Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Alenetid i København

Høy OlrikPosted by Christina Fri, October 15, 2010 12:26:19

Hvordan er det så lige at være på ferie, helt alene i den store by? Jeg nyder det, sad i går på Cafe Norden og betragtede de mennesker der kom og gik, dem der gik i roligt ”turisttempo” og dem der havde ”hverdagstravlt” og som nærmest småløb ned af strøget for at nå alle gøremål, så alting kunne se perfekt ud og ose af overskud og energi, men hvorfor nu egentlig det?

Hvorfor er det så vigtigt at vi skal være perfekte, når vi alle godt ved, at ingen – ingen er perfekte, end ikke kongehuset er perfekte. Hvis nogen ser perfekte ud og virker overskudsagtige på den irriterende måde (fordi det ikke er mig selv) så elsker jeg at betragte dem fra min plads på cafeen og digte små historier om dem.

Når jeg så sidder her og pludselig betragter mig selv i den store mængde, glædes jeg over at sidde her. For år tilbage kunne jeg ikke drømme om, at gå alene på cafe, hvad ville folk da ikke tænke om mig. Ensomme menneske, hun har nok ingen venner – puha det skulle man ikke tro om mig…..i dag sidder jeg her og nyder mit eget selskab, tiden til og for mig selv. Det er muligt at der nogen der ser mig som ensom, kedelig eller venneløs, men jeg kender jo sandheden, så pyt med hvad alle andre tror, dømmer eller tolker. Jeg slapper af, holder fri fra mine ”roller” hvis man kan kalde det det. Jeg er ikke mor, kone, søster, datter, kollega, veninde eller noget som helst andet, jeg er bare mig selv og det er rart at være. Der er ingen der forventer noget af mig, ingen kræver noget, jeg slapper af og kan tilmed få tid til at rydde op i mine tanker, svarer på smsér, lade blikket stirre ud i ingenting eller som ovenfor beskrevet, slå alt fra og digte historier om de mennesker der passerer forbi cafeens vindue.

Tænk hvilken frihed det er at kunne slappe af og hvile i sig selv. Men I skal vide at det ikke er noget jeg bare gør. Det har været en lang og sej kamp, at nå hertil i livet, hvor jeg forsøger og stadig øver mig, i at leve efter min ”nye” filosofi. Jeg skal gøre det der er godt for mig, rydde ud i det der ikke er godt, hvilket jo overhovedet ikke er nemt, og ved at mærke efter hele tiden – jeg mærker det i hjertet – kommer jeg i balance med mig selv. Ja jeg kan godt se, at det lyder hippiagtigt og det er det måske også, men som så mange ordsprog, kan lyde klicheagtigt, men være sande og godt beskrivende, så er der også noget godt i, at være lidt hippiagtig synes jeg.

Jeg kommer mere i balance med mig selv, jeg bliver tro mod mig selv og den jeg er og derved bliver alting nemmere - ”rollerne” bliver mere ens, for jeg er bare mig selv hele tiden. Jeg forsøger ikke at leve op til andres forventninger om og til mig, men fokuserer på mine egne. Derved er det nemmere at holde kursen, ikke miste interessen og hold da op jeg sparer meget energi på ikke at bekymre mig om andres syn på mig. Nu skal det jo ikke lyde som om jeg bare er blevet hellig og perfekt og tilmed ligeglad med alle omkring mig, for det er bestemt ikke sandheden. Tvært imod så er jeg blevet mere bevidst om hvem og hvad der betyder noget, hvad jeg virkelig vil kæmpe for, hvilke prioriteter der skal foretages og vigtigst af alt, så er jeg blevet mere glad.

I dag sidder jeg så i Illums cafe i København og skriver på bloggen, set udefra er jeg koncentreret og måske ensom og venneløs, men helt slemt kan det ikke være, for der har lige sat sig en ældre dame overfor mig med sin kaffe og det på trods af flere tomme border i cafeen!?

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post313