Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Mail fra Ann

Mails fra læserePosted by Christina Tue, July 31, 2007 13:53:51

Hvordan jeg en dag landede inde på Jeres hjemmeside, ved jeg stadig ikke den dag idag?, men siden den dag, har jeg været inde og læse på den hver dag. Den er så flot! - Hvor er du/I bare seje at kunne lave og skrive noget så flot, midt i den kolo-enorme sorg I lever med. Jeg er tom for ord.

Jeg har selv 3 små unger og som du skriver, så har ingen, der ikke selv har prøvet at miste et barn, nogen anelse om, hvilket KAOS der må være inde i ens krop. Men jeg ved så meget, at jeg får det dårligt, bare at tænke "den forbudte tanke" lidt længere ud i livet.

Det må være så frygteligt, så uretfærdigt, så meningsløst. For fanden da, når man ser billederne af Sofie, - som jeg synes bare er alt alt for lækker, så bliver jeg frustreret, tårene triller ned af mine kinder og jeg får en kæmpe klump i maven - fordi hun ikke skulle have lov til at blive hos Jer, - hendes kærlige forældre og bare have lov til at have haft livet foran sig. Det er ikke til at bære at I skal undvære hende hver dag.

Viste min kæreste billederne af Sofie. Han sagde:"Ok, HUN er da en rigtig prinsesse!!!! - hun ligner sin mor, synes jeg", sagde han, så du får osse lige et kompliment med på vejen;-) Den aften han havde set billederne, gik han ind på de små tvillingers værelse ( de bliver 1 år om en uge) og kiggede til dem og da vi var kommet i seng om aftenen, sagde han at han ikke troede han kunne leve videre hvis det skete for os. - Han ville i hvert tilfælde blive skør i hovedet.

Jeg tror alle, der ser Jeres hjemmeside, virkelig føler med Jer og bliver rørte. At I at stærke sammen, lyser ud af Jeres side og det er stort. Jeg er GLAD for at høre at I skal giftes og vil på lørdag, sende Jer mange kærlige tanker og ønsker om en dejlig og uforglemmelig dag. - Er sikker på at Sofie følger med i det hele i en fin lille kjole - og måske en lille "tut" i hendes skønne hårmanke;-)

Håber du synes det er ok at jeg har skrevet til dig. Du er bare så tit i mine tanker, så en hilsen skulle du ha´ fra mig..... Jeg ønsker Jer så ufattelig meget lykke og kærlighed fremover. PS. så håber jeg osse at det snart lykkes for Jer, at gøre Sofie til storesøster...

Mange kærlige hilsner og tanker
Ann fra Århus

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post64