Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Mange læser med....

Mails fra læserePosted by Christina Wed, February 13, 2008 17:07:07

Jeg modtager stadigvæk ofte mails fra jer læsere derude. I skal vide, at det varmer om hjertet når I skriver til mig - jeres ord hjælper mig gennem de svære og dumme dage. Tænk at nogen vælger at bruge deres fritid på at følge med på vores blog, læse om Sofie og tilmed sender en mail tilbage til mig, med rosende og rørende ord om hvor skøn Soife var og er.

Jeg beundre jer, at I bruger jeres tid på os, men jeg er jer også taknemlig, for I er med til at Soife får lov at leve og blive oplevet. I har aldrig mødt hende eller os, men alligevel fornemmer I vores kærlighed til Sofie og læser om vores savn- det giver mig pludselig en dobbelt betydning, for nu skriver jeg ikke kun for min egen skyld og bearbejdning, nu skriver jeg også for Sofies skyld. Bloggen får Sofie til at leve og det er det hele værd for mig!!! Så endnu engang tak for jeres ord, de kommer her.....

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

D. 23. jan 2008

Kære Christina

Det må være en rigtig svær tid for jer. Jeg kan ikkesætte mig ind i hvordan det må være at pakke sinelskede datters værelse ned velvidende, at hun aldrigkommer til at lege i et værelse igen. Du skal barevide, at jeg tænker ofte på jer og læser med påbloggen ind i mellem. Jeg er så ked af det på jeresvegne, at I skal gennemgå denne meget svære tid i jeres liv.

Men du er så stærk, Christina. Du er stærk,intelligent og følsom. En styrke, der gør, at du i dengrad har været i stand til at leve livet fuldt ud medbåde dens op- og nedture i 2007. Jeg læser om ditaktive liv og kan kun beundre dit mod og energi til,trods for dit uerstattelige tab, at tage på rejser,deltage i arbejdslivet og have et aktivt og socialt liv. Og nej, er er ingen mening med, at små børn dør!Mennesker, der forsøger at rationalisere sorg ud fraden målestok er helt ude i skoven. Når man kigger påbillederne af jeres lille smukke og charmerende engeler da ingen mening i at vide, hun er død! Det er da kun meningsløst og håbløst, at så dejligt et barn ikkefik lov at opleve mere af livet. Åhh, hvor er hun baredejlig, Christina og Søren.

Jeg fik en klump i mavenaf at se de seneste billeder af hende. Hun minder endel om min egen lille solstråle, der bliver 1 år om fådage. Sofie er bare sååååå dejlig. Jeg håber, at jeres flytning til Jylland kommer til atforegå i det tempo I kan overskue med plads til bådesorg og glæde over at I nu skal tættere på Sofiesgravsted og dermed har mulighed for at komme nærmeredet sted, hvor I kan være sammen med hende og dendreng, I venter.

De kærligste hilsener og cyberknus Mette

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

D. 9. feb 2008.

Kære Christina og Søren

Endnu en svær og sørgelig dag er ved at være forbi....ville ønske I aldrig skulleopleve disse dage...

Kender jer ikke - men har fulgt jer på jeres side om Sofie og Fam. Høy Olrik.. Har læst hele jeres smukke beretning om Sofie - smukkere kan det ikke gøres... Jeres side om Sofie har rørt mig.

They say memories are golden, well maybe that is true.

We never wanted memories, We only wanted you.

A million times we needed you, a million times we cried.

If love alone could have saved you, You never would have died.

In live we loved you dearly, in death we love you still.

In our hearts you hold a place, no one could ever fill.

If love could build a stairway and heartache build a lane,

We´d walk the path to heaven and bring you back again.

Our family chain is broken, and nothing seems the same.

But as God call us one by one, the chain will link again.

(Digt af Ukendt forfatter)

Kære Sofie med de smukkeste englevinger - flyv ned til dine forældre og lad demmærke dig og dine små arme om dem.

De kærligste hilsner fra Yvonne Reenberg

---------------------------------------------------------------------------------------------------------D. 11. feb 2008

Kære Christina og Søren

I kender mig ikke, men jeg følger med i Alice's blog, og stødte der på jereshjemmeside i hendes blogroll, og har længe fulgt jer på afstand.

I aften så jeg så alle de smukke lys der er blevet tændt for Sofie. Jeg har flere gange tænkt på at skrive til jer, men ordene har manglet. Mange tårer er trillet ned over mine kinder,og de gør det igen i aften.

Det gør mig så usigelig ondt at i skulle miste jeres elskede lille prinsesse. Hun var/er den skønneste lille trold. Hendes smukke ansigt og det skælmske glimt i øjet kan man slet ikke stå for. Jeg ved de sidste dage har været utroligt svære, men ingen kan tage minderne fra jer, og selvom at Sofie kun levede et år, kan man tydeligt se at hun var meget elsket, og havde de bedste forældre en lille pige kunne ønske sig.

Tak fordi du skriver så levende om hende Christina, og fordi at I vil dele hendes liv med os andre. Jeg håber for jer atfremtiden må blive lys og skøn. Nu bliver i jo snart en familie på 4, så tillykke og held og lykke med familieforøgelsen.

Mange kærlige tanker og hilsner Pernille

--------------------------------------------------------------------------------------------------------- D. 12. feb 2008

Hej Christina.

Du kender mig ikke, men jeg er en, af sikkert mange, der følger med på jeres blog. Og hvor føler jeg da bare med jer. At i har mistet jeres dejlig lille smukke prinsesse er helt ubeskriveligt. At i kan holde jer selv på benene er ikke til at forstå, men hvor er I bare seje. I er uden tvivl de bedste forældre og man kan så tydeligt mærke jeres kærlighed til Sofie.

Jeg har grædt mange tårer når jeg har læst dine beretninger eller breve til jeres lille guldklump. Men da jeg så billederne fra begravelsen kunne jeg næsten ikke stoppe igen. Det er jo så forkert at sådan en lille pige allerede skulle herfra, jeg kan slet ikke holde tanken ud. Jeg vil sådan ønske at jeg kunne gøre noget, så jeres elskede datter kunne komme tilbage til jer, der hvor hun hører til, men det kan jeg desværre ikke.

Tanken om et familiegravsted med Sofie er super rørende da hun jo, som du skriver, desværre ikke får mulighed forat skabe sin egen familie. Jeg ville bare lige skrive en mail til dig for at fortælle at jeg bliver dybt rørt og at det stikker dybt i mit hjerte når jeg læser om tabet af jeres smukke prinsesse.J eg håber på alt godt i tiden fremover for dig og din familie.

Glæder mig til at se billeder af Sofies lillebror. Hun bliver så stolt oppe på hendes lille sky, når hun kan kalde sig storesøster.

Mange knus og tanker til dig Christina fra Jannie.

  • Comments(0)