Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Weekend med familien.

Høy OlrikPosted by Christina Sun, September 23, 2007 22:29:10

Vi har haft en super god weekend. Og som jeg skrev i onsdags, så bliver alt forhåbenligt bedre og livet lidt lysere torsdag.....og det gjorde det. Tak for din beskyttende og kærlige hånd, Sofie. Ved du var med os hele dagen....

Weekenden har stået på råhygge med familien. Vi har haft besøg af min Far og Inge. De kom fredag aften og er lige taget hjem her ved 20 tiden i dag. I lørdags stod den på gåtur i det gode vejr i Dragør. Det blev nu ikke til så meget gåtur, men mere hygge på en cafe, hvor vi fik en god frokost og nød de varme solstråler Sofie sendte os.

Blog Image

I dag har vi så, sammen med Sørens mor, gået en lang tur i dyrehaven inden vi kl 14 var inviteret til Jacobs fødselsdag (Sørens nevø). Den stod på boller og chokolade i haven og for at få plads til lidt mere i maven, var der indlagt lidt leg og konkurrence. En rigtig hyggelig eftermiddag, som gjorde aftensmaden overflødig - er faktisk stadig mæt.

Blog Image

Jacob (i blå t-shirt) får forklaret hvad Isabel har tegnet til ham.

Blog Image

Så er det tid til boller og kakao.....

Blog ImageBlog ImageSå bliver der tænkt og målt, man giver ikke frivilligt point til modstanderen her i familien ;)

I morgen er det så mandag igen og denne uge byder på intet mindre end 5 dagvagter, hvilket også betyder 5 gange cykeltur til og fra Rigshospitalet. Kan næsten få ondt i benene, bare ved tanken, men håber på at Sofie holder sin himmelparaply over mig, bare lige imens jeg cykler.....

I morgen aften får jeg også besøg af to søde tøser ;) som jeg har arbejdet sammen med på mammakir. afdelingen. De kommer til spisning og tøse-sludre-hygge. Resten af ugen er også så godt som besat, men det er jo sådan vi kan li´ det, bare vi kan slappe af lidt ind imellem. Det bestemmer vi jo heldigvis selv, så det kan vi!!

Håber Sofie har sendt godt vejr og sommerfugle til jer alle i weekenden, vi har i hvert tilfælde fået mange solstråler og en godt antal sommerfugle, så ingen tvivl om, at hun har været hos os.

Her er et lys fra Tine, Troels og Victor, håber også I fik besøg af hende??

Tændt for Sofie ...

22. september 2007

11:58

Kære Sofie

Vi ville bare lige sige god weekend og håber at du får det rigtig sjovt. Måske du sender et par hilsner med sommerfuglene på søndag, hvor vi skal have gjort haven vinterklar?

Kærligste hilsner fra Visse

Nu vil jeg i seng og drømme om min skønne Prinsesse...... Godnat alle sammen.

Blog ImageDette billede er fra d 23 sep sidste år, Sofie leger med kusine Anna.

  • Comments(0)//www.hoy-olrik.dk/#post99