Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

8 måneder er gået...

Lys tændt for SofiePosted by Christina Thu, October 11, 2007 17:00:25

Så kom vi også d 9. okt. Normalt plejer vi på denne dag at råbe hurra, hurra,hurraaaa, for onkel Mads har fødselsdag. Men i år synes jeg ikke der var så meget at råbe hurra for, men Mads fik dog et stort tillykke. Vores dag i tirsdags var meget dobbelt, som mange af jer ved, men jeg synes vi kom fint igennem den.

Vi tog begge to ind på Rådhuspladsen og tændte et lys for Sofie. Det var en god oplevelse og rart at tænde et for hende i alt offentlighed, med alt hvad det indebære.

Blog ImageHer er vores/Sofies lys, det er tændt, selvom det ikke ser sådan ud.

Blog ImageNogle af alle lysene.....

Efter at have tændt lyset tog vi, igen begge to, i sorggruppen. Det var dejligt at have Søren med, så han kunne møde de andre forældre og høre om deres skønne børn. Det var rart at vise ham mit "terapi-sted" og hans udmelding, da vi kørte hjem, var også udelukkende positiv.

Der blev også tændt en del lys for Sofie i tirsdags, jeg vælger at sætte det der for mig betød mest af dem alle, øverst. De andre kommer i den rækefølge de er blevet tændt på. Tusind tak til jer alle - og til den "fremmede" det er helt ok at kigge med på bloggen, du behøver ikke gøre det i "smug".

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Min lille solstråle Sofie Høy Olrik ...

9. oktober 2007

09:39

Hej fantastiske dejlige trold.

Det er idag 8 måneder siden, jeg savner dig hvert sekundt du ikke har været hos os. Føler der mangler noget af mig, men kan kun smile når jeg tænker på dig, min dejlige trold.

Det er idag din onkel Mads fødselsdag, så send lige en varm solstråle ned til ham.

Din mor og jeg tager ind for at tænde et lys for dig idag på rådhuspladsen. Vi elsker dig trold. Vil ønske at du kunne være her, der er så mange ting jeg gerne ville have vist dig og lært dig.

Hils alle deroppe.

Elsker dig min dejlige trold

Far

---------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Sofie Hoy-Olrik ...

9. oktober 2007

10:54

Hej Sofie

Husk at besøge din mor og far på denne dag, den vil altid være svær for dem.

send dem en sommerfugl og et lille pust i nakken, så de ved du stadig er der for dem....for det vil du jo altid være ..

Hilsen

Kirsten

---------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Sofie Høy Olrik ...

9. oktober 2007

11:42

Kære lille Sofie.

8 måneder.... Hvor bliver tiden af? Var sammen med din dejlige mor og far igår. Det kunnet have været hyggeligt, hvis du havde været med og leget med Molly og Malou. Du har i stedet valgt at sidde på din lille sky. Jeg håber, at du kan sidde deroppe og passe godt på mor og far. De er så tapre! Jeg er dybt imponeret af dem. Så dette lys er også til dem.

Camilla

---------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Sofie Høy Olrik ...

9. oktober 2007

13:18

Kære lille Sofie

Så blev det igen d. 9. og 8 måneder siden, du forlod denne verden.

Vi savner dig, lille Solstråle, mere og mere, for hver dag der går.

Nogle dage forstår man slet ikke, hvordan livet kan gå videre, uden dig, men andre dage er det som om du sender solens stråler herned til os og giver os mod og styrke til at leve livet, som livet jo skal leves.

Disse dage bringer minderne om dig, store, brede smil om vores læber.

Du fik altid store smil til at bryde frem, hos alle der krydsede din vej.

Dine frække, strålende øjne, dine små glade hvin, dine små banditstreger – ja disse minder gemmer vi i vore hjerter.

Vi sender dig varme og kærlige tanker, på denne efterårsdag, hvor bladene fra dit birketræ, danser en rigtig ”Sofie dans”, i din lille have.

Også varme og kærlige tanker til din mor og far, som er de bedste forældre man kan tænke sig, men det ved du jo!

Din Morfar og Mormor Inge

---------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Sofie Høy Olrik ...

9. oktober 2007

18:44

Kære Sofie..

Jeg sendte en varm tanke til dig og dine forældre med en fin hvid sommerfugl igår.. Mon det har været årets sidste? I såfald er det heldigt, at de mange smukke sommerfugle bliver erstattet af de ligeså smukke og klare stjerne, som nu begynder at komme tidligt frem.

Oliver fik øje på en stjerne for første gang, for 14 dage siden. Han blev ellevild og skreg se, seee.. imens han pegede, mon han fik øje på din smukke stjerne, det må jo være den smukkeste af dem alle.. Så i takt med den mørke og hyggelige tid, vil vi kigge efter den smukkeste stjerne i stedet for de flotte sommerfugle og synge sange og sende varme tanker op til den.

Mange knus fra Oliver og Michala

---------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Sofie Høy Olrik ...

9. oktober 2007

20:16

Lille Glade dejlige pige.

Endnu en mindedag, en af dem der ikke burde være.

Jeg ved du er om dem men i dag, lille Sofie med de glade øjne, vil du så godt være der lidt extra.

Din mor er ude at tænde lys for dig, jeg er sikker på hun bliver glad hvis du sender hende et kindkys eller putter din lille hånd i hendes.

Mød dem i drømmene så I alle kan lege sammen som den dejlige familie jeg er sikker på I var og er.

Kære Søren & Christina

I kender mig ikke men jeg har smugkigget lidt på Jeres hjemmeside og jeres smukke og altid glade lille pige har bare fanget mit hjerte.

Jeg sender Jer så mange tanker på denne dag.

---------------------------------------------------------------------------------------

Tændt for Sofie Høy Olrik - fasters øjesten ...

9. oktober 2007

20:50

Kære dejlige Sofie.

Det har været en svært i dag min søde lille Sofie.....

Da jeg vågnede i morges var jeg så tung om hjertet.

Himmelen var så magisk rød og lysende, og da jeg ankom til Taarbæk, var det som om naturen holdt på vejret, der var helt stille..... og meget smukt. Jeg kan ikke forklare, hvad der sker, men lige pludselig er det hele for meget og så længes jeg bare så ubeskriveligt meget efter dig...Brederne flyder over og alt andet bliver ligegyldig og meningsløst... tåget igennem tårenes skær.

Sidder her hvor du for 8 måneder siden for sidste gang blev puttet, sunget for og kysset af din far og mor..... og hvad er 8 måneder? På en og samme tid en menneskealder og et enkelt sekund siden dit livlige glade væsen var blandt os.

Sofie jeg elsker dig SÅ højt, ville ønske jeg kunne have sagt det mindst 100.000 gange til, men nu må jeg nøjes med cyberspace og vores snakke i haven.... øv det er bare ikke nok min lille engel....

Har tændt dine lys her til aften, og kan mærke tankerne når til dig.

Jeg håber, du flyver en tur forbi din far og mor i aften og ryster lidt stjernestøv ned over dem, så de lige får en snert af dig...det har de brug for.

Sov sødt lille skat....flyvekys fra faster Camilla

  • Comments(0)