Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Polterabend !!

BryllupPosted by Christina Wed, May 30, 2007 15:26:25

"Det er et yndigt land, det står med......" Christina, der står nogen dernede og synger.....jeg tror de synger for os? Sådan blev jeg vækket lørdag morgen kl 9.00. Da jeg væltede ud af sengen og hen til altandøren i soveværelset, blev jeg mødt af en kæmpe flok skønne mennesker. De var der nærmest allesammen - det var helt fantastisk og meget overvælende. Selvom man jo nok havde regnet med, at de kom på et eller andet tidspunkt, så er man jo ikke helt forberedt alligevel. Og det der med ikke at være forberedt og have overblik, jaa det er ret svært for mig, så jeg kom på noget af en prøve, da der stod 30 mennesker i vores lejlighed og kiggede på Søren og jeg, som var ret morgenagtige :O) Jeg fik udleveret en kuffert, som indeholdt en pokkes masse ting, bla en liste over de ting jeg skulle pakke nu og her - jeg skulle faktisk skynde mig, så der var ikke tid til morgenkaffe eller et bad. Det i sig selv, var jo en stor prøve!!

Jeg fik nogenlunde styr på min liste, som f.eks indeholdt følgende: Varmt tøj, badetøj, festtøj, løbesko, håndklæder, kuglepen, proptrækker, ekstra tøj, dyne og pude, nattøj og tøj jeg kunne bevæge mig i. Ja, jeg fik næsten tømt mit klædeskab. Afsted det gik, ned til bilerne, som de havde parkeret et godt stykke væk, vi skulle jo nødig opdage dem før tid! Vi kørte afsted til Taarbæk skole, hvor mine svigerinder arbejder. Her blev jeg modtaget af Mia Willaume, en billedkunstner. Til jer der ikke kender mig, så skal I vide, at min kreative side er meget lille. Jeg har det bedst med lige linier og ikke for mange mystiske ting, så her kom endnu en stor udfordring. Vi skulle alle sammen i grupper male nogle malerier, der omhandlede mig. De andre skulle, til at starte med, skrive nogle stikord omhandlende mig; hvilken farve de synes jeg var - hvilket ord der beskrev mig, samt hvilken form eller ting de synes passede til mig. Ud fra de ord og beskrivelser skulle de så i gruppen male et maleri. Det blev 3 meget forskellige og så alligevel ens malerier - vi kan godt li dem og vil helt klart have dem op og hænge, når vi engang får et hus. Tak for dem tøser :)

Så var det endelig blevet tid til, og muligt for mig, at få en kop kaffe :) Det var imellemtiden begyndt at regne, så vores (deres) frokostplaner blev ændret. Vi blev på skolen, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten over vandet, alt imens alle skulle svare på spørgsmål omkring mig. Hvor gik jeg på efterskole? Hvad kan jeg altid spise? Og hvilket stjernetegn er jeg? Det var nogle af spørgsmålene og selvom mange synes de var lidt svære, så er jeg faktisk ret imponeret over hvor mange rigtige de havde. Du var for sej Lene!!

Efter frokosten hoppede vi i bilerne igen og kørte til Rødovre. Her troede jeg først jeg skulle danse, men nej jeg blev positivt overrasket. Jeg skulle sumo-bryde, jubii det synes jeg bare var fedt. Det var så sjovt, men lidt trælst når man faldt over "sig selv" og derved tabte, men jeg kæmpede, det gjorde vi alle og vi grinede. Det var rigtig sjovt og kan klart anbefales.

Så gik turen nordpå, lige omkring en masse af vores hjem for at hente nogle ting, samt ind og tanke nogle af bilerne. Dette er faktisk ikke altid er så nemt, når slangen ikke er lang nok, men heldigvis var der nogle kreative tøser i blandt, som "rokkede" bilen i stilling..... man skulle nok have været der, men det så sjovt ud. Vi endte ved Holte, hvor vi først kørte omkring nogle heste - "Vil du med ind og udfordre Søren", blev jeg spurgt - men jeg var rolig, hvis Søren kan sidde på en hest (det ved jeg han ikke kan) så skal jeg også nok gøre det. Hmm vi kørte videre op til en hytte hvor vi skulle være resten af dagen og natten med. Her mødtes vi med drengene, som også havde haft en god og lidt kold dag. (Det kan være Søren selv skriver om det???)

Jeg var øm i kroppen af at bryde i den store dragt, så det kom som kaldet, da jeg blev vist ind i et rum hvor Marit, min svigerinde, stod klar til at give mig massage. Uhmm, det var så skønt. Bagefter var det endelig tid til det længe ventede bad, som viste sig, at blive i MEGET koldt vand!!!! Det blev dog fulgt op af et varmt fodbad imens jeg fik lagt makeup. Total luksus!!

Så var det blevet tid til at sætte sig til bords, der var kun bordkort til mændene, så de måtte aflevere en sko hver (i en sæk) og på den måde fandt vi frem til hvem der skulle sidde med hvem. God måde at få blandet folk på. Da vi havde spist, blev Søren placeret med en mikrofon, en tekst og noget musik og så var det ellers bare om at synge - for mig. "Kvinde min" sang han og jeg synes han gjorde det vildt godt. Søren er mildt sagt ligeså dårlig, som mig til at synge, så det var vist den største udfordring for ham. Efter det var der ligesom taget hul på musikken og jeg skal love for, at folk gav den gas. Der blev sunget, råbt og rappet til den lyse morgen - uden undtagelse, alle var med.

Vi blev ved at feste til det var lyst og en´ var mere fuld end den anden, da Søren og jeg gik i seng ved 3.30 tiden. Tusind tak til jer alle, for en super skøn, sjov, fantastisk og uforglemmelig dag, aften og nat. Vi havde det fedt og glæder os endnu mere til brylluppet, for nu er vi slet ikke i tvivl om, at der bliver gang i den. Vi havde den skønneste polterabend man kunne ønske sig - TAK.

  • Comments(0)