Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Jubii jeg kan komme ud.

EmilPosted by Christina Tue, March 23, 2010 22:20:18

Ja det handler om Emil og hans evne til at komme ud af sin tremmeseng. Derfor har vi været nødt til at sænke den ene side lidt, men det resulterer jo bare i, at han endnu nemmere kommer ud og dermed ikke er til at holde i sengen om aftenen!!

Vi putter ham mange gange og der går ofte 1-2 timer inden han overgiver sig til drømmeverdenen og på det tidspunkt er vi også ret kvæstet og klar til at se dyner.

For leden dag fangede jeg hans opstigning og nedstigning af sengen. Han havde gang i en leg med at kaste sutterne ned bag sengen, for så at fange dem ud med sin støvsuger - ja sådan et skaft kan bruges til meget. For tiden er det også en golfkølle - Emil "træner"golftsving med Far !!

Men overskriften handler også om, at Emil nu endelig kan komme ud i haven og lege. Det har han jo egentlig sagtens kunne hele vinteren, og har da også været det, men nu er alt sneen endelig væk og vi kan komme til sandkassen igen.

Så forleden aften kl 18.30 synes Emil, det var tid til en tur i sandkassen, så han gik selv igang med at trække i flyverdragt og støvler - ja man er blevet en stor dreng på snart 2 år. Sådan her fandt jeg ham i fuld sving.Først af med futterne og så på med flyverdragten1 2 3 så var han klar til sandkasse!!Ja det begyndte at blive mørkt, men hvad betyder det.

Men at lege på værelset er heldigvis også sjovt, især når man kan rode alt til og samtidig have det sjovt med at "gemme" sig.Baljen kunne lige tømmes og vupti, så sad man der.

Der er heldigvis også ro på Emil ind imellem. Især om eftermiddagen har han lige brug for lidt hygge og afslapning og så er der ikke noget bedre end at være den han putter med på sofaen - her var Far den heldige :-)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post294