Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Når tranebærsaft ikke er nok...

Høy OlrikPosted by Christina Tue, July 31, 2007 13:08:01

Ja, så må man en tur op til lægen!! Jep jeg har fanget mig en omgang blærebetændelse. Troede jo sagtens, at jeg lige kunne klare den selv, men næ nej, her løber jeg frem og tilbage fra toilettet bare for at tisse 10 dråber.... Nå men jeg har fået en tid hos lægen kl 15.00. så må vi se....

Ellers har jeg ikke foretaget mig det helt store, men der går jo også noget tid med at "tisse" en 3 gange i timen ikk. Jeg har fri i disse dage - skal først møde ind i nattevagt på torsdag ;) I går sad jeg ved computeren det meste af dagen og skrev takkekort. Det er ikke bare lige noget man har overstået i løbet af 10 min. Men de bliver gode kan I tro. I må bare lige have lidt tålmodighed, de kommer snart med posten. (Jeg lover, at det bliver inden jul;)

Det har faktisk været rart, at sidde og kigge på listen over, hvilke gaver vi fik. På en måde gennemlever man det hele lidt igen, men det gør jeg faktisk dagligt synes jeg. F.eks hver gang jeg bruger vores urtekniv, så tænker jeg på Lene og Stephan, sådan har jeg det med mange af vores gaver. Jeg sad også og så nogle af bryllupsbillederne igennem i går, det var dælme en god dag, lige som vi drømte om den skulle være. Sidder her og smiler ved tanken....

Nå men ellers har jeg surfet en del rundt på nettet, sidder og læser med på nogle forskellige blogs og kom sådan til at tænke på alle jer. Jeg kigger mange gange i løbet af en dag og nogen gange tænker jeg "Nu må de da snart skrive noget nyt" og sådan har I det måske også med vores blog?? Nå, men nu har I da fået lidt nyt.

Regner med at tage i svømmehallen i aften, sammen med nogle af tøserne fra mødregruppen og ellers skal jeg ikke det helt store - måske se billeder af Sofie, for jeg savner hende rigtig meget i disse dage...... Nå, de tanker må I have tilgode til senere.... I får dog lige et billede mere af prinsessen.Blog ImageHer er hun midt i nov ´06, faktisk har hun tømt en del tøj ud af sin kommode og kigger så på mig med dette blik...."Må jeg ikke gøre det Mor?"

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post60