Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Sofie 4 år

Lys tændt for SofiePosted by Christina Sun, January 03, 2010 23:25:21

Julen og dagene imellem har selvfølgelig også budt os en masse tårer. Savnet af Sofie er stadig svært at placere i de dage og fylder rigtig meget i tankerne. Det kræver tid at sunde sig og vi er ikke helt på plads endnu. Med det vil jeg sige, at jeg har en pokkers masse tanker og usagte ord i mit hoved som jeg bliver nødt til at få placeret inden de kan komme ned på papiret. Men de kommer inden længe. End til da får I lige de skønne lys der blev tændt for hende på Mindet.dk og et par billeder fra hendes smukke snedækkede grav - ligesom landet så ud da hun kom til verden for 4 år siden.

Et lys er blevet tændt for:

Sofie Høy Olrik Kæreste Sofie

Vi har sendt fødselsdagstanker og sommerfugle op til himlen idag og tænkt på, hvilken sky du mon sad på. Vi husker dit dejlige, frække smil og dit pjusket hår. Du er sådan en smuk pige, og vi savner dig. Vi har besøgt din have, og den er så smuk pyntet. Vi håber, mor og far kan mærke, hvor du er henne idag. I vores hjerter du er og i vores tanker du lever.
Kærligst Mille, Thomas, Claus og Karina.

Karina L. Dybbro

Mandag 28. december 2009 22:21

Et lys er blevet tændt for:

Sofie Tillykke med fødselsdagen, Sofie

Kæreste Sofie
Vi tænker på dig her på din 4 års fødselsdag; hvordan mon du har det? Jeg tror at du har det godt hvor du er, men du skal vide at du er akkurat lige så elsket her på jorden.
De kærligste tanker fra os alle 4 i Visse

Os alle 4 i Visse

Mandag 28. december 2009 21:16

Sofie Høy Olrik Sofie Høy Olrik

Kære søde Sofie!
Stort til lykke med din 4 års fødselsdag! Vi er mange der savner dig, dit glimt i øjet og dit herlige humør! Du er tit i vores tanker, specielt ved solnedgangstid, hvor vi ser de flotteste lyserøde skyer - så finder vi den smukkeste af dem alle og så ved vi, at det er der, du er!!!
Masser af kram fra Julie, Victor, Stephan og Lene

Lene Gubi Andersen

Mandag 28. december 2009 16:55

Sofie Høy Olrik Sofie Høy Olrik

Tillykke lille prinsesse.. Vi tænker på dig og dine forældre..
Du har altid en plads i vores hjerter.
Kærlig hilsen Nikolai, Marie og Charlotte

Charlotte

Mandag 28. december 2009 15:55

Sofie Høy Olrik Kære Sofie

et lys til dig på denne din 4 års fødselsdag. Hvor er det bare uretfærdigt, at du ikke får lov til at være her og åbne gaver, lege og være rigtig fræk - det er jeg helt sikker på, du ville være. Tænker meget på din mor og far idag - og tænker at det smukke solskinsvejr er en hilsen fra dig, så dagen er lidt lettere at komme igennem.

Knus og tanker

Heidi

Mandag 28. december 2009 14:40

sofie høy olrik Tillykke med fødselsdagen

Søde Sofie - tillykke med din 4 års fødselsdag. Du har som altid en helt fantastisk evne til at sende solstråler ned til os, så vi er helt sikre på at du holder øje med os.
Nyd nu din himmellagkage og dine balloner. Vi tænder lys for dig herhjemme også.
1000 flyvekys fra Lukas, Frederik, Kasper og Karina

Karina

Mandag 28. december 2009 13:08

Sofie Høy Olrik Tillykke med fødselsdagen, Sofie

Kæreste lille Solstråle.

Tillykke med fødselsdagen.
Hvor ville vi ønske du kunne være her nu,
så vi kunne give dig et fødselsdagskram.
Vi kommer op i din Have og tænder lys for dig i eftermiddag.
De kærligste tanker til dig fra
Morfar og Mormor Inge

Morfar og Mormor Inge

Tusind tak for de søde ord, alle jeres smsér og ikke mindst blomster og bamser på hendes grav - det betyder mere end I aner. Tak fordi I er sådan nogle dejlige venner og familie og tak Sofie fordi vi, trods alt fik lov at blive dine forældre.

Tillykke med de 4 år min lille Prinsesse. Jeg elsker dig højere end højt. Kys i panden fra Mor.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post279