Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Mail fra en læser...

Mails fra læserePosted by Christina Sat, November 29, 2008 15:40:59

Så skete det - jeg er blevet genkendt på gaden som "Hende fra bloggen". Ved jo ikke om det er sket før, men denne gang blev jeg gjort opmærksom på det. I får hermed den mail jeg efterfølgenden modtog fra læseren.

Kære Christina

Nu er det min tur til at melde mig under fanerne for de som læser med på jeres blog. Jeg har fulgt med et lille års tid, og er dybt berørt at jeres historie.

Hvor er det uretfærdigt at I skulle miste jeres fantastiske pige - Sofie! Hun lyder som en skøn, skøn unge når du fortæller om hende. Og hun ser umådelig fræk og lækker ud på billederne.

Jeg har også glædet mig sammen med jer, da I fik Emil og jeg ventede i spænding på at høre om fødslen og følger nu med i jeres hverdag med

2 børn der kræver jer på hver sin måde. Jeg forundres over dit overskud og din måde at have Sofie hos dig alligevel - meget meget smukt!

Det er meget givende at læse dine tanker.

Og jeg bruger dig og jer i min hverdag nogen gange

Jeg har en dreng på 3,5 år, og engang imellem er vi ikke helt enige om hvordan tingene skal foregå. Men når han driver mig allermest til vanvid (for det gør de jo nogen gange) så tænker jeg på hvor heldig og priviligeret jeg er, for jeg har min dreng hos mig - og så får han alligevel lov til at sove i vores seng ;)

Men, der er en anden grund der får mig til tasterne lige i dag, for tanken har skam tit været der. Man bør jo give sig til kende, når man følger med.

Men, jeg så dig i dag, Christina. Ved Fakta i Skanderborg. Og du smilede sødt og imødekommende og jeg håber jeg fik smilet tilbage.

Overvejede et splitsekund at tale til dig - jeg synes jo jeg kender dig. Men jeg ville være en komplet fremmed for dig, så jeg vælger at skrive her i stedet. Du parkerede ved siden af mig, og jeg forsøgte at holde styr på den 3,5 årige.

Vi er lige flyttet fra København ja, verden er lille :)

Håber det er ok jeg skriver det her til dig - mødet med dig gjorde indtryk på mig, fordi jeg netop synes jeg kender dig :)

De allerbedste hilsner

Carina

  • Comments(0)