Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Sofies historie.

SofiePosted by Christina Tue, May 01, 2007 06:19:32

Puha det er svært hvordan man skal begynde på det her, der er så meget jeg gerne vil fortælle, men jeg synes det er svært at få taget hul på det. Tror jeg starter med, at fortælle Sofies historie i korte træk....

Søren og jeg, Sofies forældre, mødte hinanden for snart 2½ år siden. Det var kærlighed ved første blik og der gik da heller ikke mere end 1½ måned før vi flyttede sammen. I april fandt vi ud af, at jeg var gravid - vi skulle være forældre til, hvad der viste sig at blive, den mest fantastiske og vidunderlige lille prinsesse.

Vi glædede os helt vildt og var faktisk ret utålmodige, men lige meget hjalp det, hun kom når hun var klar, hvilket først var 14 dage over termin, men til gengæld også på den anden side af julen. Det var en lang fødsel, som endte i akut kejsersnit, da hjertelyden dykkede hver gang jeg havde en ve. Det viste sig, at Sofie havde haft navlesnoren rundt om halsen, så kejsersnit var det eneste rigtige og ud kom hun.

Sofie er født d. 28. dec. 2005 kl 17.44

Hun var fra første dag et meget vågent og nysgerrigt barn.....den beskrivelse kom til at holde stik hele hendes liv.Blog Image

Tænk at denne smukke lille pige var vores Sofie, vi var pavestolte.....

Sofie var en frisk og glad pige, hun elskede at opleve og lære nye ting og hun var god til det. Takke være hendes fantastiske far kunne hun f.eks. ret hurtigt, selv kravle ned fra sofaen og vores seng. Hun vidste godt, at man skulle ligge på maven og med fødderne først. Hun kunne sige nogle ord - hendes første var "Kaj", måske fordi vi sang Kaj-sangen?? Når vi ringede til far på arbejdet, tog hun sin telefon eller blot hånden op til sit øre og sagde "Hej". Hun fortalte mange historier - nogle af dem, var ret nemme at forstå budskabet i, andre var vist mest leg. Når vi stod i vinduet og kiggede efter far, der kom fra arbejde, holdt hun meget øje og når vi kunne se ham, ville hun ned på gulvet. Afsted det gik, ud i gangen, hvor hun stod og ventede ved døren, sagde "Dada dada" og "Hej". Hun lyste vildt op når Søren kom ind af døren. Hun elskede sin far, ingen tvivl om det.

Hun startede i vuggestue d. 1 feb. 2007 og det var lige hende, at få lov at lege med så mange børn - fantastisk. Hun havde altid gang i noget når vi kom efter hende, men var også glad og kom løbende med åbne arme, når vi hentede hende - skønt. Fredag d. 9. feb havde hun også været i vuggestue. de havde lavet fastelavnsmasker. Vi cyklede hjem, det var koldt, men Sofie ville gerne løbe lidt rundt nede på parkeringspladsen, så det gjorde vi.

Vi sad i sofaen og hyggede os, spiste figenstænger og så Bamse og Kylling, det var ren afslapning. Da Søren kom hjem, tog vi til Lyngby for at handle. Vi skulle spise hos Sørens søster og svoger, Camilla og Matt. Der var råhygge hos Faster og Onkel. Sofie dansede sammen med sine kusiner og Isabel viste hende hvordan man skulle gøre, når man ville hoppe.

Kl. 20.00 sagde Sofie godnat til dem alle. Jeg sad inde i kontoret hvor hendes weekendseng var slået op. Her fik hun sin natflaske, imens jeg sang "Solen er så rød mor", som jeg altid sang for hende, når hun skulle sove. Jeg kyssede hende i panden, fortalte hende, at vi elskede hende (som altid) og puttede hende i sengen. Hun faldt hurtigt i søvn.

Vi kiggede til hende et par gange i løbet af aftenen - hun sov godt. Ved midnatstid gjorde vi klar til at tage hjem. Jeg gik ind i kontoret og pakkede hendes ting sammen. Søren varmede bilen op og vi gik sammen ind i kontoret for at give Sofie overtøj på og pakke sengen sammen. Jeg nussede hende på ryggen og sagde at vi skulle til at hjem. Hun reagerede ikke, jeg lagde min hånd på hendes ryg, men kunne ikke mærke hendes vejrtrækning, jeg vendte hende rundt og så at hun var død. Hun var blåmarmoreret fra sin næse og op. Jeg tog hende op i mine arme og sagde, at nogen skulle ringe 112 imens jeg bar hende ind i stuen, hvor jeg lagde hende på gulvet og begyndte at give livreddende førstehjælp.

Der skete så meget de næste 20 min at jeg ikke helt husker rækkefølgen på det,men jeg husker mine tanker. Hun skal nok klare den, hun er ikke død før en læge siger hun er det. Jeg håbede hele tiden, at hun ville trække vejret dybt, åbne sine smukke øjne og sige hej. Ind imellem synes jeg hun bevægede sig, men det gjorde hun ikke.....Ambulancerne kom og Sofie kørte med 3 falckfolk i den ene, Søren og jeg kørte afted i den anden. Vi kom til Gentofte skandestue, hvor vi blev henvist til et venteværelse. Her sad vi i ca ½ time - vi håbede og vi bad til, at lægen ville komme og sige, at Sofie var vågnet og havde det godt, men det gjorde de ikke. I stedet kom hun og sagde det værste man som forældre kan få afvide. "Sofie klarede den ikke, hun er død!!!!"

Sofie døde d. 9. feb 2007 et sted mellem klokken 22-24

Blog Image

Der skete mange ting omkring os ugen efter Sofies død. På en måde var det godt, at skulle tage stilling til en masse ting, men på den anden side var det bare urealistisk, at forholde sig til, at vi ikke skulle høre vores datter sige "hej" igen. Vi håbede hele tiden, at nogen ville komme og vække os eller fortælle, at det bare var en fejl - hun kommer tilbage til jer, men igen af delene skete. På en måde venter og håber jeg stadig, selvom jeg ved det ikke kan lade sig gøre.

Sofie blev begravet d. 17. feb 2007 i Skanderup kirke, Skanderborg. Hun ligger tæt på kirkens indgang, med udsigt over søen - klart den smukkeste plads på hele kirkegården. På gravstedet ved siden af hendes, står kirkens juletræ med lys, hvert år i dec. Hun ligger placeret i midten af gravstedet, på hver side af hende er der plads til Søren og jeg. Vi skal ligge der alle 3, ligesom vi plejede at gøre det i dobbelsengen.

Obduktionen har vist, at Sofie var en frisk og sund pige, hun var til et 13- tal på alle områder. Hendes dødsårsag er ukendt, derfor dækker det ind under vuggedød, når barnet er under 2 år. Vi mangler stadig svar på 2 prøver, men ingen af lægerne forventer et svar, der kan forklare hendes død.

Blog Image

Gravstenen kommer på engang i maj.

Det var starten - og slutningen på Sofies alt for korte liv. Håber det hermed er lidt nemmere for alle der er inde og læse på vores side, at forstå, hvorfor vi skriver som vi gør og hvorfor alt, nogen gange bare er dumt.

Der skal nok komme mange flere billeder af hende og historier om hvor skøn og dejlig hun var og faktisk stadig er i minderne.....

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post3