Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Mails fra Mathilde

Mails fra læserePosted by Christina Tue, July 31, 2007 13:49:14

Kære familie.

Det gør mig SÅ ondt at læse om Sofies historie. Hvor var hun dog et smukt og kært barn. Det er ikke til at forstå, hvorfor verden skal være så uretfærdig!

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, ud over I skal vide at jeg virkelig føler med jer – og håber at I kan klare hverdagen trods det store savn til Sofie.

Jeg vil fremover følge med på jeres hjemmeside, og glæder mig til at se flere billeder af jeres smukke datter.

Mange varme tanker Matilde (Anne-Sophies tante) :o)

Hej Christina!

Har lige været inde på jeres side – igen igen :o) Og læst om dine tanker fra de ukendte mails! Ja det må være underligt pludselig at få mails fra fremmede – og det er lidt ærgerligt, at det skal være med Sofies død som baggrund!

Både du og Sofie har gjort stort indtryk på mig – og jeg har tænkt rigtig meget på jer! Lige fra første gang, hvor du skrev i Alices blog – blev jeg dybt rørt og bange over din forfærdentlige historie.

Jeg er selv mor til en skøn lille dreng på 11 måneder – og at læse din beretning og Sofies død, skar mig dybt i hjertet! Jeg tænker på jer hver dag og når jeg besøger jeres side, triller tårerene ned af mine kinder. Jeg har fortalt venner og familie om jeres smukke datter, men som desværre blevet revet væk fra jer. Det gør mig så ondt!

Selvom jeg ikke kender jer – vil jeg bare gøre alt for at jeres hver dag ville blive bare lidt nemmere og lidt lysere! Det er underligt ik? Men med de smukke og dejlige billeder af Sofie, kan man jo ikke tænke andet!

Jeg nød de nye billeder af Sofie – har allerede kigget på dem flere gange. Det er så tydeligt at se på hende, hvor højt elskede hun er/var! Hun er virkelig en smuk og bedårende pige – og jeg kan kun igen sige, at det er så forfærdentlig at verden er så uretfærdig!

Håber du får en god dag..

Mange tanker Matilde..

Kære Christina!

Vil lige skrive til dig på denne mærkedag, og fortælle, at mine tanker er hos dig.

Det må være frygtelig svært hver gang kalenderen siger d. 9. Det er svært at sætte sig ind i. Håber du kan bruge dagen på at mindes jeres smukke datter – og alle jeres gode og dejlige oplevelser sammen.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hun tænker på jer! Hér skinner solen fra en skyfri himmel – det er vel næsten første gang i en måned. Det må være et tegn på, at hun er derude et sted. Jeg ville ønske hun kunne være hos jer i stedet – hendes forældre. Jeg er stadig i chok over hvor uretfærdigt det hele kan være.

Håber du har tid til at nyde hendes DVD med Bamse og Kylling – så jubler hun helt sikkert fra sin lille sky – og måske inviterer hun venner og veninder over, så de også kan se med :o)

Håber din dag bliver så smertefri som mulig!

Mange kærlige hilsner Matilde.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post62