Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Tid.

Høy OlrikPosted by Christina Wed, March 09, 2011 23:05:33

Tiden er en finurlig størrelse, den går både langsom og hurtig på samme tid, og vi kan være så påvirkelige af den. Men tiden er ikke kun negativ, set ud fra det, at den kan virke stressende på os, den kan også være sund for os. Sund ment på den måde, at tiden bearbejder, forebygger og ikke mindst forbereder en på hvad den bringer.

Her hjemme flyver tiden, det hele går stærkt, døgnet er nærmest overbooket, så ind imellem må vi fravælge og nedprioritere nogle "opgaver", hvilket jo bestemt ikke behager os, men det er et nødvendigt onde. Heldigvis kan vi, set udefra, nedprioritere små irrelevante opgaver, som vasketøj, støv på hylderne, oprydning i diverse skabe og bloggen. Det er jo ikke ens betydende med, at vi kan fravælge det hele tiden, men når jeg ser på mit seneste indlæg, afslører datoen at det snart er en hel måned siden jeg sidst skrev på bloggen.

Hvad er der så sket siden da, en del kan jeg vist roligt sige. Emil har slået 3 tænder løse, den ene fortand har stadig ikke sat sig helt fast og er tilmed blevet brun og dermed vist nok død. Vi håber den blivende tand ikke har taget skade, og at mælketanden kan/må blive siddende i munden. Men det sværeste ved tandskaden er lige pt, at Emil skulle aflevere alle sine sutter, det var en kold tyrker, uden varsel og forberedelse, for både Emil og os. Han klarer det egentligt super flot, spørger ikke til den og hvis han en enkelt gang kommer i tanke om den, accepterer han med det samme, at det er slut med sut (som han selv udtrykker det). Det svære er for ham at finde ro når han skal sove om aftenen, så det kæmper vi ret meget med. Men lige så frustreret vi er, ligeså stolte er vi af ham ;)

Og så er det vidunderlige sket, at jeg er blevet gravid og venter et lille nyt familiemedlem midt i august. Det er også noget der fylder i både tanker, tale og her kommer tiden på tale igen. Vi glæder os og kan nærmest ikke vente, men ventetiden er vigtig, den skal bruges til forberedelse, både for os og ikke mindst Emil.

Han er meget optaget af, at mor har en baby i maven, som kommer ud om lang tid og han har allerede besluttet at han vil lave en lagkage til babyen når den kommer ud "men den kan kun drikke mælk fra mors bryster og den kan slet ikke lege endnu, ligesom fætter Marcus...." forklarer han tænkende. Emil er overbevist om, at det er en pige, men vi må vente nogle uger endnu med at få svar på det.

Så alt i alt har vi det godt, nyder at vi får lov at få endnu et barn, en levende søskend til Emil, og forsøger at få plads til både de fysiske krav i hverdagens gøremål, men i særdeleshed også de psykiske. Tankerne fylder og det skal de have lov til, men som med de andre ogaver kan de til tider og for en kortere periode, også skubbes til en anden dag. Kan mærke at de er blevet skubbet en del på det sidste, så forbereder mig på et dyk i nærmeste fremtid.....

Igen har tiden en vigtigt rolle i livet, tiden har gjort at jeg nu er mere forberedt på dykkene og dermed bedre kan håndtere dem, men dermed ikke sagt, at tankerne har mindre betydning, for de handler om Sofie og de vil altid være der, blot mere på mine præmisser.

Så jeg vender nok snart tilbage, når behovet er der - "skylder" jer en masse skønne billeder af Emil, men bloggen er for mig og mine behov, så vil ike undskylde min lange pause, blot sige, at jeg kommer tilbage, for det handler om Sofie /om mine børn og de vil altid være der ;)

På snarligt "gensyn"

  • Comments(0)