Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

En Prinsesse på 5 år.

Breve til SofiePosted by Christina Tue, December 28, 2010 23:37:17

Kære elskede, skønne, frække, dejlige og helt igennem fantastiske Sofie.

Jeg kunne blive ved med beskrivende og rosende ord omkring dig, faktisk tror jeg aldrig man som mor kan stoppe med det? I dag er det din fødselsdag. 5 år ville du være blevet hvis du havde været hos os her på jorden, men du blev kun 1 år. De sidst 4 fødselsdage har du altså holdt et andet sted, uden os, din mor og far, uden gæster, gaver, flag, sang og ikke mindst kys og kram. Hvordan er det? Bliver du fejret hvor du er - husker de at kysse og kramme dig lidt ekstra i dag, hvor du måske savner os lidt mere end ellers. Er der nogen du kan putte dig ind til og føle dig tryg hos eller er du helt alene..... Jeg kan ikke holde tanken ud, så i min verden/mit hoved er du sammen med de andre små engle, du har det godt, bliver fejret med maner og kan samtidig holde øje med os hernede på jorden. Du klarer dig og du ved at vi elsker dig, at vi savner dig og ville ønske du var hos os. Men sådan er det bare ikke og sådan bliver det aldrig igen.....aldrig.

Vi har fejret dig som vi plejer, ja for vi er jo desværre mere vant til at fejre dig i himlen end på jorden. Vi var på kirkegården kl 14, som vi plejer, tændte lys, sang "Solen er så rød Mor", satte flag og sendte dig tanker....Herhjemme fik vi boller og kaffe, som vi plejer og som vi plejer, havde vi gæster - dem der kunne. Selvom der hvert år er nogen der melder afbud, er der også hvert år nogle nye der kommer til. Skat, jeg føler mig så heldig, at have så mange venner og familiemedlemmer der gerne vil fejre dig selvom du ikke er her fysisk. Tænk at du har sat så dybe spor i dit korte liv - Sofie du var og er noget ganske særligt, kan du nok se.

Da vi stod på kirkegården begyndte det at sne, og flere af os tænkte, det var da pudsigt, nu har det ikke sneet længe og så starter det lige når vi står hos dig og synger - du er jo bare en sne-prinsesse, hvad mere kan man sige, så tak for din hilsen om, at du var hos os. Sofie for mange er det svært at forstå alt det her omkring dig, men det er vigtigt for mig, at du ved og tror på mig, når jeg nu siger, at jeg er ligeglad med hvad andre synes og tror. De kan mene hvad de vil, hvis man ikke er en del af det hele og har været med i alt omkring dig, kan man ikke udtale sig om det vi gør. Nogen giver udtryk for at vi dyrker dig, og til dem kan jeg kun sige, Ja selvfølgelig gør vi det, for vi elsker dig jo - de dyrker også deres børn, forkæler dem, kysser dem og hjælper dem når de kan. Vi kan desværre ikke hjælpe dig når du har brug for det, for vi ved det ikke (gad vide hvordan andre forældre ville tænke om den følelse) og vi kan desværre ikke kysse dig, så det er vel ikke for meget forlangt en dag om året, at få lov at fejre dig. Fejre at du kom til, at du er vores og at du nu ville have været et år ældre. Det synes jeg på ingen måde er dyrkelse i negativ forstand, tvært imod, så ser jeg det som kærlighed og dyrkelse på en sund måde. Dem der siger andet ved ikke hvad de taler om, eller vælger blot ikke at forholde sig til livets, til tider barske realitet, at man kan miste det der står en aller nærmest - dem man elsker allermest. For os er det dig!!

Jeg har lige lavet endnu en kande te og sidder her ved computeren og skriver....måske sidder du lige ved siden af mig, måske sover du på din himmelsky eller måske ligger du inde hos Far og Emil i soveværelset og putter imellem dem. Jeg ved det ikke og får aldrig svar på det, men jeg ved at du er hos mig og med mig i mit hjerte. Der vil du altid være og det er derfra du oplever og er tilstede. Det er måden vi har dig med på og når det ikke kan være anderledes, er det en dejlig tanke - du er altid med, også til de arrangementer hvor alle andre børn bliver passet eller er for små, der er du med, på din helt egen måde.

Tårene triller ned af mine kinder og lander på bordet mellem computeren og mig, der har dannet sig en lille sø nu. En sø der beviser at du stadig (og altid) er savnet, at jeg mangler dig hos mig, at jeg bare elsker dig grænseløst og uden stop. Ligesom jeg elsker Emil grænseløst og uden stop, ligesom alle forældre elsker deres børn - levende eller døde - kærligheden stopper aldrig.

Nu er din dag snart ovre nu er du ikke kun 4 år eller 4½, nu er du 5 år. Tænker tit, hvordan ville du have set ud, hvordan ville du have været og på nogle punkter er jeg ikke i tvivl - du ville have elsket din fødselsdag (ligesom mor, men hvilket barn gør ikke det?) du ville have bestemt hvad der skulle ske og have haft dine holdninger og meninger, det er jeg heller ikke i tvivl om. Men ville du have haft kjole på, have ønsket dig alt, bare det var lyserødt eller ville du synes at Emils skyder fra julegaverne var ret sej? Ja det ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig begge dele.....tankerne får mig til at smile. Du får mig til at smile, selv på de dage hvor savnet er større end allerstørst, hvor der gør ondt helt ind i knoglerne og dybt ind i hjertet, der får du mig til at smile. Du er da fantastisk, tak min skat, min engel, min trold, min Sofie. Tak for en god dag på trods, jeg håber du så vores lys, flag, fyrværkeri og ikke mindst hørte din lillebror sige: "Tillykke med fødselsdagen Sofie, mig elsker også dig"

Lad også det blive mine sidste ord til dig i denne omgang, nu vil jeg slutte og den sidste ½ time af din fødselsdag vil jeg nyde, helt alene i stuen, med min te, et billede af dig, et tændt lys og alle de gode tanker og minder om dig.

Så tillykke med fødselsdagen Sofie, jeg elsker dig.......

Kys i panden Mor

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post321