Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Jeg er her endnu.

Høy OlrikPosted by Christina Mon, September 20, 2010 15:38:20

Med forbehold for pludselig afbrydelse vover jeg nu at skrive et nyt indlæg på bloggen. Det har været en lang pause fra bloggen; på nogle punkter for lang, men på andre tiltrængt og godt. Vi har haft en travl sommer, har ordnet og gjort ved i haven og selvom jeg synes vi nærmest har arbejdet konstant, er vi stadig ikke helt færdige med de påbegyndte projekter. Men jeg lover jer at der kommer billeder på bloggen, af det hele, når vi er færdige.

Emil har det godt, han stortrives og snakker som et vandfald, hvilket I jo nok vil sige, han ikke har fra fremmede og der kommer nye ord, længere sætninger og sjove vendinger på hver dag. Det er til stor morskab når han ihærdigt forsøger at fortælle noget, men ikke helt har fanget ordernes betydning eller sammenhængen han siger dem i - eller når vi ikke kan forstå hvad ordet betyder.... Tror jeg vil lave en kategori herinde med "Guldkorn fra Emil"

Ellers flyver tiden jo med alt hvad der hører med i, at være en børnefamilie. Tankerne er mange for tiden og som det så ofte har været, kan man aldrig selv bestemme hvornår de sorte huller kommer. For det meste kan jeg mærke det i god tid, men til tider, som nu her kommer de som lynet fra en klar himmel og ens verden vælter. der er intet at stille op, jeg må blot stå og se til og vente på, at ramme bunden eller måske en afsats på vejen ned og så begynde min tur op derfra. Jeg ved ikke om jeg er landet i denne omgang, men jeg prøver forsigtigt at bevæge mig op af og så må tiden vise om jeg er på rette kurs.

Nu blev jeg så afbrudt af en skøn Emil, der synes vi skal på skovtur i stuen...det kan man da kun elske, selvom meget andet er mere gråt end lyst. Jeg vender snart tilbage med resten af min vandringsbeskrivelse.....

Ville blot lade jer vide, at jeg stadig er i live og at bloggen stadig er aktiv ;-)

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post311