Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Emil hjælper til.

EmilPosted by Christina Thu, June 17, 2010 21:19:14

Emil elsker at hjælpe til når der skal laves mad, hænges hylder op eller gøres rent, ja han er virkelig fantastisk. Men han elsker også at lave narrestreger – og helst mange af dem.

I får lige en bunke billeder med tilhørende tekst.

Et stk Emil der i dagplejen havde fundet en af de store pigers penalhus og deri en sort tusch, som kan tegnes med og hvorfor så ikke vælge sit ansigt som lærred.

Emil elsker at fjolle, det må være noget han har fra sin Far !!

I slutningen af Maj var vi til bryllup på sjælland hos Mikkel (fra logen) og Julie. Dagen efter kørte vi omkring Charlotte og Nikolai + Marie, til lækker brunch, hvilket var fantastisk for vi var i besiddelse af en stor bunke tømmermænd.

Marie er blevet en stor pige, som nu spiser grød, med hele ansigtet. Vi var som sagt ikke så meget værd, så det er rart at tænke på, at de kommer på besøg i jylland hele næste weekend.

Så blev det pludselig sommer og dermed muligt at lege udenfor i haven lige til man skal i seng, hvilket bliver udnyttet nærmest hver dag. Her er det den store bunke sand (der hvor Far Søren snart lægger fliser) der udforskes med gravkoen.

Men sommer er også ens betydende med grillmad og koldskål, noget lykkes bare bedre for Emil end andet.....

Der formes bøffer til burger sammen med Far....

De grilles....

Og spises sammen med Onkel Mads, som i skrivende stund er i Syd Afrika - Cape Town til fodbold, hvilket vi kun er en lille bitte smule misundelige over - spørg vi Emil hvor Onkel Mads er, svarer han "Onkel Mads flyver oppe i luften og mor låner bil" Det er jo næsten korrekt, håber da de er landet igen og ikke bare svæver rundt deroppe i 3-4 uger ;-)

Koldskålen styrer Emil ikke så godt, det kræver jo en del at stoppe med at hælde, når skålen er fyldt....

Så går det meget bedre med isen, den styrer han ret godt !!

Færdig !!! Kræves der mere afkøling må badekarret frem - det var fedt, men mest vandslangen, for "Uhh det koldt Mor"

Når vejret så ikke tillader is og vandkamp i haven er det jo godt man kan være kreativ indendøre. Det nye hit/fase er huler.... eller måske nok nærmere noget der i Emils verden er en hule. men ideen og tanken er god, så det kræver bare lige lidt øvelse, og kender jeg kan ret (hvilket jeg skulle mene at gøre) så går der ikke længe inden han har styr på "hule-konceptet" også.

Kan I finde ham??

I lørdags var vi så til min kusines datters 18 års fødselsdag. Jep den lille Malene, som jeg passede da jeg gik i 9 klasse hvor hun kun var ½ år, er pludselig blevet 18 år. Troede egentlig man skulle være ældre (sådan mor-ældre) inden man skulle høre sig selv sige: "Jamen kan det virkelig passe, jeg synes jo nærmest det var i går jeg passede dig....jamen så må jeg jo også være blevet ældre !! Ikke 18 år ældre, men et par måske, hmm!!"

Vi havde en hyggelig dag og Emil nød (igen) at være midtpunkt - ja han burde snart blive storebror men det er en helt anden og meget lang historie. Han fik alle gæsterne til at folde papirsflyvere for så at teste dem efterfølgende, jo han forstår i en tidlig alder at lede og fordele. (Det er Mors søn!! ;-)

En nyklippet Emil følger beundrende med da Niels folder den sejeste af dem alle.

Emil sidder og holder øje med Far, som kommer hjem lige om lidt...

Så er det blevet puttetid og Emil bliver meget nemt overtræt og så har vi ham rendende oppe til kl 22 !! Forleden da han igen pludselig kom i tanke om, at han ikke skulle sove alligevel, listede han rundt på sit værelse og byggede togbane og huler....

Ja man må være kreativ for ikke af falde i søvn, men til sidst måtte han dog overgive sig.

I søndags var det stadig for vådt til at Far og Mor kunne lægge sten ved legehuset, men vupti så havde mor lige en lille "to do in the house liste" og frem kom boremaskinen og den lille hjælper stod klar.

Læg mærke til at det er Emils hammer der bliver brugt, af boremaskine måtte vi dog benytte Fars.

Nu håber vi på at sommeren er kommet for at blive til vores ferie slutter sidst i August, så de næste mange billeder af Emil bliver af en lækker solbrun dreng og nogle afslappet forældre....den næste måneds projekt er nye vinduer og omlæggelse af det STORE bed i haven - billeder følger løbende.

God sommer til jer alle fra Familien Høy Olrik.

  • Comments(0)