Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

For 5 år siden !!

SofiePosted by Christina Thu, February 09, 2012 20:23:40

Så blev det d. 9. feb igen og som jeg skrev i går så er det stadig en sorgens dag, men på nogle punkter også "blot" en dag. Det er faktisk mere datoen der fylder end dagen, den er blot mere eftertænksom.

Jeg har modtaget mange smsér, der er tændt lys på mindet og i flere af jeres stuer, tak for det. Tak for jeres tanker og omsorg her 5 år efter.

Min dag var som mange andre torsdage, den stod på mor/barn gymnastik i morges hvorefter jeg tog hjem til min Mor. Her afleverede jeg en sovende Clara, trak i løbetøjet og begav mig ud på min løbetur med Sofie. Den gik, som planlagt ud i skoven til vandrehjemmet, hvor tankerne blev sendt knap 5 år tilbage til vores dejlige bryllup og endte hos Sofie på bænken. Der var koldt, men Sofie havde på hele løbeturen holdt mine kinder varme med de dejligste solstråler :)

Jeg nød turen, nød minderne, lod tårene trille og tankene få frit løb. Måske en ny tradition, med sådan en mor/datter løbetur? Jeg havde musik i ørene, Rasmus Seebach, som blev blandede mellem alle hans numre. Da jeg sætter mig på bænken hos Sofie starter "Nangijala" - Det var smukt, tilfældigt og hårdt på samme tid. Men der sad jeg, på den iskolde bænk og sang til Sofie:

NANGIJALA:

Jeg ved at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,
Sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse,
Du siger at det er lidt uhyggeligt, og det kan jeg godt forstå,
Men lad mig nu fortælle dig, om der hvor vi skal hen, min ven

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr,
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig,
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg,
Og en dag når du hører det banker, så står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se,
Nangijala, Nangijala

Selvom du sommertider glemmer det, er du så stor og stærk,
Meget stærkere end mig, hvor mon du har dit mod fra,
Alting bliver så stille nu, og du lukker øjnene i,
Månen viser vej og stjernerne tager dig med, afsted

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr,
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig,
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg,
Og en dag når du hører det banker, står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se,
Nangijala, Nangijala

Nangijala

Jeg ved at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,
Sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr,
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig,
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg,
Og en dag når du hører det banker, så står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se,
Nangijala, Nangijala

Det gjorde ondt, men også godt, godt at tænke på, at i himlen er tiden ikke eksisterende, så lige pludselig, midt i leg, så er jeg hos hende og vi skal igen være sammen. Det er en dejlig og beroligende tanke, når nu vi en dag ikke længere skal leve her på jorden :)

Jeg lovede jer billeder fra hendes have i dag <3

Jeg tændte 5 lys i haven, et for hvert år, men mest et for hvert af os i familien Høy Olrik <3

Nu er der endnu et år til denne mærkedag, men der går ikke mere end et par dage, inden min næste løbetur igen er med Sofie !!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post340