Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Når alt er godt men stadig svært.

Breve til SofiePosted by Christina Thu, November 10, 2011 12:23:02

Kære højt elskede Sofie - min store Prinsesse.

Der er sket så uendelig meget siden jeg sidst skrev til dig, siden jeg sidst opdaterede vores blog og det er ikke fordi tiden og tankerne ikke har været der til at skrive til dig. Men modet, modet har ikke været der. Jeg har været bange for min egen reaktion ved at sætte mig ved tastaturet og tage hul på dette vidunderlige og samtidige smertefulde emne: din lillesøster.

Hun er så skøn, så sød og så fantastisk, men dybt inde gør det også rigtig ondt og allerede nu triller tårene ned af mine kinder. Ikke fordi hun gør ondt, men hun giver mig en masse dobbelte tanker. Far siger, at jeg jo altid gerne har villet have 3 skønne børn, så derfor har vi fået dig, Emil og Clara. Men hvad er det så der gør ondt og kræver mod, jeg ved det ikke, men finder måske ud af det gennem dette brev til dig?

Hun kom jo til verden på en solskinsdag i august, nærmere bestemt d. 14, men alt det ved du sikkert godt? Vi havde en lidt hård start med brystbetændelse og Clara var låst i nakken så hun skulle til kiropraktor, men siden da er det gået godt fremad. Nu er hun smilende og i fri bevægelighed, hun elsker allermest at ligge på puslepuden og kigge op på sommerfuglene - dine sommerfugle. Vi synger sommerfuglesangen og sender tanker op til dig, og Clara elsker det.

Emil er meget glad for hende, han er omsorgsfuld og kærlig og vil gerne holde hende, men efter hun er blevet født taler han meget om dig, han siger han savner dig og vil have at du kommer ned til os fra din stjerne. Jeg fortæller at det er vores største ønske at du kom tilbage til os, men at det kan man ikke når man er død, desværre. Vi taler meget om døden og om dig og om hvornår vi alle sammen skal dø. Jeg synes det er lidt svært for jeg kan jo ikke love ham noget med sikkerhed når jeg siger, at vi først dør når vi er 100 år. Nej svarer han, det er ikke rigtigt mor, for min storesøster Sofie var kun 1 år !! Hvad skal jeg så stille op - kan kun sige, at intet er sikkert i livet ud over døden!!

Sofie den dag Clara kom hjem fra sygehuset var den dag du skulle have startet i skolen, tirsdag d. 16 august. Jeg er sikker på, at du ville have været stolt når vi stod der i klassen, med ny skoletaske og alt hvad der hører til. Min store pige....jeg ville også have været stolt!!

Jeg savner vores stjernestunder Sofie, de nætter hvor vi to smeltede sammen i tankerne, dig på den smukkeste stjernehimmel, som vi heldigvis har frit udsyn til i haven, og mig foran computeren i færd med at skrive til dig, mmn jeg ved de kommer igen når der atter kommer ro på nætterne herhjemme ;-)

Men du er i mine tanker hver dag og hele tiden, for hver gang jeg kigger Clara dybt i øjene tænker jeg på dig, ikke fordi hun ligner dig mere end Emil, men fordi hun også er min prinsesse og det giver de dobbelte tanker, for hvordan bliver det igen fysisk at være mor til en Prinsesse og tør jeg være det 100 % eller vil jeg konstant være nervøs for at historien gentager sig? Jeg ved det ikke, kun tiden kan vise mig det, men jeg vil ikke lade frygten overtage, jeg vil nyde Clara ligeså meget som jeg nød dig og jeg vil tænke tilbage på alle vores fysiske stunder sammen hver gang Clara tager hul på et nyt kapitel i sin udvikling.

Sofie jeg savner dig af hele mit hjerte, jeg ved du passer på os og er her når vi har brug for det. Jeg ved du følger med og jeg ved at du stadig er alletideres storesøster, nu til 2 små banditter. Vi savner dig her hos os og selvom der er trængt i min side af sengen om natten, med Clara på den ene side og Emil på den anden af mig, ja så skulle jeg nok finde plads til dig også.

Jeg elsker dig højere end højt og savner dig helt op til stjerne og tilbage igen.

Kys i panden til min skønne og smukke store-Prinsesse

Mor

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post337