Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik

Familien Høy Olrik's BLOG

Denne blog er startet da vores datter Sofie døde i 2007, her kan du læse om vores familie, på godt og ondt - vi prøver, at skrive om vores tanker og følelser.

Der kommer ikke indlæg med faste intervaller, for bloggen er tænkt som en åbning til mine tanker og følelser, så jeg skriver herinde, når jeg har noget at dele med jer og når tiden tillader det.

Det vil for det meste være med udgangspunkt i Sofie, men eftersom hun har fået to mindre søskende kan det ikke undgåes at det også handler om dem - selvfølgelig.

God læselyst !!


Du kan ikke skrive/kommentere på bloggens indlæg, men du er velkommen til at sende en mail til christina@hoy-olrik.dk

Verdens bedste bryllupsfest!!

BryllupPosted by Christina Mon, June 25, 2007 23:39:11

Endelig blev det d. 23 juni 2007 - dagen som vi det sidste år har brugt mange timer på at planlægge.

Ved ikke helt hvordan jeg skal starte med at fortælle det hele, men lad os tage det fra starten af..... Vi havde styr på alt, så Søren og jeg var de mest afslappede om fredagen. Resten af vores familiemedlemmer virkede ret stressede - de løb ind og ud af alle dørene. Vi fik dog tid til at sidde stille og roligt og nyde vores aftensmad på terrassen, sammen med min far og Inge og bestman (søren). Derefter tog vi op til Sofies gravsted for at sætte nogle rosenhoveder rundt i kanten af hendes stenhjerte. Så var der ikke andet tilbage, end at sove skønhedssøvnen......det var så ikke bare lige at falde i søvn. Da jeg endelig kom i seng, på mit gamle pigeværelse, hvor der var billeder fra hele min barndom stillet op rundt omkring, faldt jeg i snak med min søster, som også sov der. Det var altså ligesom da vi som børn delte dette værelse og lå og snakkede den halve nat. Denne nat gik snakken om bryllup, hvad skal der ske, hvordan kommer det hele til at gå, hvad nu hvis det regner og hvordan bliver det følelsesmæssigt med hensyn til Sofie. Jo tankerne var mange og jo mere vi snakkede, jo mere kvalme fik jeg og så var det varmt og så kunne vi da slet ikke sove. Klokken var godt 02.00 da vi endelig befandt os i drømmeland.Blog Image

Dagen startede kl 6.30, så det var ikke de største øjne jeg havde, da jeg gik under bruseren, men de hjalp dog lidt og da var det også som om sommerfuglene i maven vågnede. Vi skulle være ved frisøren kl 8.00. Det var vi også, men jeg havde glemt mit slør, så det blev der sendt bud efter. Håret blev sat, makeup blev lagt og så manglede jeg jo bare at komme i tøjet. Blog Image

Vi fik lidt fokost, kom i kjolen og så var vi klar til at køre til kirken kl 12.55

Det var så stort, det hele. Da døren gik op og alle kiggede ned mod min far og jeg, som langsomt bevægede os op af gulvet - op til alteret og Søren. Jeg synes jeg gjorde hvad jeg kunne, for at kigge på alle og smile til alle, men pludselig var vi fremme og da jeg sad der, kunne jeg ikke huske nogen ansigter alligevel - listede dog et blik ned over flokken under den første salme, puha der var helt fyldt!!!Blog Image

Vi blev kaldt op til præsten og med klare og tydelige ja x 2 fra os hver, kunne vi kalde os mand og kone - Hr. og Fru. Høy Olrik. Da vi kom ud af kirken skinnede solen og vi stod og bare nød hinanden, inden gæsterne kom ud til os. Da vi havde hilst på alle, gik vi over til Sofies gravsted med den brudepigebuket der var lavet til hende. Søren lagde den hos hende og vi stod lige et øjeblik og sendte hende tanker og kys. Vi stod der alene - det var rart at have denne stund for os selv, bare os tre (og et par bestilte fotografer) Det var hårdt, men godt at vi gjorde det - vi fik vores familiebryllupsbillede. Blog Image

Så blev der kastet ris på -og efter os og vi hoppede ind i vores bil og kørte. Vi kørte en tur ud til Skanderborg golfklubs baner, hvor vi fandt et sted at tage et par billeder - det var stadig tørrevejr og eftersom der var varslet regn hele dagen var det bare med at få taget nogle billeder. Det begyndte dog hurtigt at regne og vi kørte tilbage til vores gæster, som nu alle var ankommet til Skanderborg Vandrehjem, hvor receptionen og festen skulle holdes.Blog Image

Vi fik snakkede med så mange som muligt og så stod den på bryllupskage - vi havde valgt ikke at have en almindelig bryllupskage, men i stedet kransekage. Hjemmebagt af mine mødre - den faldt i god jord hos alle.Blog Image

Efter receptionen var det blevet tid til at tage flere bryllupsbilleder og sørme om det ikke var stoppet med at regne (Tak for det Sofie) Vi tog billeder i næsten 2 timer og de blev rigtig gode - I får lige en lille smagsprøve....Blog Image

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Tilbage til vandrehjemmet og så stod den på middag og efterfølgende dans. Da vi fik serveret forretten, må jeg nok indrømme at min sult var stor, men appetit meget lille - jeg var simpelthen for nervøs for alt det der skulle ske. Men vores toastmaster (Sørens søster Camilla) var sød og lade os komme til talerrækken som de første. Sørens tale til mig var helt fantastisk og meget rørende. Det var med udgangspunkt i, hvad man skal pakke i sin kuffert på livets rejse og det, set med Sofies øjne. Hvad hun synes vi havde af kvaliteter og evner der skulle pakkes med - det var smukt og jeg tror ikke der var et øje tørt. Jeg skal ikke kunne sige det, da jeg ikke kunne se noget for alle mine tåre. Tak for talen skat, du klarede det SÅ flot.Blog Image

Puha, så var det blevet min tur. Det var med røstende stemme og en del dybe indåndninger, at jeg fik startet og sluttet. Jeg klarede det ikke uden tåre, men det havde jeg bestemt heller ikke forventet - tror at Sofie var der, da vi holdt talerne, for selvom der var ting, som var svære at sige, så fik vi dem begge sagt, på den måde vi gerne ville. Så tak for din støtte og den styrke du gav Sofie - uden dig havde vi ikke kunnet gøre det.Blog Image

Næste tale var min fars og så Sørens mor, det var også gode taler og jeg synes de klarede det super flot. Der var så mange taler og vi fik så mange søde og smukke ord med på vejen, at det ville fylde mange sider at gengive det her. Men det var alt sammen meget rørende og alle ramte rigtig godt I deres beskrivelser og opfattelser af os - ja de kender os, både familien og vores venner. Tusind tak for jeres ord til os og mange tusind tak for tæppet, Trine og Jacob, det er vi meget glade for. De havde lagt et tæppe ved alteret i kirken, som vi fik senere - et tæppe hvorpå vi havde givet hinanden vores ja!!

Brudevalsen skulle jo danses inden kl 24.00 og da vi ikke var færdige med hverken taler eller dessert på det tidspunkt, blev det rykket udenfor, på terrassen. Her dansede vi i måneskin med søen i baggrunden - og en pokkers masse blitz i hovederne, men det var perfekt.Blog ImageBlog Image

Efter maden stod den på dans og det skal vi love for, at alle vores gæster var med på - der blev danset til kl 04.00. Vi starede med "Kvinde min" med Kim Larsen - og den sluttede vi også af med. Det var den sang Søren sang for mig på polterabend. Man kan vist godt sige, at det er blevet til vores sang.

Da musikken var slut og vi var på vej i seng, blev der stillet op til et "efter kl 04.00 billede" - jeg har dog ikke set om det blev godt, men det kommer her på siden så snart jeg har et eksemplar.

Vi havde inviteret alle gæsterne til at blive og sove, hvilket var helt fanstatisk, da vi så kunne spise morgenmad med dem næste dag og dermed kunne alle feste igennem og vi skulle først sige farvel om søndagen. Vi sov i en hytte lidt længere oppe i skoven, helt alene. Vi havde sat vækkeuret til kl 8.00, men det havde vi bare slukket og vågnede så først kl 9.30 - ups en ½ time efter af mogenmaden var begyndt. Det gik nu alligevel. Vi fik pakket morgengaver op. Søren fik det maleri jeg havde malet på polterabend - tror han blev glad for det og jeg fik, nok den bedste gave, jeg kunne tænke mig. Søren havde fået tegnet en tegning ud fra et billede af Sofie og mig - det var fantastisk, se selv. Synes det er meget levende af Sofie, det er som om hun lige skal til at bevæge sig. Blog Image

Vi havde en vildt god, fantastisk og uforglemmelig dag, aften og nat. Det var uden tvivl lige som vi havde ønsket os og drømt om og vi kan takke alle de skønne gæster vi havde, for uden dem var festen ikke blevet så god.

Tusind tak for alle de vildt fede gaver vi har fået, det er begrænset hvad der skal byttes, men lidt er der da, når man får 4 ens tebryggere og 5 muffinsforme, men pyt, I har givet hvad I synes og der var det vi gerne ville have. Vi er meget glade for alle gaverne, så endnu engang mange mange tak.

  • Comments(0)