Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Når overskudet forsvinder....

SofiePosted by Christina Sat, July 28, 2007 18:02:54

Jeg synes dælme at det har været hårdt de sidste par uger. I forvejen synes jeg at det var svært og følte, at alt det her sommerferie halløj bragte mange minder og dermed sorger med sig. Jeg gik meget og tumlede med tankerne inde i mit hoved og prøvede, at få dem puttet i de rigtige kasser. Vi trængte til ferie, begge to - kunne ikke rigtig finde ro i kroppen længere....

BANG - jeg følte mig så lille og SÅ skrøbelig da vi sad inde på hospitalet med Søren. Jeg havde slet ikke hverken kræfter eller overskud til at blive bombet tilbage til nærmest nul. Men jeg havde heller ikke noget valg!!

Jeg skulle være den stærke, den der holdt hovedet koldt, humøret oppe, men jeg skulle også bare give slip og lade alle de andre tage over. Mit hoved var ved at sprænge i luften og jeg havde bare lyst til at prikke en vis herre på skulderen og sige "undskyld mig, men helt ærligt, så synes jeg egenligt ikke helt, at det er min tur til at møde endnu en forhindring af denne størrelse, så hvis du lige vil være sød, at lade mig beholde, hvad jeg endnu har tilbage - tak" Ved ikke om han hørte mig eller om det var Sofies lille, men helt sikkert beskyttende, hånd der hjalp os, men vi slap med skrækken - tak for det.

Tankerne var mange og i min reaktioner nok også mere ekstreme end normalt, men jeg følte mig virkelig forfulgt af ulykke. Jeg har efter Sofies død og nu også i forbindelse med Sørens indlæggelse, fået mange søde og opbakkende smsér og opkald. Og I må ikke misforstå mig, for jeg er mere end bare glad for jeres ord. Jeg har knuget mig til jeres beskrivelser af os og mig - det har giver mig håb, men I synes alle, at jeg er en stærk og sej pige/kvinde. I beundre alle min måde at takle det hele på og ja, jeg er meget åben omkring mine følelser og tanker - sådan er jeg vist bare. Men jeg bliver nødt til at sige - helt ærligt, jeg vil dælme en million gange hellere være en svag og usikker person, som ikke kan klare noget som helst - hvis det betød, at jeg kunne kysse min datter godnat og godmorgen hver dag, samt, at jeg ikke skulle have set min mand gå halv bedøvet rundt pga en blodprop.....Dermed ikke sagt, at I skal stoppe jeres søde ord, for det giver mig mod til og en tro på, at jeg kan overleve alt dette modgang. Jeg håber I forstår hvad jeg mener.....skulle bare lige have luft.Blog ImageHer er mine to guldklumper, sidste år på sommerferie ved Holbæk. Rigtig morgen hygge ;)

Jeg har læst en bog her i min ferie. En fantastisk en der hedder "P.S. Jeg elsker dig" Jeg fik den af Kirsten i fødselsdagsgave og den er helt vild god. Den handler om en kvinde der har mistet sin mand pga kræft, om hvordan hun kommer tilbage til livet og der var mange gange i den, hvor jeg tænkte, ja det er lige sådan man har det. Det er lige det man har lyst til at sige og gøre. Den gav mig en fornemmelse af, ikke at være ene om disse tanker, samtidig med, at den gav mig et smil på læben og til tider også et højlydt grin, så den kan varmt anbefales.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post59