ja det var jo ikke til at forudsige.

Julen skulle vi holde på sjælland hos Farmor og Bedstefar. Vi havde heldigvis bestilt plads på færgen og selvom den var næsten en time forsinket, ja så var det, det hele værd.

Juleaften kan godt være lang, når man er mellem 1½ og 7 år, men så er det godt at alle elsker at danse, for så går tiden jo lidt hurtigere. Og endelig måtte vi se træet og danse rundt om det.

Emil gik meget op i, at holde os begge i hånden og gå stille og roligt rundt om det, imens vi sang. han synes ikke det tog lang tid, bare han fik lov at puste et par lys ud undervejs, så var han glad. Han gik så meget op i det, at vi de næste dage hvor vi kom frem og der var et træ, ville danse rundt om det også.

Gaverne var overvældende, det var svært at holde styr på det for Emil, for han blev glad for det han pakkede op og kunne ikke rigtig finde ud af, at der var flere gaver. Mon ikke han tager revance næste år? Han siger mange tak for alle gaverne, de er helt fantastiske alle sammen og er taget flittigt i brug.

I juledagene var der tid til hygge og afslapning, det var skønt!!Emil tog hurtigt kusinernes køkken i brug, godt han selv fik et køkken i julegave.Der blev også tid til et besøg hos faster Gitte og onkel Bo, hvor der blev leget med clementiner og nødder- sejt!!Nytåret blev fejret her hjemme sammen med Heidi og Søren, Alberte og Jakob. Det var en god aften og den blev skudt godt igang med knaldperler.Så er det spisetid. Jakob venter tålmodigt, i sit pæne tøj (her er det stadig rent og fri for gylp;-)Så blev det tid til de sjove nytårsbriller.Se hvor smukke vi er....Skøre Far !!Og så til udklædningen.....En Prinsesse med værktøjskassen i hånden og en sej Spiderman, så bliver det ikke bedre.Til morens glæde men farens frustration er dette det sidste billede taget af Emil i 2009. GODT NYTÅR ALLE SAMMEN :-)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post277