Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Ferie på Læsø

Høy OlrikPosted by Christina Sat, September 08, 2007 11:05:35

Torsdag d. 23 august efter Isabels fødselsdag, kørte vi til Skanderborg.

Blog Image

Mormor, lillesøster Anna og fødselsdagsbarnet Isabel.

Blog Image

Isabel og jeg læste lige Peter Pedal inden vi skulle spise.

Blog Image

Mor Camilla viser hvor gammel Isabel er blevet, tæller hele vejen op af kroppen - noget de gør i Isabels børnehave - det kan godt kilde lidt!!

Blog Image

Når man bliver 5 år, kan man sagtens selv pynte lagkagen....

Vi skulle overnatte i Skanderborg, for dagen efter at køre videre nordpå, op til Trine og Jacob. Køreturen gik fint, men vi var trætte da vi ankom til min Far og Inges hus, så det blev ikke til den lange snak og vejr og vind, men der imod en god og dyb nats søvn. Næste morgen tog vi op til Sofie.

Det er nogen gange svært ikke at køre op til hende, som det første når vi kommer til Skanderborg, men når klokken er over 23 og det er ret mørkt, har jeg ikke den store lyst til at være på kirkegården.... Forståligt nok, tænker jeg, men bliver i samme åndedrag grebet af en dårlig samvittighed - der ligger Sofie jo, helt alene i det mørke. Måske burde jeg kunne være der også, så hun ved, hun ikke skal være bange - at det ikke er farligt eller uhyggeligt, for man efterlader jo ikke sine børn alene, et uhyggeligt sted vel!!!

Vi tog derop fredag morgen, havde nogle sommerfugle med, som hun har fået af Michala og Oliver fra mødregruppen. Det var som altid pænt deroppe, selvom birketræet havde kastet en del af sine blade ned på Sofies grav - pyt sådan er naturen jo, og Sofie var bestemt heller ikke altid pæn, ren og nystrøget, så hvorfor skal vi holde hendes gravsted sådant?!! Så de blade får altså lov at ligge!!!

Blog Image

Efter at have spist morgenmad sammen med min mor og Christina, pakkede vi bilen sammen og kørte nordpå. Vi satte Christina af i Hadsten og inden vi ankom til Trine og Jacob i Støvring, havde vi lige et stop i Gug hos Heidi og Søren. Karina og Kasper kom forbi med drengene, så det var ren råhygge i haven.

Blog Image

Alberte elsker at bade, det er der ingen tvivl om.

Blog Image

Så kom Frederik også lige og ville lege...

Vi ankom til Støvring og kunne da vi kiggede ind i deres gang, trække lidt på smilebåndet. Der stod rimelig mange tasker og poser, som naturligvis sagtens kunne være i bilen!!! De første gange efter vi havde fået Sofie, hvor vi besøgte Trine og Jacob, grinede de altid over, hvor meget vi havde med - vi blev ved at slæbe ind. De spurgte ofte, om vi kunne blive ved med at have noget i bilen eller om vi havde tænkt os, at blive i flere uger, men nej vi kom bare for en weekend. Det kræver bare en del, at have en lille størrelse med i en hel weekend. Weekendseng, handysit, barnevogn, bleer og tøj.... Nå men nu var det deres tur til at pakke alt det med til Amalie.

Vi fik plads til det hele og kom afsted til tiden lørdag morgen. Vi ankom til Læsø, en meget lille ø, med en meget smuk natur. Sommerhuset var fantastisk, der var spabad og sauna, 3 soveværelser og en lækker terrasse. Vejret var godt, med sol og tørrevejr, så vi sad ude og spiste frokost og kunne tilmed ligge i bikini en enkel dag. Vi var ved saltsyderiet hvor vi fik nogle fantastiske pandekager, nå ja og så hvordan de syder Læsø salt.Blog Image

Blog Image

Ellers gik ugen med at slappe af, drengene var på fisketur et par gange, men kun med fangst en enkel gang. Trine og jeg var på rulleskøjtetur og ellers gik vi nogle ture og nød naturen og om aftenen stod den på Bezzerwisser og usund hygge i form af chokolade og chips.

Blog Image

Blog Image

Det var en dejlig ferie, hvor vi fik slappet rigtig godt af, hvilket var godt for Søren og jeg.

Blog Image

Blog Image

Amalie og jeg ser børnetime - Sigurds Bjørnetime, med musik!!

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post90