Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Tillykke med de 3 år Sofie.

Breve til SofiePosted by Christina Tue, December 30, 2008 01:03:22

Kære Sofie.

Det er længe siden jeg sidst har skrevet et brev til dig. At tiden er en mærkelig størrelse, det ved du vel godt - den er både lang og kort på samme tid. På en måde synes jeg at det var i går jeg for første gang fik dig i mine arme, kyssede dig i panden og sagde "Hej lille skat, velkommen til livet" - men det er 3 år siden.... På den anden side, så synes jeg er er 100 år siden jeg sidst holdt dig i mine arme, sidst kyssede dig i panden, på kinden, mærkede din lille varme krop som lå så afslappet i mine arme og bare sov - da jeg nogle timer senere igen holdt dig i mine arme, bankede dit lille hjerte ikke længere, men det er ikke engang 2 år siden... Ja tid er en mærkelig størrelse.

I går blev du 3 år Sofie....jeg ville give alt for at have dig hos mig, for at kunne give dig et rigtig fødselsdagskys, lige midt på munden, alt for at kunne sige, "Tillykke min skat - mors lille bandit, fars lille trold og vores lille prinsesse." Men det kan vi ikke og vi kommer aldrig til det igen - det er så urimeligt synes jeg. Jeg får så ondt i mit hjerte, når jeg tænker på, at jeg resten af mit liv skal holde din fødselsdag uden dig. Jeg savner dig så forbandet meget Sofie, savner at det er dig der hjælper med at passe på lillebror, at du er her til at vise ham hvordan man gør alting, at du fysisk kan være hans storesøster, men heller ikke det får vi lov at opleve.

Vi har oplevet alt hvad vi kunne med dig, havde jeg vidst at du skulle tages fra mig havde du fået endnu flere kys og kram og jeg havde fortalt dig 100 gange om dagen, hvor dejlig du var og hvor højt jeg elskede dig..... jeg kan huske når jeg sagde "Jeg elsker dig fra mit hjerte, ned i storetåen, helt op i himlen og tilbage igen - og det er meget" så grinede du, måske fordi du synes det lød sjovt, måske fordi du ville sige "Så meget elsker jeg også dig Mor" Jeg håber og vælger, at tro på det sidste. Tænk hvis jeg kunne få en vished om, at du stadig elsker mig, at du har det godt, at du kan mærke vores kærlighed, at du følger med i vores liv, at du synes vi gør det så godt vi kan, at du er lige her hos os...tænk hvis!!!

Blog ImageBlog ImageBlog ImageI går på din fødselsdag mødtes vi i din have kl 15.00. Vi tændte alle et lys for dig og vi tændte lys for dem der ikke kunne være der, så sang vi din sang - den sidste du hørte her på jorden "Solen er så rød Mor" - det føles så rigtigt at synge den for dig - jeg håber du er enig med mig i det.

Blog ImageBlog ImageBlog ImageDet var rigtig svært at holde din fødselsdag i går, synes jeg - på en måde var det nemmere sidste år?? Måske fordi vi var mere og bedre forberedte?? Jeg tror desværre det var fordi jeg de sidste par dage har fået forståelsen og mærket følelsen af virkeligheden - du kommer aldrig tilbage til mig. Sidste år tror jeg vi tog en ting og en mærkedag af gangen.....i år har vi erfaringer med det hele, hvilket burde give et overskud og en forberedelse på den rutschetur det er at komme igennem dagene, men sådan er det ikke. Det er som om alle forventningerne og forberedelserne ikke hjælper os, for det er virkeligheden der banker på nu. Jeg ved ikke om du kan forstå det jeg prøver at sige, men det er som om, at vi nu er klar til næste skridt i vores videre liv - et skridt der handler om erkendelsen af at din død er for evigt - det er dælme en dum erkendelse, og jeg vil meget hellere være i den del af sorgfasen der omhandler håbet om, at det bare er en ond drøm, velvidende at det kan jeg ikke. Men nogen gange må det da være okay bare at drømme sig til lykken, det er jo drømmen om dig der skaber glæden og giver smil på læben - det er der ingen der kan eller skal tage fra mig, for pokker det er jo det eneste jeg har tilbage af dig.....

Nå men da vi kom hjem fra din have fik vi hjemmebagte boller og varm kakao, vi havde sat dit flag på bordet - så du det. Amalie og Emil legede sammen imens vi spiste boller.Blog ImageDa klokken nærmede sig dit fødselstidspunkt (17.44) gik vi alle udenfor for at fyre nogle raketter op til dig. Far mente at du hellere ville have flotte farver på himlen i form af reketter end balloner, så i år fik du altså farvestrålende stjerner på himlen - jeg håber du så dem og nød dem ligeså meget som os, det var rigtig smukt. Til aftensmad fik din hofret : Pasta med kødsovs - og lillebror fik det samme som os og ved du hvad, jeg tror han kommer til at elske det ligeså meget som du gjorde - han havde i hvert fald kødsovs i hele hovedet!!

Da vi havde spist tog Far og jeg op til dig igen, uden lillebror - han blev hjemme sammen med Morfar og Mormor Inge. Det var så smukt hos dig - smukt men så meningsløst. Blog Image

Jeg håber din dag i himlen var god og at alle de andre små engle fejrede dig - fik du en lagkage med 3 lys i og sang de fødselsdagssang for dig? Vi sang ikke fødselsdaggssangen for dig her nede på jorden - det synes jeg ikke rigtig paser sammen når du ikke er her, men jeg vil godt indrømme overfor dig, at jeg nynnede den inde i mit hoved, da vi sad hos Faster Camilla og Onkel Matt og spiste morgenboller, med flag bordet, ja min skat du er blevet fejret i hele landet... Vi har modtaget mange søde ord med ønsket om en god fødselsdag til dig. Det varmer SÅ meget, at folk fra nær og fjern husker dig - mere end de aner!! Alle savner dig jo, men det ved du.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal slutte mit brev til dig i dag, jeg har slet ikke lys til at stoppe med at skrive - det er som om jeg har fået en direkte linie op til og når jeg ligger på, så forsvinder du og jeg ved ikke hvornår eller om, jeg får forbindelse med dig igen..... Jeg håber du kommer og besøger mig i mine drømme i nat - jeg ved du ofte er på besøg hos os. Jeg siger det ikke til nogen, men jeg er ikke i tvivl og jeg nyder det, så kom du bare forbi igen, det giver mig styrke til at leve videre.

Jeg elsker dig min Skat, det ved du og jeg savner dig ubeskrivelig meget, det håber jeg du ved. Kys til dig, min lille himmelprinsesse også fra Far og lillebror. Sov godt i din himmelseng, put dig under dynen og drøm om alle de gode stunder vi nåede at have sammen - så vil jeg gøre det samme.

Kys i panden fra Mor.

P.S. Tusind tak for de flotte julegaver jeg fik af dig og Emil, dem er jeg meget glad for :-)Blog ImageNår nu jeg ikke kan give dig dit fødselsdagskys giver jeg det til Emil - med dig i mine tanker....Blog Image

Blog ImageSe lige her Sofie, billedet af dig og Morfar i januar 2007 og så billedet af Emil og Morfar på din fødselsdag i år. Man kan godt se, I er søskende, synes du ikke? Emil låner din flyverdragt, selvom den er lyserød indeni - jeg synes det er dejligt at bruge den igen.Blog ImageBlog ImageMorfar sagde en dag, kort tid efter din død, at han glædede sig til at Mor igen havde liv og glimt i øjnene, som her på billedet med dig og Far (det hænger iøvrigt på vores opslagstavle, men det ved du vel) Jeg synes at jeg kan mærke liv i mine øjne igen - mest på grund af lillebror!!Blog Image

  • Comments(0)